Læsetid: 3 min.

Behørigt berørt

23. januar 2004

»Det jeg hører fra dig og de øvrige berørte lejere, berører mig dybt...«
Socialminister Henriette Kjær den 29/9-03 i brev til lejer i ejendom på Nygårdsvej i København, hvor huslejen skulle stige ca. 30 procent

Evnen til at føle for medmennesker i nød er grundlæggende et positivt karaktertræk. Derfor kan det kun glæde, hvis landets socialminister, den konservative Henriette Kjær, besidder denne evne, således som ovenstående korte uddrag fra et ministerbrev tyder på.
Hvis altså ministeren evner medfølelsen, må hendes håndtering af den aktuelle sag om store og pludselige huslejestigninger i nyere udlejningsejendomme virkelig kalde på undren. I stedet for at komme de betrængte til undsætning, har Kjær med lovforslag L 78 valgt at hjælpe udlejerne.
For en medfølende minister kunne sagen ellers være indlysende enkel: På den ene side har hun ca. 50.000 lejere i nyere ejendomme over hele landet, heriblandt pensionister, handicappede, kontanthjælps- og dagpengemodtagere foruden en masse enlige forsøgere. Bortset fra begrænset indkomst er deres eneste fælles-træk, at de enten har fået eller risikerer store husleje-stigninger.
På den anden side har Kjær udlejerne, der har det fællestræk, at de gerne vil se kroner. I sagens natur helst så mange som overhovedet muligt.

Tilbage i en grå fortid, da Anker Jørgensen stadig var statsminister og inflationen og renten tårnhøj, kneb det med at få bygget udlejningsboliger. Derfor tillod lovgiverne udlejerne at beregne afkastet fra nyopførte ejendomme, så det netop tog højde for den høje rente. Det skete med paragraf 9, stk. 2 i boligreguleringsloven, som åbner op for den såkaldte omkostningsbestemte husleje med mulighed for at inddrage »rimelige ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til finansiering af ejendommens opførelse,« som der står i lovteksten.
Men hovsa. Mange år senere, hvor renten er faldet til en fjerde- eller femtedel, finder nogle vakse boliginvestorer ud af en fidus: Køb en nyere udlejningsejendom, hvor huslejen ikke er steget nogle år. Tag et lavtforrentet lån med sikkerhed i ejendommen. Lav en opgørelse over dine budgetmæsige driftsomkostninger, hvori der helt legalt kan indgå udgifter til rente på 10-12 procent. Brug dernæst de fiktive renteudgifter til at presse huslejen op. Sælg dernæst lejlighederne som ejerlejligheder og scor kassen, når den stigende husleje får de mindre bemidlede lejere til at flytte.

Se, det var en vaskeægte fidus, hvis elementer hurtigt blev bragt i anvendelse i bl.a. Odense, Århus, Horsens, Kokkedal og Jægersborg foruden i en række ejendomme i hovedstadsområdet. Hen over foråret og sommeren 2003 dukkede sagen lidt efter lidt op i medierne, hvor fortvivlede lejere kom til orde. Umiddelbart gjorde det dog ikke det fjerneste indtryk på Kjær, der i flere svar til Folketinget pointerede, at hun »på dette grundlag ikke (fandt) anledning til at tage initiativ til ændring af reglerne.«
Imidlertid fortsatte protesterne. Københavns overborgmester kaldte det for ’et hul i loven’, det samme gjorde Berlingske Tidende. Langsomt begyndte ministerens evne til medfølelse at blive synlig, i hvert fald når hun svarede på de mange breve, desperate lejere sendte hende. Så fulgte ministerens lovforslag L 78 i november, der med hendes egne ord skulle sikre »tryghed omkring den enkeltes og familiens hjem.«
Men ministeren veg uden om at røre ved muligheden for at inddrage de fiktive renter i udlejernes afkastberegninger. Det ville nemlig være ekspropriation, værgede ministeren for sig, dog uden at have undersøgt spørgsmålet. Og i øvrigt var der slet ikke noget ’hul’ i loven, mente Kjær og foreslog en øvre grænse for hus-lejestigninger på 155 kr. pr. kvadratmeter hvert tredje år.
I ugevis så det ud til, at Kjær elegant havde fået den ged barberet – indtil Dansk Folkepartis Freddie H. Madsen vågnede op og indså, at Kjærs forslag ville medføre rigeligt store lejestigninger, som også ville ramme blandt partiets kernegruppe, pensionisterne.
I tirsdags mavelandede Kjær så og skubbede ansvaret videre til boligmarkedets parter.
De har nu halvanden måned til at finde frem til en løsning, som den behørigt berørte minister øjensynlig ikke selv evnede. Det burde da ikke være så svært: Kun faktiske rente-udgifter må indgå i udlejernes afkastsberegninger.

ud

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her