Læsetid: 2 min.

Behov for forskellighed

5. juli 2005

"Fra guitar-ikon fra Røde Mor" til "mimose med skyklapper." Denne beskrivelse hæfter Sven Felsby på mig i et læserindlæg i Information den 1. juli. Det er han hjerteligt velkommen til. Jeg har dog lidt svært ved at følge billedsproget: "Mimose" (sart blomst) og "skyklapper" (bryggerhest).

Mit tidligere indlæg (fra den 29. juni), som Sven Felsby refererer til, handler sjovt nok netop om billedsprog. I en artikel i Information, bruges udtrykkene "racerene skoler" og "hvide skoler" de private skoler. Det var det, jeg vendte mig mod.

Som journalist har man en skærpet bevidsthed om ordenes signalværdi. Ved at bruge udtryk som "racerene" og "hvide" skoler manipuleres tanken bevidst hen på eksempelvis Hitlers racehygiejne eller Sydafrikas apartheidregime. Sådan et sprogbrug bidrager til at mistænkeliggøre privatskolerne og de motiver, forældrene måtte have for at vælge dem.

Racerene? Hvide? I mine børns skolegårde er børn af mange 'racer' og hudfarve. Sven Felsby giver sit bidrag til en fordom: At privatskolerne underviser "det rige borgerskabs veltilpassede børn." Det er slet ikke mine egne erfaringer. Jeg kender til mange forældre med små indtægter, som prioriterer skolepengene over andre materielle goder. Som hellere vil undvære en ny bil eller opvaskemaskine end at opgive skolepengene.

En af de grundlæggende byggesten for de privatskoler, jeg kender, er, at forældrene har en høj motivation. At de netop har valg den bestemte skole. Det kan være pædagogikken, lærerne, atmosfæren, en mindre klassekvotient, undervisningsformen eller andet, som har være afgørende.

Behov for visioner

Dermed har forældrene sædvanligvis også valgt at arbejde for skolen, deltage aktivt i dens demokratiske liv, med masser af forældremøder, arbejdsweekender, fester, traditioner etc.

Det går man kun ind til, hvis man er motiveret. Hvis privatskolerne, som jeg kan forstå socialdemokraterne ønsker, bliver tvunget til at indskrive børn, hvis forældre ikke selv aktivt har ønsket netop den skole, er jeg bange for, at det vil det smadre skolens grundlag. Og hvad vil det gøre for ungerne, hvis de bliver flyttet til en skole, som de ikke selv ønsker? Uanset om man fortrækker tvangsanbringelse eller lokker med økonomiske særregler, som Bertel Haarder foreslår, tror jeg ikke på det.

Overbelagte klassekvotienter og ghettoisering i de store byers folkeskoler er et problem, der presser sig på. Nu virker det som om, politikere ønsker at spille folkeskolen og privatskolerne ud mod hinanden.

Det er ikke et kønt syn. Vi har en gammel og fin dansk tradition for folkeskole og alternative skoler, som trives side om side. Der er brug for forskellighederne, folkeskoler og private skoler, og skal der være en debat, tror jeg den bliver mere konstruktiv uden manipulerende sprogbrug eller negative fordomme.

Det, der er brug for, er visioner. Børnene skal stimuleres i kreativ tænkning, selvstændige initiativer, tro på fællesskab og sig selv, samarbejdsevner, sociale kundskaber, naturligvis i balance med faglighed og kundskaber.

Det er vejen frem, når vi skal klæde børnene bedst på til at gå en globaliseret fremtid i møde. Jeg er sikker på, at alle der bor i Danmark, og som vil lægge aktiv indsats og engagement i deres børns skoleliv, er velkomne på privatskolerne.

Jeg beklager, hvis jeg hermed træder ud af Sven Felsby 30 år gamle erindringer som "guitarikon", men nutiden trænger sig på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu