Læsetid: 4 min.

Behovet for at stirre ind i en væg

Mikael Simpson valgte alligevel at lave endnu en soloplade. Ensomhed og hjemløshed har altid været et vilkår for ham, og nu er det efterhånden blevet et behov
22. juli 2006

Det skulle egentlig have været en plade lavet sammen med Sølvstorm. Bandet som Mikael Simpson altid har med på turné. Og som altid er garant for en energisk liveoptræden. Men i følge Mikael Simpson gik det ikke. Han ville bestemme for meget.

"Jeg tror ikke, jeg er klar til at slippe tøjlerne. Og det er nogle musikere, der fortjener meget mere respekt end det. Der er nogle store talenter i bandet, og jeg skal ikke bestemme, hvad de skal lave," siger han.

Men foreløbig har Mikael Simpson stadig brug for at være forsanger på helt egne præmisser. Med pladen Stille og Urolig er det igen den bærbare computer hjemme fra soveværelset, der dominerer Mikael Simpsons lydunivers. Kontrasten mellem pladerne og liveoptrædenerne med Sølvstorm er slående. Lige så indadvendt, som han lyder på pladerne, lige så udadvendt er han under koncerterne.

"Når jeg er allermest usikker, fremstår jeg mere sikker," lyder hans egen forklaring.

Han tager koncerterne meget alvorligt.

"Jeg tager jo selv ind og ser Erasure og Morrissey og ved, hvilket stort ansvar det er at give en koncert. Det kræver respekt for publikum. Når jeg skriver, sidder jeg jo egentlig bare og skriver breve til mig selv. Mellem mine følelser og betragterens rolle. Det kræver noget ekstra på en scene."

Massekommunikation

Men det er også noget af et skridt at gå fra at have siddet i sit soveværelse i flere måneder og arbejdet på musik og så at skulle ud og optræde med den.

"Pludselig skal jeg kommunikere med 1.500 mennesker. Efter fire uger helt alene i min lejlighed, hvor jeg havde skrevet musik, skulle jeg for eksempel spille til en støttekoncert i Fælledparken, hvor der var 10.000-15.000. Det er altså noget, der kan tappe dig for energi, og efter et job har jeg altid behov for at tage hjem og stirre ind i væggen."

Det er også noget helt nyt, at Mikael Simpson har den mulighed: at tage hjem. Han var hjemløs indtil han var 27 år. Havde ikke boet mere end et år det samme sted hele sit liv. Og da han kom til København fra Jylland, sov han på venners sofaer og flyttede fra værelse til værelse.

"Det hører til sjældenhederne, at jeg har fundet et rum, hvor jeg har lyst til at være. Jeg må indrømme, at jeg nok finder en stor lykke i ensomheden."

Nu har han fået en lejlighed, som han holder utrolig meget af.

"Det er en frihed, som man glemmer at værdsætte, at man kan stille franske liljer på bordet i det ene rum og lade opvasken stå i det andet."

Ud over at være kendt for at skrive al sin musik i sit soveværelse så kalder mange ham et natmenneske. Han foretrækker nattens stilhed og uforstyrrethed.

"Inden vi skruer for meget op for bohème-knappen, så tror jeg, det handler om passion. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at arbejde, så det gør jeg om natten, hvor der ikke er noget skattevæsen, og hvor man ikke konstant er i en forhandlingssituation og kan opleve sig selv som utilstrækkelig. Der er bare stille."

Det er en oplevelse, han tror, mange mangler i deres hverdag.

"Det er jo fantastisk at have noget, man bare ikke kan lade være med. Den energi smitter af på alt, hvad man laver."

Et forfærdeligt menneske

En anden ting, Mikael Simpson bare ikke kan lade være med, er at komme med politiske erklæringer fra scenen.

"Det er lidt irriterende, og jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne holde op med det. Men jeg føler en eller anden forpligtelse, når jeg står der. Jeg mødte engang Pia Kjærsgaard i sminken hos Go'aften Danmark, og jeg blev simpelthen nødt til at fortælle hende, at jeg synes, at hun er et forfærdeligt menneske."

Men oftest er det kun, når han er ude og spille, at han kommer med spydige og sarkastiske kommentarer til den aktuelle politiske situation. Han er ikke politisk aktiv i klassisk forstand. Har aldrig været det og bliver det aldrig. Hans nye plade er fuldstændig renset for politik. Og tsunami. Mikael Simpson kom pludselig i ufrivilligt fokus, da han var én af de danskere, der opholdt sig i Thailand, da vandet kom.

"Jeg har brugt sindssygt meget tid på at sidde og være deprimeret over det, som på samme tid var en fantastisk oplevelse og grumt at se. Det er en del af mig nu, at jeg har set den elendighed og har stået med vandet op til halsen. Jeg har chokket siddende i mig. Men det skal ikke med på pladen. Det ville ikke klæde det."

Mikael Simpson vil gerne lave musik, der giver et frirum for enhver fortolkning.

"Der er for meget, der lægger op til, at vi stiller os i den samme kø. Jeg nyder det mest, når folk opfatter mig på den måde, at jeg giver dem en ramme - et lydunivers. Og så kan de ellers selv fylde det ud. Man drømmer jo ikke nødvendigvis om det samme sted."

Læs, se og hør mere på

www.mikaelsimpson.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her