Læsetid: 4 min.

Bekymringernes bro

17. maj 2000

Ole Stavad kommer på opgave i de kommende år. Som skatteminister skal han sikre, at der er penge til at betale regningen for danskernes velfærd. Det er lettere sagt end gjort.
Når Øresundsbroen åbner den 1. juli kan virksomheder lægge hovedkvarter og produktion på den side af Sundet, hvor skattetrykket er lavest. I dag er Sverige mest attraktiv, selskabsskatten for en virksomhed, der flytter ind ved siden af Malmøs nye universitet, er i dag 28 procent. I Danmark skal en virksomhed, der vælger Københavns Universitet som nabo, betale 32 procent i skat af overskuddet.
Det er dyrt at sætte selskabsskatten ned. Hver eneste procent koster statskassen godt en milliard kroner, hvis ikke Ole Stavad får held til at foretage den omlægning af erhvervsbeskatningen, han ønsker.

Skatteministeren peger over for Information på, at en omlægning har to formål. For det første skal skatten ned, for det andet skal nye videnstunge virksomheder have fordele på samme niveau, som industrivirksomhederne har det i dag, hvor kapitaltunge industrivirksomheder kan afskrive deres investeringer i løbet af nogle år. Den regel kan nye vidensbaserede virksomheder ikke udnytte i samme grad. De investerer ikke i maskiner eller apparater, men i menneskelig kreativitet og har til gengæld glæde af en lavere skat.
Der er altså gode grunde til at omlægge erhvervsbeskatningen. Problemet er, at en del af erhvervslivet kommer til at betale regningen, når afskrivningsreglerne ændres. Går regnestykket ikke op, har Ole Stavad et forslag om at beskatte investeringer i aktier med ekstra fem procent. Et forslag, der vil ramme pensionskasser og deres kunder.
Den ekstra skat på aktier kunne hjælpe Ole Stavads omlægning på vej. Han har haft den på bordet siden forhandlingerne om Pinsepakkens skattereform fra juni 1998, og der ligger den stadig. Ole Stavad venter på et politisk flertal. Ud over de to regeringspartier er kun Enhedslisten interesseret i den type omlægning, Ole Stavad regner med.

Selskabsskatten i Danmark har længe været på vej ned. Skattereform efter skattereform har siden 1986 reduceret virksomhedernes beskatning fra 50 procent til dagens 32 procent. Den udvikling går igen i alle europæiske lande. Selskaber i EU-landene betalte i gennemsnit 48,5 procent i skat i 1986. I 1999 var gennemsnittet nede på 35 procent.
Jes Lunde, SF, frygter, at Danmark med en skattenedsættelse blot styrker konkurrencen mellem EU-landene om så hurtigt som muligt at sætte skatten ned.
"Det er en tosset idé at deltage i en konkurrence om at sætte skatten ned," siger Jes Lunde.
I stedet foretrækker SF'erne, at EU-landene i fællesskab vedtager fælles mindstesats for beskatning af selskaber med flertal. Ole Stavad er enige med SF'erne i, at der er fordele med en EU-aftale. Han tror bare ikke på, at den kan gennemføres så hurtigt, at EU-regler kan løse problemet med bekymringernes bro.
Og så ligger sagen om erhvervsskatterne dér, hvor ingen rigtig vil hjælpe Ole Stavad.
Den faste bro er ikke Ole Stavads eneste bekymring. Indtil den 31. december 2003 har Danmark en undtagelse fra de fælles EU-regler, der betyder, at danskere skal være bortrejst mindst 24 timer, før de må tage spiritus med hjem. Der er også regler for, hvor meget, danskerne må tage hjem. Undtagelsen har været et effektivt værn om de høje danske afgifter på cigaretter og spiritus, der hvert eneste år lægger et milliardbeløb i statskassen.
Fra og med den 1. januar 2004 gælder den danske undtagelse ikke længere, hvorfor danskerne må købe spiritus hjem til eget forbrug på en tur i de tyske supermarkeder. Ole Stavads embedsmænd arbejder med et forslag om nedsætte de danske afgifter med mindst to milliarder kroner. Det lyder af mange penge, men det svarer til omkring en tredjedel af de besparelser, finansloven for i år byder på.

Mens bekymringerne om selskabsskatten og problemerne med de høje afgifter på cigaretter og spiritus er til at regne på, ser det helt anderledes ud med Ole Stavads tredje problem, internethandelen. Lige nu udgør internethandelen ikke det store problem, dét er i realiteten tale om en ny form for postordresalg. Så længe forbrugerne køber varer, der skal bringes ud med posten, kan toldvæsenet lægge moms og afgifter på varer fra udlandet på samme måde som i dag. Problemet opstår i det øjeblik, hvor forbrugerne downloader musik, film eller software fra nettet. De transaktioner kan ikke ses og altså heller ikke kontrolleres. Ole Stavad erkender, at han ikke kan forudse, om problemerne vil vokse og heller ikke, om de vil vokse hurtigt. Han peger over for Information på, at et "internet-år" kun er nogle måneder, derfor kan udviklingen af internethandel ske sig så hurtigt og på så følsomme områder, at momsen herhjemme kan blive presset.
Skatteministerens bekymringer fortæller, at danskerne ikke har set den sidste skattereform. Det store slagsmål handler om, hvem der skal betale, når skatter og afgifter sættes ned for virksomheder, på cigaretter og spiritus og når internethandel angriber momsen. Op til folkeafstemningen om den Økonomiske og Monetære Union den 28. september er det værd at notere, at vælgerne ikke løser Ole Stavads problemer ved at sige ja, lige som problemerne heller ikke forsvinder, hvis man siger nej. jr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu