Læsetid: 4 min.

Belgiske øl skal drikkes med andægtighed

4. november 2006

Er det øl? Første nip af en lambic eller gueuze, de vildtgærede belgiske øl, kan mildest talt være overraskende. Den syrlige smag er uvant, drikken kan ikke rigtig placeres på skalaen mellem øl, saft og rævepis. Men det er kun ved den nyankomnes allerførste nip. Når først smagsløgene er lokket ud i det fremmede, åbner de udsigten til nærmest uendelige eventyr blandt belgiske øl, der byder på alt fra syrlig lambic over frisk hvedeøl til tunge, varmende øl med en alkoholprocent, som var det vin.

For nogle år siden bragte en international fodboldkamp en flok øl-tørstige britiske fans til byen og ind i et belgisk værtshus. De skulle have øl. Værten spurgte høfligt, hvilken øl de ønskede og pegede hjælpsomt i retning af de mange glas - hvert øl har sit eget glas. Flokkens leder forhørte sig hos kammeraterne, der tilsammen nåede til konklusionen, at de "baare sku' ha' øøl". Så var det, at værten smed dem ud. Hvis de nu ikke vidste, hvad de ville- Måske en skrøne - men aldeles ikke usandsynligt.

En belgisk øl skal nemlig serveres i rette glas til rette anledning og ved den rette temperatur. En belgisk øl må ikke hældes ned eller - ak stakkels uvidende - endda bælles. Belgiske øl skal sagte rulles ind over tungen og ned i svælget, så alle smagsløgene, både dem til det blide og dem til det bitre bliver stimuleret på passende vis.

Der skal duftes og nydes og grines, og til sidst udbryder de fornøjede øl-gæster i lyden

"mmmmmhhh."

"Belgien er jo et øl-land," siger Nasser Efthekhari fra specialbutikken Beermania, der har over 400 forskellige slags øl.

"Og det er ikke antallet af bryggerier, der er årsag til det. I Belgien findes der 128 bryggerier, og i Tyskland er der 1.300. Det har en anden grund: I Belgien må vi bruge urter, krydderier, frugt, ingefær - der er ingen begrænsninger. I Tyskland har de desværre deres Reinheitsgebot," sukker han medfølende.

Reinheitsgebot siger i grove træk, at der kun må bruges korn, vand, gær og humle til at brygge øl.

"Derfor laver de 1.300 bryggerier alle det samme. De laver lette øl med en lys farve og lidt alkohol," siger Efthekhari.

Ved belgiske øl derimod skal man passe på med alkoholen. At drikke 'et par øller' i solen sidst på eftermiddagen kan slå ganske hårdt. Flere af de typiske sorter har seks-syv procent alkohol, en god mørk øl kan snild byde på 7, 9 eller 13 procent.

Omhyggeligt valg

En god øl-dag kan derfor alligevel udmærket begynde på fortovscafe i eftermiddagssolen. Men man skal altid begynde langsomt, forklarer Nasser Efthekhari. Det kan eksempelvis være en blid hvedeøl. 'Blanche' - det betyder 'den hvide' og er af hunkøn, har som regel kun omkring fem procent. Den er frisk og mild, og man skal ikke undre sig, hvis man bliver spurgt, om der skal være en skive citron i.

"Damer kan også begynde med en frugt-øl, herrerne skal i hvert fald vælge en mild øl til at begynde med," indskærper Efthekhari.

Når aftenen fortsætter, kan man så kaste sig ud i de mere eventyrlige bryg, Belgien byder på.

"At finde den rigtige øl afhænger af personen, stemningen og tidspunktet på dagen," forklarer ølkenderen Efthekhari, der udspørger kunderne om den mad, de planlægger, så de får de rette øl.

"En ravgul, stærk øl er god som apperitif, den vækker appetitten. Til forretten er det godt med en 'blanche'. Rødt kød kræver altid en 'blonde', for hvis saucen har smag, skal øllet være mere neutralt. Til desserten skal man vælge mørk øl. Og til osten er der tre slags øl: Til den friske Bruxelles-ost skal man drikke 'lambic', til hård ost 'blanche' og til alle andre oste kan man frit vælge alle andre øl," forklarer han.

Øl er kunsthåndværk

Belgiske øl er ikke bare væske. Nej, de betragtes med ærbødighed. Kommer de ikke fra de store, kommercielle bryggerier, hedder de kunsthåndværks-øl, 'bière artisanale'.

Nasser Efthekhari har netop fået sin første øl efter egen opskrift på hylden i sin butik. Den hedder 'Mea Culpa', den er hans livs drøm, den indeholder 10 ingredienser, der selvfølgelig er hemmelige. "Jeg ændrede opskriften 14 gange," siger han. Øllen har sit helt eget glas tjekkisk krystal.

"Jeg har smagt øl, siden jeg var 13, det er min store lidenskab" fortæller Efthekhari, der stammer fra Iran. Efter revolutionen i 1979 blev alkohol forbudt, kun alkoholfrit øl var til salg.

Det egnede sig udmærket som råvare for den unge øl-elsker, der eksperimenterede med sukker og brødgær. Det gav undertiden 'frygtelige' resultater, men det var umuligt at opdrive øl-gær.

I midten af 80'erne flygtede han via Tyrkiet til Belgien, hvor han som bartender lærte de belgiske øller at kende, inden han i 1987 overtog specialbutikken med dengang 250 slags øl. Da hans sortiment nåede de 400, holdt han op med at tælle, siger Efthekhari og peger på glasset med 'Mea Culpa', hvor skummen nu er sunket ned og har efterladt et fint, hvidt mønster på kanten.

"Det skal ligne en knipling," siger han kærligt. Og det gør det.

Belgisk øl kræver og giver dyb livsnyderglæde blandet med ærbødighed for bryggernes kunstfærdighed. Fire danske 'Øl-entusiaster' beskriver deres besøg i et af de belgiske klosterbryggerier i deres blads augustnummer sådan:

"Når fire voksne mennesker kan stå og hviske til hinanden, samtidig med at de er ved at falde i svime over en gæringstank bag en lukket gitterlåge, er det ved at gå op for en, at man er kommet til det allerhelligste. Vi fik hilst på en enkelt munk, og vi vil fremover nyde øllet fra Rochefort med endnu større andægtighed."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu