Læsetid: 4 min.

Bellahøj blues

7. april 2001

BEBOERNE i Bellahøj bedes skamme sig. Ikke blot smykker de sig med et besnærende stednavn, som i virkeligheden dækker over et af Danmarks rædsomste discount-postnumre: 2400 NV. Ikke blot mener de at kunne hygge sig i nogle højhuse, som aldrig har set skyggen af bindingsværk og stokroser. Ikke blot stemmer de hæmningsløst på Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Næh, ikke blot disse ulykker, nu skal Bellahøjs nulliteter minsandten også repræsentere kongeriget over for alverden i forbindelse med det europæiske Melodi Grand Prix, der afholdes den 12. maj i København. Danmarks Radio har nemlig besluttet, at en flok drenge – endog af forskellig hudfarve – der spiller fodbold ved en boligblok på den ’smukke’ høj i hovedstaden, skal optræde i en af de 23 pausefilm, som tv-transmissionen lægger mellem de popmusikalske præstationer.
Selvfølgelig er den sag endt i Folketinget.
Det hele tegnede ellers så smukt som et stjerneskud, da en dansk sang sidste år vandt den store konkurrence og dermed skaffede det europæiske Melodi Grand Prix til fædrelandet i 2001. Verdensberømmelsen var pludselig inden for rækkevidde – global synliggørelse af de syngende brødre såvel som af lilleputnationen og dennes store erhvervsliv. Øjnene var ved at løbe over med mundvand ved udsigten til voldsomt stigende turisttal. Alene på tilrejsende ved selve begivenheden i maj venter København at tjene 100 millioner kroner, og de 23 filmiske postkort, som der nu strides om, menes at have en markedsføringsværdi på hele 125 millioner kroner.

BENEDICTE Strøm, der er informationschef for Tivoli, fornemmer et rigtigt eventyr rumstere i sit kasseapparat og kalder postkortene for »guldnøglen til en formidabel skat«. Benedicte Strøm har en fortid i statsradiofonien og dermed indsigt i narrestregerne, men nu slår hun sine hjemlige folder i Hellerup. Man forstår derfor hendes skuffelse og fabelagtige vrede, da det går op for hende, at de røde lejesvende i Danmarks Radio vælger at vise boldspil i Bellahøj frem for postkortidyl i Tivoli. Hvabehar, selveste Skandinavisk Tobakskompagnis nationalklenodie udsat for sort skærm, må vi så være her.
Og det bliver værre endnu. DR-chef Jørgen Ramskov vil i stedet for Den Lille Havfrue vise et køkken med far ved komfuret; i stedet for Den Kongelige Livgarde gudhjælpeos en flok snottede unger i en skovbørnehave; i stedet for Legoland det frie land med økologiske porrer på pløjemarken. Det ligner en dårlig vittighed og en klon af kulturradikale Poul Henningsen, men er lige dele landsforræderi og økonomisk katastrofe, simpelthen begyndelsen til enden for traditionen og danskheden og kongehuset og profitten.
Hvorfor tager Jørgen Ramskov ikke skridtet fuldt ud og inviterer de 1.200 delegerede fra de 23 Grand Prix-lande »hjem hos sig selv til hjemmelavede
pandekager, så de kan overvære en rigtig, dansk mand i køkkenet«, fnyser fru Strøm, og bag hende samles en støttehær af forargede bedsteborgere, der klager over, at de ikke fik ordren på Grand Prix-værtindens kostume, som skal sys af en dansker bosiddende i Monaco (ærlig talt!), eller på blomsterne, der skal
leveres af et hollandsk firma i stedet for gode danske Interflora.
Venstres mediebevidste medieordfører Jens Rohde har nu ført sagen helt derop, hvor den hører hjemme. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, hvorunder amatørerne i DR sorterer, skal svare på seks skarpe spørgsmål om blandt andet, hvorfor de store turistattraktioner Legoland og Tivoli ikke er på tv-postkortene, når enhver ved, at Bellahøj ikke sælger billetter, og Legoland og Tivoli er indbegrebet af Danmark.
Vil du vide mere, så spørg Venstre, der ikke er i tvivl om, at Bellahøj lige så godt kunne ligge i Bangkok, økogrøntsagerne gro i Grækenland og pandekagemanden være fra Puerto Rico. Nej, Legoland og Tivoli, dem ved man da, hvor man har (idet vi venligst beder pindehuggerne se bort fra for eksempel Legoland i Carlsbad, Californien og Tivoli i Kurashiki, Japan).

BALLADEN om danmarksbillederne ser nu nok ud til at ende med en stilfærdig blues om leg og livsglæde uden entré-afgift, om kønsroller i opbrud, om hensyn til helbred. Det er ikke hverdagen for alle danskere hele tiden, lige så lidt som forlystelsesparkernes verden er det, men det er dog hverdag. Sikke et fremmedlegeme midt i popglitteret den 12. maj.
Tivoli har ret: Den slags tiltrækker ikke turister – hvis man altså tænker på de klassiske forsigtige af slagsen, der føler sig tryggest ved internationale mærkevarer og bevogtede områder, og som helst ikke bevæger sig længere end et par hundrede meter væk fra hotellet i centrum.
Risikoen ved DR’s dødssynd er, at Danmark tiltrækker yngre, bedre uddannede og mere uforudsigelige kulturturister, som kan finde på at blande sig med de lokale og leve af andet end candyfloss. Kan vi klare dem?

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her