Læsetid: 2 min.

Bendt Bendtsen freder folkepensionen

De Konservative vil kun reformere efterlønnen. Det vækker kritik hos Venstre, og Velfærdskommissionens formand hæver øjenbrynene
25. maj 2005

Et halvt år før velfærdskommissionen kommer med sine reformforslag lukker den konservative partiformand, Bendt Bendtsen, for en af de veje, som politikerne kan gå, hvis der skal være råd til velfærden i fremtiden.

Selv om han er en ivrig tilhænger af en senere pensionsalder, ønsker Bendt Bendtsen kun at diskutere en reform af efterlønnen, mens folkepensionsalderen skal fastholdes på de nuværende 65 år.

"Folkepensionen mener jeg egentlig er ret og rimelig, som den ligger i dag," sagde Bendt Bendtsen i går til dagbladet Børsen. Med sin melding indsnævrer De Konservatives leder de reformer, som kan tænkes i de velfærdsforhandlinger, som er planlagt efter nytår. Der var ellers udsigt til fordomsfri forhandlinger, fordi regeringspartneren Venstre og Socialdemokraterne under den nye formand, Helle Thorning-Schmidt, har åbnet for en senere pensionsalder.

Undren hos Venstre

Venstres finansordfører, Peter Christensen, undrer sig over meldingen fra regeringspartneren.

"Efterløn og folkepension er de elementer, der er i spil. Og derfor synes jeg ikke, at man på forhånd skal sige, at der er områder, der ikke kan røres, hvis det er de anbefalinger Velfærdskommissionen kommer med," siger Peter Christensen.

Bendtsens melding får også Velfærdskommissionens formand, professor Torben Andersen, til at hæve øjenbrynene.

"For os er det vigtigt at se det hele i en sammenhæng og i en helhed. Hvis vi taler om tilbagetrækning, bør man diskutere både efterløn og pension i sammenhæng, siger han. Men han vil ikke gå ind i en politisk polemik på baggrund af Bendt Bendtsens udtalelser.

"En sammenhæng er det udgangspunkt, vi tager i vore overvejelser. Hvad man politisk kan finde ud af, må tiden vise," siger han.

Bendt Bendtsen siger til Børsen, at han ikke mener, folkepensionen står øverst på listen, når der skal diskuteres velfærdsreformer. Men han fastholder, at "vi er inde i en periode, hvor der skal komme reformer".

Ligesom Venstre holder S-formand Helle Thorning-Schmidt muligheden for både reform af både efterløn og senere folkepension åben.

"Vi er nødt til at tage højde for, at vi lever længere, og derfor kan det være, at vi skal trække os tilbage fra arbejdsmarkedet lidt senere. Så det er en del af diskussionen," siger hun.

Dansk Folkeparti mener, det er mærkeligt at diskutere pensionsalder kort efter, at den er blevet sænket med to år. Også De Radikale er skeptiske: "Det principielle er at få hævet tilbagetrækningsalderen, og der er det efterlønnen, der springer i øjnene. Når vi har et instrument som efterlønnen, er den gennemsnitlige pensionsalder langt under 65 år. Før vi nærmer os det, kan man spørge sig selv, om det er relevant at diskutere folkepensionsalderen," siger Morten Helveg Petersen, der er De Radikales finansordfører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her