Læsetid: 3 min.

Bendtsens balanceakt

8. november 1999

Det Konservative folkeparti kan ikke lide Pia Kjærsgaard og hendes Dansk Folkeparti, slog formand Bendt Bendtsen fast på partiets landsråd i weekenden. De to partiers menneskesyn er vidt forskellige, sagde han.
I ugen op til landsrådet forklarede han dog, at de kan godt arbejde sammen. I hvert fald er Dansk Folkepartis stemmer gode, hvis der skal dannes borgerlig regering efter det næste valg. Og på rets- og udlændingepolitikken kunne de nok blive enige om nogle ting, mente Bendtsen før landsrådet.
Men da han kom til sin første formandstale, var Dansk Folkeparti igen dømt uden for.
Dansk Folkeparti får aldrig indflydelse på en kommende firkløverregerings politik, forklarede Bendt Bendtsen. Men brugte mødet til at understrege de konservative mærkesager; stram udlændingepolitik, en fast næve over for vold og bedre behandling på sygehusene. Alt sammen politiske markeringer, Pia Kjærsgaard og venner vil nikke anerkendende til.
Det er nemt at blive forvirret, når man prøver at finde ud af, hvad de Konservative egentlig vil med Dansk Folkeparti.

Den borgerlige drøm er efter næste valg at genoplive firsernes firkløverreregering med Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti.
Men netop forholdet til Dansk Folkeparti skaber problemer for enigheden.
Bendt Bendtsen er i den sidste uges tid stødt sammen med CD's leder Mimi Jakobsen. Hun har afvist at lade Dansk Folkeparti få indflydelse på en kommende firkløverregerings politik. For er der to, der ikke kan lide hinanden og hinandens holdninger i dansk politik, er det Pia og Mimi.
Bendt Bendtsen vil derimod ikke fra starten skubbe Dansk Folkeparti fra sig. Uden partiets støtte kommer der i hvert fald ikke en borgerlig regering efter næste valg. Det skal man ikke være akademiker for at finde ud af.
Og så ligger de konservative og Dansk Folkeparti langt tættere på hinanden på udlændinge og retspolitikken end CD og de konservative.

Ikke at de er to alen af samme stykke. Det konservative livssyn er vidt forskelligt fra Dansk Folkepartis, fremhævede Bendt Bendtsen i sin tale på landsrådet. Og det kan ikke bestrides. Dansk Folkeparti ser udlændinge som ophavet til alle problemer i samfundet. Almindelige retsregler og anstændighed gælder derfor ikke for dem. Det er ikke et spørgsmål om retssikkerhed. Det er selvforsvar mod en islamisk indvandringsbølge. Og i selvforsvar må man alt muligt. Det ved vi fra amerikanske film.
De konservative ønsker en stram udlændingepolitik. Men når udlændinge er her, skal de behandles ordentligt og efter almindeligt gældende retsregler. Eller som den tidligere konservative formand Per Stig Møller udtrykker det: "Vi går ikke efter de uskyldige."
Men når det kommer til den politik, de konservative vil føre, er det naturligt at se på Dansk Folkeparti som partner frem for CD.

Retskravet PÅ at få ophold i Danmark som de facto-flygtning skal væk, siger de konservative.
Ikke fordi det vil ændre særligt meget for de flygtninge, der kommer herop. Men fordi retskravet virker som en magnet på flygtninge, forklarer de.
Det vil CD formentlig aldrig gå med på. Partiets vælgerkorps er det mest fremmedvenlige i kongeriget. Tonen mellem de mulige fremtidige regeringspartnere blev så skarp i ugens løb, at der blev skabt usikkerhed om, hvorvidt firkløveret kan genoplives.
"Måske skifter Mimi hest igen og støtter Socialdemokratiet. Det har hun jo gjort før," som et medlem af den konservative folketingsgruppe sagde.
Det er nok i det lys, man skal se Bendtsens afstandtagen fra Dansk Folkeparti i sin landsmødetale. Der er ikke grund til at lægge gift ud for et fremtidigt samarbejde med CD.
Men Bendt Bendtsen kan på den anden side heller ikke bare lade hensynet til et fremtidigt regeringssamarbejde med CD bestemme, hvordan han skal profilere Det Konservative Folkeparti. Hans fremmeste opgave er at rejse partiet igen efter mere end to år, hvor interne skænderier totalt har overskygget partiets politik.
Resultatet er skræmmende tydeligt. Antallet af medlemmer er siden 1990 faldet med 10.000 - fra 34.000 til 24.000.
Da Bendt Bendtsen blev leder havde partiet i meningsmålingerne en tilslutning på 5,6 procent. Siden har de rettet sig en smule. Nu er tilslutningen i meningsmålingerne omkring otte.
Men der er stadig et påtrængende behov for, at de konservative markerer sig politisk. Og i øjeblikket er fokus i den politiske debat rettet mod udlændinge og vold.
På dette område mener de konservative - og sikkert med rette - at deres synspunkter om fasthed og konsekvens - en hård med retfærdig linje - vil kunne appellere til en del af de frafaldne vælgere.
Men skræmmer de CD bort i processen, kommer der sandsynligvis ikke en borgerlig regering.
Så Bendt Bendtsen kommer indtil næste valg til at balancere mellem at give de konservatives loyale støtte til et regeringsskifte og at få profileret sit parti.m. og jas

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her