Læsetid: 3 min.

Benspænd

25. oktober 2003

DRØMMER JEG eller er jeg vågen? Hans Chr. Schmidt må knibe sin arm og spørge sig således hver morgen, når han sætter sig. Er der virkelig en ministerstol under hans bag?
I andre lande og under tidligere dansk skik havde regeringslederen fjernet sædet under en minister, hvis embedsførelse viser tegn på fordærv. Et er, at ministeren er sit eget sagsområde fjendtligt stemt. Noget andet, at han bruger sine beføjelser til pleje af særinteresser og udøvelse af vennetjenester.
Senest har Schmidt i en redegørelse til ombudsmanden måttet tilstå, at øeh forresten, han har personligt grebet ind i sagsbehandlingen omkring tre tilskud, der fra en såkaldt »velfærdspulje« i Miljøministeriet gik til hans hjemkommune Vojens, hvor han har været viceborgmester. Hidtil har ministeren – også over for Folketinget – hævdet, at han såmænd bare fulgte sine embedsmænds indstilling.
Nu indrømmer Schmidt, at han afviste en indstilling om bortsalg af bygningen på Vojens-ejendommen Perleholm. Ministeren fik i stedet bygningen stillet til rådighed for Sommersted Skole, som er hans egen arbejdsplads, hvorfra han har orlov til sine politiske gøremål.
Buuhhh!

LOVGIVER ER Schmidt beklageligvis også. Over sommeren har han og Venstre-fæller rumlet med alle de herlige svækkelser, de kunne tænke sig at påføre naturbeskyttelsesloven, når han her til efteråret skulle fremsætte forslag til lovens revision.
Efterhånden blev udsigterne oppositionen en kende for dystre. Partierne SF, Socialdemokraterne og De Radikale gav tilkende, at de var indstillet på at bruge deres mandater til at kræve en lemlæstet lov sendt til folkeafstemning. Efter grundloven kan 60 medlemmer af Folketinget kræve en sådan folkelig prøvelse af et vedtaget lovforslag, og de tre partier råder over 73.
Dér fik Schmidt – og hans statsminister – noget at tænke over. For ingen tvivl om, at miljøpolitikken er et af regeringens sårbareste punkter. Ikke en gang De Konservative er tilfredse med den slappe linje, der dalres efter.
I onsdags sendte Schmidt sit lovforslag i høring. Og lad det være sagt med det samme: De værste af de forventelige rædsler er ikke med, som det foreligger nu. Om Schmidt har den snedige plan at sætte dem ind efter forslag fra ham nærtstående organisationer eller senere under Folketingets behandling, er ikke til at sige. Men indtil videre ser det ud til, at en blanding af truslen om folkeafstemning og det almindelige tillidstab, ministeren har lidt i offentligheden, har dysset hans destruktive impulser over for dansk natur og miljø.

MEN ALLIGEVEL. Schmidt er jo Schmidt, så noget naturbeskyttelse skal han da gøre kål på. Det er i lovforslaget gjort ved udspekulerede tekniske
bestemmelser, der spænder ben for fremtidige fredninger af naturområder.
*En ny bestemmelse kræver, at forslag til fredning »skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af forslaget«, og at dette overslag forinden skal kommenteres af de andre, der kan rejse fredningssag. I praksis er det ofte naturfredningsforeningen, der rejser sagerne, og foreningen skal altså sende et sådant overslag til kommentar hos kommune, amt og stat.
Humlen er bare, at det i fredningssager er meget vanskeligt på forhånd at gøre omkostningerne op. Det er faktisk derfor, man til at fastsætte fredningserstatninger har et nævn med en dommer som formand, et ankenævn med to højesteretsdommere og en taksationskommission med en ny dommer og flere sagkyndige. Der indgår hyppigt kompliceret jura, som er afgørende for, om erstatningen er nul eller klækkelige beløb. Under fromme falbelader om økonomisk
ansvarlighed gør ministeren livet surt for naturfredere.
*Tilsvarende med den ny bestemmelse om, at fredningssager, hvori indgår naturgenopretning, på forhånd skal godkendes af de myndigheder, der skal
betale. Hvad skal man så med fredningssagen? Det vil typisk være under selve sagen, at myndighederne tændes på projektet. Ministerens forslag er ensbetydende med afskaffelse af naturgenopretning gennem fredning.
*En bombe under fredning i det hele taget er forslaget om, at et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke har truffet en endelig afgørelse i
sagen inden for to år. Fredningssager har det med at rumme fælt indviklede spørgsmål, og nu giver ministeren landmænd og andre ejere af naturejendomme en præmie for at forhale sagen: Så slipper de simpelthen for fredningen. Den fidus vil advokater og landbrugets konsulenter selvfølgelig udnytte.
Og ak, endnu en gang var det ikke muligt at omtale miljøminister Schmidt og hans gerninger, uden der i teksten endte med at indfinde sig ordet: fidus.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her