Læsetid: 8 min.

Da benzinen gjorde sin virkning

3. februar 2006

"De danske udyr respekterer ikke vores religion og vores store profet. I sidste ender ofrer vi alt for vores religion."

18.30. Det er søndag den 29. januar, og TV-Avisens første nyhedsudsendelse bringer følelsesladede billeder fra byen Nablus på Vestbredden. På tv-skærme over hele landet kan hr. og fru Jensen se bevæbnede palæstinensere råbe slagord, der før er gået udover USA og Israel. Nu er de sure på Danmark. Ifølge menneskemængden på gaden har danskerne krænket deres store profet Muhammed. Og det gør man ikke ustraffet, siger en bevæbnet mand, alt imens Dannebrog er ved at brænde op på jorden i Nablus.

19. september 2005. "Hvorfor beder vi ikke vores bladtegnere tegne Muhammed?"

Der tænkes højt på et møde i redaktionsledelsen på Morgenavisen Jyllands-Posten. Ugen er netop gået i gang, og ideen tager afsæt i avisens forside om lørdagen.

Her kunne læserne stifte bekendtskab med børnebogsforfatteren Kåre Bluitgen, der ikke kan få nogen tegnere til at illustrere sin nye børnebog om profeten Muhammed. Angiveligt fordi tegnerne er bange for repressalier fra muslimer.

På mødet bliver redaktionsledelsen enige om, at det er en vigtig journalistisk historie.

Især avisens kulturredaktør Flemming Rose mener, at det er en helt rigtig satsning. Pointen er, at frygten for at lægge navn til Muhammed-tegningerne er en bekymrende udvikling mod selvcensur. Flemming Rose tager sig af sagen og sender samme dag 40 breve til danske bladtegnere.

11 dage senere bringer Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed.

Flemming Rose forklarer samme dag i avisen:

"Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen," skriver Rose blandt andet.

Kulturredaktøren ryster ikke på hånden. Det er hjerteblod, at historien kommer ud.

"Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke 'tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm.' En tegner, der skal afbilde profeten Muhammed i en børnebog, ønsker at optræde anonymt. Det samme gør vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling. Et førende kunstmuseum fjerner et kunstværk af frygt for muslimers reaktion. I denne teatersæson opføres tre forestillinger med bid og satire rettet mod USA's præsident George W. Bush, men der er ikke en eneste om Osama bin Laden og hans allierede, og under et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer en imam regeringen til at gøre sin indflydelse gældende over for danske medier, så de kan tegne et mere positivt billede af islam," lyder Roses argumentation.

Tegningerne er ude, og redaktørerne på Jyllands-Posten er intetanende om, at de netop har sendt en avis på gaden, som vil brede sig som en steppebrand overalt, hvor der er muslimer i verden. Flammerne vil fire måneder senere nå helt til Vestbredden, hvor de vil lægge Dannebrog i aske. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen vil på et pressemøde sætte følgende ord på situationen:

"Vi er oppe imod ustyrlige kræfter, og det kræver en helt særlig indsats."

Når Jyllands-Posten aldrig er i tvivl, om tegningerne skal bringes eller ej, så er det ikke helt rigtigt. Samme dag, Dannebrog går op i røg, og Muhammed-sagen eksploderer, bringer Politiken en historie på forsiden:

'Jyllands-Posten var advaret', hedder overskriften. I artiklen fortæller religionshistorikeren Tim Jensen, at Jyllands-Posten havde rådgivet sig med ham for at afprøve ideen.

Tim Jensen har klare betænkeligheder, og han vil personligt ikke selv bringe historien.

"Det kunne blive opfattet som en unødvendig provokation og som benzin på bålet," lyder hans råd til Jyllands-Posten.

Og det er præcis, hvad det er.

Søndag den 29. januar bliver Danmark rystet af en massiv aktion mod Jyllands-Postens tegninger. På Vestbredden sender bevæbnede medlemmer af al-Aqsa Martyrernes Brigader et meget tydeligt signal. De sætter ild til Dannebrog, og samtidig truer de med at skade danskere i de palæstinensiske områder og opfordrer alle danskere til at rejse hjem.

"I sidste ender ofrer vi alt for vores religion," siger en rasende demonstrant til en journalist.

Demonstranternes krav vender sig ikke kun mod Danmark. De kræver også, at de palæstinensiske myndigheder afbryder alle forbindelser til Danmark i lyset af den 'alvorlige fornærmelse mod muslimske følelser'.

I København lukker Libyen sin ambassade. Og i Jordan kalder udenrigsminister Abdul Ilah Khatib Danmarks ambassadør - der er bosiddende i Damaskus - til samtale. I parlamenterne i Iran, Yemen, Bahrain og Syrien fordømmer politikerne på det kraftigste 'æreskrænkelsen' og 'misbruget' af profeten Muhammed og kræver, at den danske regering træffer "de nødvendige foranstaltninger for at straffe forbryderne og ikke gentage sådanne fornærmelser i fremtiden."

Samme søndag meddeler den muslimske verdens to største organisationer, at de kræver en FN-resolution, formentlig bakket op af sanktioner mod Danmark. Resolutionen skal beskytte religionen efter den strid, der er opstået som følge af Jyllands-Postens tegninger af Muhammed.

Generalsekretær for Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu, er utvetydig. Til journalister i Kairo siger han, at FN's Generalforsamling skal vedtage en resolution, "der forbyder angreb på religiøs tro," med direkte adresse til tegningerne. Vicegeneralsekretæren i Den Arabiske Liga, Ahmed Ben Helli, bekræfter, at kontakter er på vej for at fremlægge et sådant forslag i FN.

Også boykotten af danske produkter spreder sig denne nyhedstætte søndag. Værst går det udover Arla som dagligt mister 10 millioner kroner. Men den dansk-svenske mejerigigant har med en eksport til Mellemøsten på tre milliarder kroner om året meget mere på spil.

Sheik Adel al-Mouwdah, der er medlem af Bahrains parlament for Salafi-bevægelsen, tilslutter sig boykotten af danske varer, som startede i Saudi-Arabien: "Vi vil søsætte en kampagne for boykot af danske produkter for at sende en besked til danskerne og til den danske regering," siger Mouwadah.

Hjemme i København er lysene tændt i Udenrigsministeriet hele natten. Danmark befinder sig i sin værste krise siden Anden Verdenskrig.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft følger begivenhedernes gang tæt fra sit hus i Taarbæk nord for København.

"Jeg er meget bekymret og meget trist, når jeg ser denne her massive aggression mod Danmark. Jeg tænker på konsekvenserne. Hvad kan det få gale mennesker til at gøre rundt omkring i verden i forhold til danske liv og danske interesser," siger Lykketoft.

Samtidig er han også vred over regeringens håndtering af sagen. Regeringen har haft rig lejlighed til at forebygge konflikten, så den aldrig var kommet så meget i følelsesmæssige svingningerne, mener Lykketoft:

"Men ellers tænker jeg på, hvordan jeg selv ville have håndteret sagen, hvis det var mig, der havde haft ansvaret for det. Jeg har aldrig været i tvivl om, at alle i Udenrigsministeriet fra ministeren og nedad gerne havde set, at mødet med de 11 muslimske ambassadører var blevet afholdt. Synspunktet i denne her sag er - efter alt hvad jeg kender til udenrigstjenesten - at den sag har fået lov til at sejle alt, alt for længe," siger Lykketoft.

Dagen efter fortsætter sagen med uformindsket styrke. På den hjemlige scene er regeringen omsider ved at komme i omdrejninger, efter flere anklager om passivitet.

Mandag har Anders Fogh travlt med at orientere både de hjemlige parti- og erhvervsledere samt EU's østrigske formandsskab og kommissionsformanden Jose Manuel Barosso.

Samtidig forsøger udenrigsminister Per Stig Møller at få EU-kollegernes opbakning i sagen. Det får han i en slags 'en for alle, alle for en-erklæring', hvor Østrigs udenrigsminister, Ursula Plassnik, sammen med EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, tager skarpt afstand fra trusler mod nordiske statsborgere, som sagen har udløst flere steder i Mellemøsten.

Men enkelte medlemslande har ikke den store lyst til at gå ind i sagen.

"Ærlig talt er det snarere et dansk end et europæisk problem," siger Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn.

På Christiansborg lover Socialdemokraterne borgfred. Regeringen får minimum nogle dages arbejdsro, så diplomatiet kan arbejde uden hele tiden at blive forstyrret, selvom Thorning-Schmidt understreger, at hun ikke er imponeret over regeringens håndtering af sagen. Borgfreden bliver midlertidigt suspenderet, da Fogh dukker op i Folketingets spørgetime, hvilket Socialdemokraterne opfatter som et brud på aftalen. En hidsig Svend Auken retter et skarpt angreb på Fogh.

"Sagen er ude af kontrol. Hvorfor vil statsministeren ikke tage ansvar for sin egen passivitet?"

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, advarer om, at diplomatiet ikke må føre til omfattende indrømmelser i forhold til de muslimske lande. "Hvis vi viser svaghed nu, er jeg bange for, at det eskalerer," siger hun.

Venstre politiske ordfører, Jens Rohde, er også offensiv. Han afviser oppositionens krav om, at Fogh skal møde de 11 ambassadører, statsministeren afviste i oktober sidste år.

"Vi er langt over ambassadørniveau. At holde et møde med ambassadørerne ville være at skrue sagen ned på et lavere niveau," siger Rohde.

I virkeligheden er det måske Jens Rohde, der befinder sig på et lavere niveau. Venstre-ordførerens udtaler sig tilsyneladende i blinde denne mandag.

Samme dag siger han, at "statsministeren kan som pressens minister ikke kommentere Muhammed-tegningerne. Så ville han pålægge dansk presse selvcensur. Satire er en vigtig del af dansk kultur med vittighedstegninger af politikere, Jesus, Gud, profeten og andre."

Den sidste sætning har Fogh gentaget flere gange i løbet af efteråret, når han er blevet konfronteret med tegningerne. Men efter fire måneders tavshed, lægger Fogh for første gang afstand til JP-tegningerne, samme aften i DR og på TV 2.

Kort efter Anders Foghs kursskifte kommer Jyllands-Posten også med en undskyldning for at have krænket muslimer, men avisen vil ikke give en undskyldning for at have bragt tegningerne.

Tirsdag klokken 11.30 er der proppet i Spejlsalen, hvor Anders Fogh holder sit ugentlige pressemøde:

"Jeg har givet udtryk for, at jeg ville ikke personligt sætte mig ned og lave en tegning - man ville heller ikke kunne se, hvad det lignede - hverken af Muhammed eller Jesus eller andre religiøse skikkelser. Det ville jeg ikke," siger han. Da tegningerne blev bragt i september sidste år, holdt han ellers fast i, at det ikke er hans opgave at have en holdning til dem.

"Jeg vil ikke tage stilling til motivet, fordi så er jeg selv med til at afspore debatten ved at acceptere en præmis om, at der overhovedet kan være en grænse for ytringsfriheden," siger Fogh igen og igen.

Nu medgiver han, at han har lagt kursen om i Muhammed-sagen.

"Det er fordi, at debatten har skiftet kurs. Som udgangspunkt har det her været en debat om ytringsfrihed, og der har jeg set det som min opgave at stå vagt om nogle helt grundlæggende principper i vores samfund."

Men også mødet med de 11 muslimske landes ambassadører bliver til noget, på trods af Rohdes afvisning tidligere på ugen.

I dag mødes Anders Fogh og Per Stig Møller med alle ambassadører i Danmark for at orientere dem om situationen.

Invitationen til mødet omfatter også de arabiske ambassadører, som Fogh hidtil har afvist at mødes med om sagen.

Men mødet vil blive overskygget af fredagsbønnen i de muslimske lande, som for alvor vil give et fingerpeg om udviklingen.

"Man kan godt regne med, at boykotten vil sprede sig yderligere. Der er lande som ikke har afholdt deres fredagsbøn endnu," siger Per Stig Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu