Læsetid: 21 min.

Beretningen om det forudsigelige attentat

1. april 2006

Hvor galt kan det gå, hvis det virkelig går galt i Danmark? Den følgende fortælling fremskriver aktuelle tendenser i et scenario, hvor Uffe Ellemann-Jensen bliver statsminister, Dansk Folkeparti bliver Danmarks største parti, og Abu Laban udråber Kalifatet København. Det begynder
ellers så fredeligt med påberåbelse af tolerance og oprettelse af et nyt Religiøst Råd i Danmark?

Maj 2006

Imam Abdul Wahid Petersen, biskop Kozan, overrabiner Bent Lexner og generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann udpeges af et flertal i Folketinget udenom regeringen til et nyt Religiøst Råd, der skal have rådgivende status på linje med Etisk Råd, og som skal vejlede offentlighed og medier i omtale af religioner. De fire medlemmer af rådet repræsenterer de store religioner; islam, katolicismen, jødedommen samt lutheranismen i dens folkekirkelige udgave.

August 2006

Rådet publicerer efter omhyggeligt forarbejde sin første rapport, der indeholder et antal uforpligtende vejledninger angående skånsom omtale af alle religioner.

Oktober 2006

Kamal Qureshi, Fatih Alev, Stig Dalager, Indre Missions ledelse og flere andre fremtrædende politikere, kulturpersonligheder og gejstlige taler stærkt for, at Rådets vejledning får bindende status - det afvises imidlertid af et flertal i Folketinget med henvisning til Grundloven. Demonstrationer bryder ud i Damaskus, afbrænding af danske ambassader i Pakistan og Indien. Socialdemokratiet angriber regeringen for ikke at have givet Rådet tilstrækkeligt præcise beføjelser og fordrer en dommerundersøgelse af sagen omkring nedsættelsen af Rådet. En opinionsundersøgelse giver nu partiet 16 procent af stemmerne.

Nørreport rammes en mandag morgen af et terrorangreb med 56 dræbte til følge. Ahmed Akkari står frem og lover, at volden vil stoppe, hvis medierne i Danmark følger Rådets vejledning, og lignende toner høres fra førende imamer i Pakistan, Egypten, Norge og Saudi-Arabien. Den danske muslim Mustafa Ramadan, officer under al-Qaedas næstkommanderende al-Zarqawi i Irak, tager på et videobånd udsendt på al-Arabiya ansvaret for terrorangrebet. Abu Laban og Islamisk Trossamfund tager afstand fra vold og terror. Men Laban udtaler samtidig i sin fredagsbøn, at når han har grædt over de krænkelser, som muslimer har været udsat for i medierne, så har han "ikke en eneste tåre tilbage". Dagbladet Politiken kræver på lederplads, at Fogh ophøjer det Religiøse Råds vejledning til lov eller går af.

November 2006

Tøger Seidenfaden skriver på vegne af Politiken under på en erklæring om, at hans egen avis i et og alt vil overholde Rådets vejledning og opfordrer i et passioneret indlæg i tv andre chefredaktører og mediepersoner til at følge trop og vise ansvar. Et retorisk mesterstykke, en historisk tale, der giver genlyd i hele Europa. Handelsboykotten i de arabiske lande begynder at tage af.

December 2006

Chefredaktør Niels Lunde fra Berlingske Tidende samt TV 2's ledelse skriver under på Rådets vejledning - DR's Kenneth Plummer følger efter. De mange protesterende medlemmer, der har forladt PEN-klubben, organiserer et alternativt PEN, anført af Stig Dalager, Dan Tschernia, Georg Metz, Abu Laban og Lars Bonnevie. Foreningens nye charter inkorporerer Rådets vejledninger som normgivende for foreningens arbejde, og bestyrelsen ved Klaus Slavensky udtaler: "Kampen mod hadefuld tale af alle arter må ubetinget gå forud for det upræcise og forældede begreb om ytringsfrihed."

Januar 2007

Chefredaktør Carsten Juste afviser igen at skrive under på Rådets vejledning og sendes på ferie på udbestemt tid fra Jyllands-Posten; den ny chefredaktør skriver som sin første embedshandling under. Rektorkollegiet tilslutter sig også Rådets vejledning. "Det kunne lige passe, at universitetet skulle stå tilbage for pressens selvpålagte ansvarlighed," udtaler kollegiet.

Fra nogle sider høres protester mod indskrænkningen af ytringsfriheden. Disse kalder hånligt Rådet for "en økumenisk inkvisition". Protesterne afvises naturligvis: paragraf 77 i grundloven er ikke ændret; staten skrider ikke ind over for religionskritik, enhver kan frit publicere sin egen religionskritiske pamflet, hvis man vil. Rådet har hverken lovgivende eller dømmende funktion, men alene vejledende. De forskellige mediers tilslutning til Rådets vejledning er foregået ganske ad frivillighedens vej og er udtryk for, at medier og institutioner er deres nationale og globale ansvar bevidst.

Februar 2007

Islamistiske bander truer forlaget Høst & Søn, der planlægger en udgivelse med titlen Religionernes Sorte Bog. En forlagsredaktør tæves. Værket opgives. Religionsrådet tager stærkt afstand fra anvendelsen af trusler og vold, men udtaler samtidig sin tilfredshed med opgivelsen af en publikation, der er "åbenlyst unødvendig og sårende i den aktuelle situation" og fraråder andre forlæggere at gå videre ad denne farlige og uansvarlige vej.

Regeringen lægger afstand til Rådets indblanding i publikationssagen, men efter en ophedet folketingsdebat om emnet kommer den i mindretal på spørgsmålet, og regeringen Fogh falder. Medlemmer af Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stemmer sammen med oppositionen for Rådets afvisning af den religionskritiske bog, og selv om enkelte radikale og socialdemokrater bryder partidisciplinen, er der klart flertal i tinget for at dæmpe al religionskritik.

Marts 2007

Anders Fogh udnævnes til en toppost i FN's højkommisariat for flygtninge. Et nyvalgt folketingsflertal udtrykker sin respekt for de fire religioner, da Rådet aflægger besøg i Folketingssalen og forestår en økumenisk fællesbøn. Uffe Ellemann-Jensen leder den nydannede samlingsregering. Helle Thorning-Schmidt erklærer sig "mere end tilfreds" med posten som trafikminister, medens Pia Kjærsgaard og DF forudsigeligt protesterer mod at stå uden for regeringen som Folketingets største parti med sine 59 mandater, ligesom man i gentagne udtalelser kræver muslimer som sådan "sendt hjem", "interneret i Rusland" eller "bortopereret". Dansk Industri hilser den nye statsminister velkommen som manden, der kan redde Danmarks renommé og samtidig bygge bro mellem de forskellige grupper hjemme i Danmark.

To af de 12 danske tegnere meldes forsvundet under mystiske omstændigheder. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet omtaler som de eneste begivenheden, der generelt omgærdes med nogen skepsis. Nyt dansk PEN udtaler i en fælles udtalelse med Abu Laban sin beklagelse over rygtet om tegnernes forsvinden, men tilføjer, at det frie ord som bekendt altid har været risikabelt og ikke omfatter retten til nogen form for krænkelser af andres følelser.

Bander fra Dansk Folkepartis Ungdom i gadekampe med grupper af andengenerationsindvandrere er efterhånden et tilbagevendende problem i mange byer.

Medieminister Tøger Seidenfaden i regeringen Elleman tager stærkt afstand fra volden, understreger ytringsfriheden og henstiller til medierne om ikke at omtale disse banders danske eller 'etniske' baggrund, idet der kun er tale om helt almindelige "kriminelle bander". Disses hærgen er udelukkende en sag for politiet. De to forsvundne tegnernes skæbne bør heller ikke omtales i medierne, idet det kunne friste til yderligere overfald på de andre tegnere, slutter medieminister Seidenfaden.

April 2007

EU-kommissionen udtaler sin tilslutning til en modificeret udgave af Rådets vejledning, der skal gælde for mediepolitikken i hele EU. Etniske og religiøse spændinger bør generelt ikke omtales unødvendigt i presse og medier. Fredsmægler Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets premierminister, giver sin fulde opbakning til kommisionens udtalelse og ser dette skridt som et forsoningens tegn mellem Vesten og islam. "Ytringsfriheden gælder fortsat alle andre områder end religion," som han udtaler. Det franske ugemagasin Charlie Hebdo lukkes af den franske regering efter henstilling fra EU-kommissionen.

Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening slår sig sammen og indarbejder Rådets vejledning i sine statutter. Der gennemføres en skånsom selektion af medlemmer i den nye forening, Danmarks Multikulturelle Forfatterforening. Kåre Bluitgen og nogle få andre uansvarlige skribenter kan naturligvis ikke være medlemmer, efter hvad der er sket. Et optagelsesudvalg bestående af Hanne-Vibeke Holst, Mette Winge, Abdul Wahid Petersen og den nye kultur- og religionsminister, Fatih Alev, gennemgår kritisk medlemslisterne.

Maj 2007

Visse værker af Voltaire og Montesquieu kan ikke længere opdrives i franske boglader. Forlaget udtaler: "Vi bedriver ikke censur, men vi skønner, at disse værkers aktualitet ikke for tiden er den største." Kopier cirkulerer til stigende priser blandt uansvarlige såkaldte "fritænkere". Muslimske og kristne bander har i flere tilfælde tævet ihændehavere af sådanne kopier. Jacques Chirac tager afstand fra enhver form for vold, men udtaler samtidig sin forståelse for, at det kan være krænkende, at sådanne personer ikke formår at udvise almindelig ansvarlighed. "Man skal heller ikke gøre Voltaire til afgud," som han tilføjer.

I Danmark meldes der om stigende chikane mod både indvandrere og andre, der ikke bærer noget synligt religiøst symbol. Kors, halvmåner og burkaer sælges i stigende omfang.

Juli 2007

Danmarks Multikulturelle Forfatterforening bliver enig med Dansk Forlæggerforening om en ny standardkontrakt. Her hedder det blandt andet, at kun medlemmer af denne forening har ret til at indgå kontrakt med danske forlag om bøger på dansk. Begivenheden bliver fejret i Odd Fellow Palæet i forbindelse med, at forfatteren Stig Dalager tildeles de gyldne laurbær for romanen Ingen sorg er mig fremmed.

August 2007

Kulturminister Fatih Alev fra det nydannede Broderskabspartiet inkorporerer det multikulturelle charter fra det Religiøse Råd i betingelserne for statsstøtte til film, drama og litteratur. Direktør for Det Danske Filminstitut Henning Camre går af i protest - ellers høres kun få indsigelser.

I Kulturministeriet arbejdes der med en ny plan for filmstøtte, som kalkulerer med, at antallet af scener, hvor der indgår bøn eller anden form for religiøs andagt - alt andet lige - skal kunne give ekstra point i støttetildelingen. Det indskærpes ligeledes, at repræsentanter for de fire store religioner gerne skal optræde ligeligt i alle manuskripter, omend ikke i skurkeroller. En enkelt filmkonsulent, Christian Braad Thomsen, udtrykker sin frustration over, hvad han kalder "skamløs hævdelse af respekt for religion", men går ikke længe efter af på førtidspension. "Folk kan fortsat lave film om lige hvad de vil, men man kan ikke forvente, at staten skal støtte film, der bevidst krænker nogen religion," hedder det i en udtalelse fra instituttets nye direktør Dan Tschernia.

I en overraskende fælleserklæring af Søren Krarup og Abu Laban hedder det, at de hilser religionens nye betydning velkommen, da den er folkenes hjem, uanset om det er i islam eller i det kristne Danmark. Demokratiet derimod, er en menneskeskabt afgud, og den besindelsesløse afgudsdyrkelse af menneskerettighederne er værre end nazisme, fordi den foregøgler et menneskeskabt fællesskab, der ikke eksisterer. "Demokratiet er et eksempel på blasfemi, når mennesket sætter sig op mod Gud og gør sig selv til herre over lov og ret."

Det Religiøse Råd tager afstand fra denne erklæring, idet det anføres, at "ganske vist kan menneskerettighederne ikke på nogen måde stå over religionen, men de har dog spillet en vis rolle i den almindelige samfundsudvikling".

I en aktion mod Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre meldes 24 ahmadiyya-muslimer dræbt og moskeen på Eriksminde Allé brændt ned til grunden. I en pressemeddelselse tager Hizb-ut-Tahrir ansvaret for terrorangrebet. Kultur- og religionsminister Fatih Alev tager på det skarpeste afstand fra attentatet, men tilføjer samtidig, at "ahmadiyya-muslimerne måske i en vis forstand selv har tiltrukket sig attentatmændenes opmærksomhed deres notorisk provokerende adfærd. Det er en kendt sag, at de ikke anerkender Muhammed som den sidste profet og har på den måde bragt sig selv på linje med Jyllands-Posten ved at krænke sande muslimers gudfrygtige følelser."

Oktober 2007

FN vedtager sit Charter Mod Krænkelse af Religionen, der dels er inspireret af det danske inititativ, af EU-Kommisionens udtalelse samt til dels af den muslimske organisation OIC's forskellige forslag. FN-chartret tilføjes FN's menneskerettighedserklæring som dets første paragraf, og de enkelte medlemslande opfordres til at lade chartret danne basis for lovgivning. Tony Blair giver chartret sin varmeste opbakning i sin storladne afskedstale i Underhuset. Hundredtusinder på Peterspladsen såvel som i Mekka forenes i en fælles bøn, der udstråler en sand spiritualitet i en tv-transmission over hele kloden.

Mange ledere i muslimske lande takker Danmark for det Religiøse Råds initiativ, der er blevet markedsført i en omfattende indsats af udenrigsminister Mogens Lykketoft, og mange muslimske ledere beklager nu ambassadeafbrændingerne. Arlas omsætning i Saudi-Arabien meldes over niveauet fra før krisen med Muhammed-tegningerne i 2006. "Vi havde faktisk et forkert indtryk af Danmark, og vi beklager stærkt begivenhederne i 2006, som var iscenesat af USA og jøderne," udtaler den egyptiske udenrigsminister og tilføjer: "Danmark er i virkeligheden de muslimske landes ven."

Iran går ind i Pakistan, Musharraf-regeringen falder. Den islamiske republik "Det rene Pakistan" udråbes.

November 2007

På Dansk Arkitekturcenter åbner den store, længe ventede Dansk-Iranske Arkitekturudstilling, hvor man viser de nyeste modeller for socialt boligbyggeri i Teheran og Brøndby, som er designet således, at mænd og kvinder har separat adgang til bygningerne, trappeopgange, adskilte toiletfaciliteter, separate elevatorer, adskilte fortove osv., samtidig med, at alle rum i bygningerne er forsynet med pile, så man ved bøn kan orientere sig efter retningen mod Mekka.

"Ny dansk-iransk arkitektur viser, hvorledes en mild segregering kan gennemføres i arkitekturen, således at sammenblanding af kønnene ikke kan give de problemer, vi kender så godt i det multikulturelle samfund. Her er Danmark med langt fremme," udtaler statsminiser Elleman-Jensen og tilføjer: "Vi skal følge med og se os om i den verden, vi lever i, hvis vi vil sælge vores produkter og knowhow. Det næste bliver uden tvivl boligkomplekser, ja hele bydele med separate gader og boligblokke til de forskellige trosretninger."

Kultur- og religionsminister Fatih Alev hylder i en udtalelse udstillingen som et smukt udtryk for den store danske tradition for tolerance, for "viljen til ægte respekt og åbenhed, både over for islam og over for et af de førende lande i den muslimske verden."

Som følge af det nye direktiv om respekt i kulturpolitikken foreslår Fatih Alev til årsmødet i Dansk Biblioteksforening, at de danske bibliotekarer viser, at de er sig deres ansvar bevidst som åndelige vejledere for den danske befolkning. Han roser den danske bibliotekslov, som mange lande kan lære meget af, og han priser de danske bibliotekarer for at udføre et vigtigt arbejde for at fremme folks muligheder for at dygtiggøre sig og for at kunne søge viden om spiritualitet - blot savner han en lidt større variation af emner indenfor islam, som han undskylder på bibliotekarernes vegne med, at de endnu ikke har kunnet opdatere på grund af manglende ressourcer og viden. Men dette vil han nu tilbyde de danske folkebiblioteker ved at nedsætte et udvalg, som skal indkøbe en større bogbestand, som ikke vil være skatteyderne til byrde, for så vidt som indkøbene finansieres fra en særlig pulje der er doneret af en statslig fond i Saudi-Arabien. Desuden beder Fatih Alev bibliotekarer kigge på værker, som ikke lever op til almindelig offentlig respekt, blandt andet Salman Rushdies famøse Sataniske Vers og andre bøger, som han opfordrer til, at man makulerer. Kulturministeriet regner med, at det ikke drejer sig om makulation af mere end omtrent 15-20 procent af bogbestanden, fordelt på skøn- og faglitteratur og understreger, at ordningen er frivillig for de enkelte biblioteker. Formand for Dansk Biblioteksforening, Jens Thorhauge, afdramatiserer situationen overfor indsigelser fra protesterende bibliotekarer og udtaler, "at bibliotekerne jo altid har makuleret eksemplarer, der af den ene eller anden grund er udtjente, både i fysisk og i - om jeg så må sige - åndelig betydning. Og der er jo desforuden ikke nogle bøger, der partout har noget særligt krav på absolut at indgå i de danske bibliotekers samlinger."

December 2007

Der afholdes en stor konference i Bellacentret, hvor det Religiøse Råd indkalder alle strømninger og sekter fra de forskellige religioner repræsenteret i Danmark. Her fremkommer Ahmed Akkari med et forslag nede fra salen - under protester fra Abdul Wahid Petersen og de andre tre religiøse ledere, fordi han ikke ifølge konferencens regulativer har ret til at fremsætte forslag udenom dagsordenen. Akkari rejser problemet med valgreglerne i Danmark, idet han hævder, at muslimer, som demografisk er spredt over hele landet og desuden er i kronisk mindretal, ikke får mulighed for den repræsentation, som de som religiøst og kulturelt mindretal er berettiget til. "Der går simpelthen en masse muslimske stemmer tabt i kraft af måden, der bliver talt sammen på," udtaler han til Politiken. Derfor foreslår han, at konferencen skal opfordre Folketinget til en ændring af valgloven. Der skal oprettes to parallelle sæt valgregler i Danmark - ét for muslimer og ét for andre. Muslimer registreres efter deres tilhørsforhold og får fremsendt specielle valgkort, der giver dem ret til at stemme til én stor valgkreds, som er hele Danmark. Den øvrige del af befolkningen stemmer som hidtil i lokale kredse og efter gældende regler. På denne måde, forklarer Akkari, kan den etniske forfordeling af muslimer i politisk repræsentation blive delvis opvejet, idet ingen muslimske stemmer går til spilde. Men man bør også overveje automatisk at tildele muslimer f.eks. 10 pladser i Folketinget, akkurat som de nordatlantiske stemmer automatisk har fire pladser, der ikke tildeles i proportion til antallet af stemmeberettigede. Sluttelig bør der oprettes kommuner med ren muslimsk kommunalbestyrelse på Nørrebro, i Vollsmose, Ishøj, Brøndby, Gellerupparken og en række andre områder, hvor allerede eksisterende muslimsk skik lige så godt kan underbygges af muslimsk lovgivning. Efter en del ophidset parlamenteren og forvirring på konferencen erklærer Abdul Wahid Petersen på andendagen, at Akkaris "forslag fra salen" nu er det Islamiske Trossamfunds officielle politik. Konferencen trues med at sprænges, da Bent Lexner fra Mosaisk Trossamfund og biskop Kozan fra den katolske kirke i Danmark også fordrer tildeling af pladser i Folketinget. Bollman mener ikke, noget sådant var indeholdt i det program, som man var enig om i det Religiøse Råd, og i øvrigt påstår han, det fundamentalt strider mod principperne for hans opfattelse af repræsentativt demokrati.

Konferencen splittes, alle går hver til sit, og Abdul Wahid Petersen udtaler, at han er sikker på, at han har Folketinget i ryggen, og håber på forståelse fra de politiske partier til sit trossamfunds forslag til ændring af valgregler. Han får støtte fra kultur- og religionsminister Fatih Alev fra Broderskabspartiet. Statsminister Uffe Elleman-Jensen udtaler dog, at det forekommer forhastet på baggrund af en enkelt konference at ændre landets valglov. Det kræver et større forberedelsesarbejde og en folkeafstemning. Medieminister Tøger Seidenfaden tilslutter sig klart ændringsforslagene fra konferencen og tilføjer: "Absurd, at vi ikke endnu har taget de indlysende skridt! Det er jo blot, hvad Egyptens udenrigsminister forlængst har peget på."

Januar 2008

Islamisk Trossamfunds nye rundrejse i Mellemøsten skaber fornyet pres på Danmark for at ændre valgloven. I Egypten hævder den udsendte komité, at muslimer slet ikke har stemmeret i Danmark, et rygte, som hastigt breder sig i den muslimske verden, ligesom man fremviser hjemmelavede billeder af muslimer i gabestokke på Rådhuspladsen og andre danske torve. I Otterup mødes en 'Kongres af kristne intellektuelle' organiseret af Dansk Folkeparti, Den Danske Forening og en lang række kristne organisationer, der kræver, at de to kristne repræsentanter trækker sig ud af det Religiøse Råd, at muslimer ikke længere skal kunne deltage i hær og politi, og kalder i det hele taget til forsvar for "kristne, danske værdier". Konferencen afsluttes af en parademarch af "Den danske Milits".

Blot en uge senere mødes 435 danske muslimske organisationer under overskriften "Kongressen af muslimske lærde". Her vender man sig imod det kristne møde og truer med fornyet internationalt pres mod et islamofobisk Danmark. De internationale aktioner for at få Danmark til at løse striden om valgreglerne tager til. Det amerikanske udenrigsministerium udtaler bekymring om de demokratiske tilstande i det engang så fredelige og frihedselskende land og anmoder Danmark om at imødekomme de rimelige muslimske krav i et ansvarligt kompromis.

Marts 2008

Det Religiøse Råd med alle tilhørende underorganisationer arrangerer med regeringens støtte et stort forsoningsmøde under overskriften "Dialog" - mødet afholdes i Parken efter landskampen Danmark-Egypten, der ender uafgjort. Der er ved åbningen overrepræsentation af muslimske, islamistiske organisationer, som har kaldt repræsentanter til fra udlandet - det bølger med grønne flag overalt fra tribunerne, og bannere med påskrifter som "Shariah", "Demokrati er mord" og "Ytringsfrihed er Satans våben". Da Akkari og Abu Laban træder op på tribunen, stiger råbene til det ekstatiske. Abdul Wahid Petersen forsøger at berolige både Lexner, Kozon og Bollman med, at det blot er ungdommelige elementer, som skal løbe hornene af sig og siger, at de tilrejsende fra blandt andet Finchley Park-moskeen og det øvrige Storbritannien og fra de arabiske lande bare er kommet, fordi de er nysgerrige, og at der ikke er nogen grund til at betvivle deres demokratiske grundindstilling. Akkari opregner i sin tale på arabisk og dansk alle de steder, hvor samfundet og dets symboler er gennemsyret af kristne, hedenske symboler som sårer og vækker vrede hos muslimer. Han opregner blandt andet Jellingestenen, som er afbildet på danske pas, den kristne folkekirkes særstilling i landet, det danske flag (som foreslås at være helt hvidt fra nu af), sange i Højskolesangbogen som bruges til højskolemøder og almene kulturarrangementer osv. Han kræver enten en neutralisering - som med flaget - eller en ligelig, retfærdig fordeling af symboler mellem kristne-danske symboler og muslimske (billeder af moskeer på pengesedlerne, af muslimske lærde, af halvmånen som symbol, oprettelsen af et statsstøttet Muslimsk Dagblad osv.) Kaj Bollmann hilser i sin tale til forsamlingen forslagene velkommen og foreslår at overgive islam et antal kirker, der alligevel står tomme. Lexner og Kozan aflyser deres taler til forsamlingen og har heller ingen kommentarer til pressen. De to forlader mødet før tid ad en bagudgang.

Episode på Nørrebro: Et bryllup i et fælleslokale på Jagtvej angribes af en islamistisk ungdomsbande og under tumulter stikkes brudgommen og hans far ned med kniv. Andre får overfladiske sår, både de angribende og folk fra selskabet, og kommer til behandling på Rigshospitales traumecenter, men kan umiddelbart udskrives. En maskeret mand fra ungdomsbanden udtaler i TV-Stop, at det provokerede dem, at selskabet følte det som om, de bare kunne hælde spiritus i sig, synge nationalistiske sange på dansk og æde svin - "derfor skulle de mindes om, at kvarteret mellem Jagtvej, Nørrebrogade og Rantzausgade er muslimsk land, det er nu hævd. Og hvad der er hævdvundet har ret." Han advarer desuden mod lignenede konfrontationer, taler for gensidig respekt, men tilføjer, at "svin bliver ædt hvor svinene regerer", forstået på den måde, at kristne fester skal holdes, hvor kristne er i flertal i byen. Efter trusler forlader danske familier i stigende tal deres lejligheder på Nørrebro ved at sælge dem til en såkaldt 'Islamisk fredskomité'. Et rygte i pressen vil vide, at disse overdragelser sker til priser langt under makedsniveau, og at den islamistiske ungdomsbande, der var indblandet i urolighederne ved bryllupsfesten på Jagtvej har forbindelse til fredskomiteen. Dette rygte tilbagevises af Abu Laban fra Islamisk trossamfund, der står inde for komitéledernes hæderlighed og kalder rygterne for opfordring til etnisk had.

Umiddelbart efter episoden ved bryllupsfesten rapporteres der om en påsat brand i en indvandrers grønthandel på Ålekistevej i Vanløse, tydeligvis en hævnaktion. I forbindelse med branden i butikken klokken tre om natten får ilden fat i bygningen, og hele familien ovenover på første sal brænder inde, inden Københavns Brandvæsen når frem. Det drejer sig om butikkens ejer, Mehmet Ok og hustru og deres tre piger på henholdsvis 12, otte og tre. Branden udløser omfattende optøjer på Nørrebro og Vesterbro, bydelene erklæres i undtagelsestilstand, og udgangsforbud dekreteres.

På Kløvermarken på Amager og ved skydeterrænet ved Tårnby rapporteres der om stadig større danske nationalistiske militser, der afholder øvelser, medens politiet ser passivt til.

April 2008

Træfningerne i gaderne i København mellem kristne danske højrefløjsbander og indvandrermilitser tager til. Da en fredagsbøn på Dortheavej angribes af en milits med 21 dræbte som resultat, er det ifølge flere iagttagere fra henholdsvis islamistiske og dansk-nationalistiske miljøer den første handling i en egentlig borgerkrig, og en hidtil ukendt gruppe ved navn 'Holger Danske' påtager sig på en dvd fremsendt til TV 2 ansvaret for massakren på Dortheavej. Abu Laban henviser i en bredt publiceret udtalelse, som udgår til internationale tv-stationer, til både hellig krig og demokratisk forsoning. Medieminister Tøger Seidenfaden pålægger alle danske medier at undlade at skrive om de igangværende træfninger for ikke at eskalere striden, og han maner alle parter til besindighed og ansvarlighed.

Maj 2008

Den århusianske milits 'White Pride' påbegynder den etniske udrensning af Gellerupparken. Hundredvis af muslimer dræbes under danske nationalistiske råbekor, og resten af kvarterets muslimske borgere fordrives ud af byen med politiekskorte ad motorvejen mod syd. Hærens rolle under udrensningen er ikke klarlagt. Dansk Folkeparti tager afstand fra, at det er kommet til denne voldelige situation, men udtrykker forståelse for "desperationens nødværge og fortvivlelsens selvhjælp" fra danskernes side. Den internationale presse er chokeret, da de første pressefotos når redaktionerne, men samtidig udtaler EU-Kommissionen, at regeringen Ellemann forbliver "den bedste garanti for stabilitet i Danmark". Medieminister Tøger Seidenfaden maner til ansvarlighed og tilføjer, at han er imponeret over, at ikke en eneste avis trods de dramatiske begivenheder har eskaleret situationen med nogen form svælgen i detaljer og unødig beskrivelse og omtale.

Den danske hærs afdeling i Skive opretter sin egen kommando og sender øjeblikkelig en hærenhed mod Århus for at genoprette ordnede forhold. "Vi kan ikke stiltiende overvære statens opløsning i stridende militser," udtaler oberst C.F.E. Pedersen og fortsætter: "Forsvarskommandoen i Vedbæk er tydeligvis lammet af folketingsflertallet. Der er nu tale om total ansvarsløshed fra Folketingets og hærledelsens side, og vi må forsvare det jyske område mod københavnske forhold ved at indføre militær undtagelsestilstand i Jylland." Oberst C.F.E. Pedersen tilføjer, at flådestationen i Frederikshavn fra nu af står under Skives kommando, og at kasernen i Skive er i højeste alarmberedskab. Et forretningsministerium ledet af Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Birthe Rønn Hornbech og Henrik Sass Larsen erklærer nu at lede det kristne Jylland fra Skive i samarbejde med oberst Pedersen.

Der meldes om stigende muslimske flygtningestrømme fra Århus og andre jyske byer som i konvojer under hærens beskyttelse bevæger sig mod øerne. Fordrevne danskere fra de muslimske områder i hovedstaden ledsaget af bevæbnede danske nationalister rejser den modsatte vej mod Jylland. Hyppige træfninger på Storebæltsbroen, der i lange perioder er lukket. Trafikminister Helle Thorning-Schmidt går af og erklærer, at hun trækker sig ud af politik. Regeringen Ellemann opretter muslimske flygtningelejre på Midtsjælland, befaler hæren at holde Storebæltsbroen åben og befæster Korsør. Abu Laban udråber fra Dortheavej "Kalifatet København" under regeringens protester. Den egyptiske udenrigsminister anerkender som den første kalifatet, der ifølge regeringsorganet Politiken er en forståelig og rent symbolsk handling uden reel politisk betydning.

Et NATO-topmøde drøfter explicit muligheden for en intervention i det krisehærgede Danmark fra NATO-baser i Tyskland og Norge, men advares i en uhørt skarp udtalelse af organisationen af muslimske lande OIC mod at blande sig i indre danske forhold.

Det rene Pakistans udenrigsminister nævner i en erklæring atomvåbenparaplyen som garanti for en fortsat fredelig udvikling i det anspændte muslimsk-vestlige forhold.

Efter erklæringen fra oberst Pedersen i Skive holdes der krisemøde i Forsvarskommandoen, som er splittet i forhold til, hvilke skridt man skal tage. Forsvarschef H.J. Helsø fra den såkaldt legalistiske fløj ønsker at skride ind overfor, hvad han betegner som "oberst C.F.E. Pedersens landsforræderi", men har ikke kunnet få tilslutning, til hvilke midler der kan tages i anvendelse. Forsvarskommandoen er handlingslammet, og forsvarschefen forsøger at gyde olie på vandene ved at udsende en meddelse om, at "man forholder sig roligt og afventer situationen. Der er ingen grund til overilet handling".

Men en hændelse får situationen til at eksplodere klokken 17.20 samme dag, da en kendt brigadegeneral, fortaler for den fløj, som mener, man bør indføre militær undtagelsestilstand i hele Danmark og slutte op bag oberst Pedersen i Skive, skyder sig selv med sin tjenestepistol på trappen i slotsgården op til Christiansborg i protest mod Folketingets svigt.

Storebæltsforbindelsens højbro ødelægges af et misil afsendt fra Fynssiden. De dramatiske billeder af den sammenstyrtende bro går verden rundt. Begge parter hævder, at den anden står bag broens ødelæggelse. Sjællandske nationalister overfaldes og uskadeliggøres systematisk i Østdanmark; på Fyn foregår mere eller mindre spontane massakrer mod flygtende muslimer, der ikke når frem til broen.

Statsminister Ellemann opfordrer i en ekstraordinær tv-udsendelse på samtlige kanaler alle danskere, af alle trosretninger, til fællesbøn. Mere end en million danskere på begge sider af Bæltet menes at deltage.

Juni 2008

Komikeren Rowan Atkinsons lejlighed i London blev i går ramt af et bombeattentat. Hele ejendommen blev totalskadet, og eksplosionen gav genlyd i store dele af byen. Ingen kom dog noget til. Komikeren var netop gået ned efter cigaretter. Han udtaler til avisen Evening Standard, at "det viser, at rygning også har sine gode sider; af og til slipper man bare med skrækken".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu