Læsetid: 6 min.

Berlin var verdens navle for Bertolt Brecht

11. august 2006

I september 1948 glæder Bertolt Brecht sig i et brev til Herbert Ihering, chefdramaturgen ved Deutsches Theater over, at hans stykker bliver sat op overalt i Europa. I nær fremtid har han udsigt til opførelser i København, Helsinki, Paris, Rom, London, Wien og Zürich.
»Det er vigtigt for mig at komme til orde disse steder,« skriver Brecht, »hvor svært det end er. Men jeg glæder mig til igen at skulle arbejde i Berlin, som jo for os naturligvis er og bliver verdens navle.«
Med ’os’ mente han sig selv og sin skuespillerhustru, Helene Weigel, som han havde levet i eksil med siden Hitlers magtovertagelse.
Familien flygtede fra Berlin allerede dagen efter Rigsdagsbranden den 27. februar 1933. I maj samme år brændte nazisterne hans værker på bålet. Brecht, der var kommunist, og Weigel, der var østrigsk jøde, nåede at bo i løbet af de følgende femten år i Schweiz, Danmark, Sverige, Finland, Sovejetunionen og USA.
Punksanger i vigtig rolle
Brechts trofaste kærlighed til Berlin betaler byen nu tilbage i anledning af 50-årsdagen for hans død. På teatret Berliner Ensemble, som Brecht grundlagde sammen med Helene Weigel i 1949, er der Brecht-Fest helt indtil begyndelsen af september. Gæstespillene kommer fra hele kloden fra Tokyo over Nice til Zagreb.
Brecht kom første gang til Berlin i begyndelsen af 1920rne, hvor han arbejdede som dramaturg for teaterlegender som Max Reinhardt og Erwin Piscator. 1920’rne var glade, og på Friedrichstrasse forlystede man sig i det store Admiralspalast, hvor der først var dampbad og senere blev spillet revy.
Nu åbner Admiralspalast som teater, og her huserer i anledning af mærkedagen skuespilleren Klaus Maria Brandauer, Østrigs svar på Jack Nicholson. Den karismatiske Brandauer er hidkaldt til at instruere Laser & Pjalter, Brechts store internationale gennembrud fra 1928, som Kurt Weill komponerede jazzet musik til.
Hovedrollen som Mackie Messer har Brandauer valgt at give til Campino, der i Tyskland er berømt som forsanger i düsseldorfer-punkbandet Die Toten Hosen. Hovedsponsor for den store forestilling er Deutsche Bank.
Det er i sig selv lidt parodisk, at Tysklands største bank sponsorerer opførelsen af Brechts store kritik af det kapitalistiske samfund. Men som bekendt er der jo ingen business som showbusiness.
I øvrigt må der være noget ved Brecht, som appelerer til de mere outrerede musikere. I øjeblikket spiller det vilde 1980er-ikon Cindy Lauper rollen som Sørøver-Jenny i en opsætning af Laser & Pjalter på Broadway i New York.
Fotos af forfrosne tyskere
Også en dokumentarfilm ’Bertolt Brecht – Bild und Modell’ har haft premiere i de tyske biografer i august. Filmens instruktør, Peter Voigt, arbejdede som helt ung på Berliner Ensemble som instruktør- og dramaturgiassistent for Brecht. I den første og mest interessante del af filmen gennemgår han sammen med lederen af Brecht-arkivet, Erdmut Wizisla, en mappe, 83 sider med billeder og tekster, som Brecht klippede ud af aviser og magasiner i alle de år, han var i eksil. Fotos af Hitler, Hindenburg, Churchill, Mussolini, franske tyskertøser, amerikanere og forfrosne tyske soldater.
Brecht var en privilegeret kunstner, der havde cigarer i skufferne og stor bil i garagen. Men alligevel dedikerede han ikke uden knubs sit liv og virke til DDR. Brecht opnåede gennem årene adskillige gæstespil i europæiske storbyer på den vestlige side af Jerntæppet, og det var ikke populært i det østtyske kulturbureaukrati. Flere af hans stykker blev nægtet opførelse af censuren. Og meget kritisk var i hvert fald det digt, han skrev efter den nedkæmpede arbejderopstand i Østberlin den 17. juni 1953, hvor regeringen efterfølgende beklagede sig over, at folket havde misbrugt dens tillid: »Var det da ikke enklere, om regeringen opløste folket og valgte et nyt?«, sluttede det.
Store forhold i Mitte
1953 flyttede Brecht og Weigel fra bydelen Weissensee til Berlins Mitte for at komme tættere på Berliner Ensemble, som Weigel var direktør for og Brecht kunstnerisk leder af. To seperate lejligheder i et hus i Chausseestrasse i bydelen Mitte blev det til.
Weigel havde værelserne på anden sal, som hun efter digterens død lavede om til arkiv, og Brecht havde tre værelser på første sal.
Efter Brechts død lod hun lejligheden stå, og den står i dag og er åben for besøgende. Selv fik hun bygget en smuk vinterhave til i stueetagen og flyttede selv derned. Hendes lejlighed kan man også besøge.
Krigen havde betydet et rakkerliv for familien, og for Brecht fik den også store personlige omkostninger. Hans ældste søn, Frank Banholzer, som han havde med sin første store kærlighed, Paula Banholzer, faldt i 1943 på Østfronten som tysk soldat. Hans yngste søn Stefan, som han havde med Helene Weigel, måtte sammen med sin far lade sig registrere til amerikansk krigstjeneste ved ankomsten til USA.
Brecht var vel nok den eneste tyske digter, der samtidig havde to sønner involveret på hver sin side af fronten. Et meget godt billede på den splittelse, som for altid skulle karakterisere Brecht og hans tid.
Men i Chausseestrasse kom der ro på. Brecht havde over for det østtyske regime fået gennemtrumfet, at han havde brug for meget plads, hvor han kunne arbejde og modtage kolleger. Så store boligforhold som den tre- plus to-værelses var ellers uhørt i DDR.
Adorno, Marx og kirken
I dag er der hver halve time om formiddagen rundvisninger i Chausseestrasse, der åbnede som et mindesmærke over Brecht og Weigel i anledning af Brechts 80 års fødselsdag i 1978.
Man træder direkte ind i Bertolt Brechts lille bibliotek. Møblerne er ikke billige østtyske efterkrigsmøbler, men tunge gamle møbler med læder og i mørkt træ. På et bord står en sort telefon med et stort rør. 4.000 bind befinder sig på reolerne.
På væggene, som meget usædvanligt for 1950’erne er malet hvide, hænger der øst-asiatiske masker, en papirrulle med et billede af den kinesiske filosof og moralist Konfutse og en med et digt af Mao Tse-tung. På en reol står et sort-hvidt fotografi af Lenin og en buste af en 32-årig Brecht, som Helene Weigel stillede der efter hans død.
Fra biblioteket træder man ind i Brechts store og lyse arbejdsværelse med vinduer ud mod Dorotheen Städtischer Freidhof. Den smukke kirkegård deler mur med gården til Brechts hus. Det var udsigten hertil, der medvirkede til, at Brecht valgte at flytte ind i netop dette hus. I dag ligger de begge begravet der.
I det store rum er der ikke mindre end seks borde. Så kunne han have gang i forskelligt arbejde og gå fra det ene bord til det andet, mens han pulsede på en af sine uundværlige cigarer.
Her mærker man splittelsen i Brecht. På meget uøsttysk vis hænger to store katolske figurer på væggen. Brecht kom oprindeligt fra Bayern, hvor befolkningen overvejende er katolikker. De to øverste hylder i reolen er fyldt med kriminalromaner. Som den gode kommunist han var, dog uden nogen sinde at melde sig ind i partiet, har Brecht også hængt et fotografi af Marx og Engels op. På det ene bord står en Olivetti-rejseskrivemaskine, som var luksus for en hvilken som helst skribent på det tidspunkt.
Hat og stok
Det sidste værelse er hans lille soveværelse. Her står en kort seng med patchworktæppe. Det var her, Brecht døde af hjertebetændelse efter få dages sygdom. Ved siden af sengen ligger nogle gulnede eksamplarer af He-
rald Tribune, i en lille reol står et eksemplar af Homers Illiaden, og på væggen hænger en lillebitte Chagall-tegning, som han fik forærende af skuespillerinden Therese Giehse, der spillede hovedrollen i ‘Mutter Courage’ ved premieren i 1941 i Zürich.
På døren ud til badeværelset hænger Bertolt Brechts stok og hans velkendte grå uldne sixpence. Det er, som om han har hængt dem der for et øjeblik siden.

Breicht-Weigel Gedenkstätte, Chausseestrasse 125, 10115 Berlin-Mitte, tlf. 030-283 05 70 44, www.adk.de

’Die Dreigroschenoper’, instr. Klaus Maria Brandauer, spiller fra 11. august til 24. september 2006 i Admiralspalast ved Bahnhof Friedrichstrasse. Tlf. 030-47 99 74 99 og www.die-dreigroschenoper.de

’Bertolt Brecht – Bild und Modell’, en film af Peter Voigt, premiere 3. august 2006, kan blandt andet ses i Hackesche Höfe Filmtheater. Se smere på www.hackesche-hoefe.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu