Læsetid: 3 min.

Berlingske fortryder intet

Vi har ikke gjort noget forkert, siger chefredaktør Niels Lunde, der risikerer fængsel for at have viderebragt fortrolige Irak-oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste
13. november 2006

Når Københavns Byret i dag slår dørene op til retssal nummer 24 finder dommer Peter Lind Larsen tre meget uvante tiltalte på anklagebænken. For første gang i flere årtier risikerer dansk presse at blive straffet for at have viderebragt fortrolige oplysning til skade for Danmarks sikkerhed.

Journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen samt chefredaktør Niels Lunde fra Berlingske Tidende er alle tiltalt for at have viderebragt fortrolige oplysninger om, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede situationen forud for Irak-krigen.

En sag, der allerede har ført til fire måneders fængsel for avisens kilde, FE's daværende ekspert i kemiske våben, Frank Grevil.

110 procent tilfreds

Chefredaktør Niels Lunde fortryder imidlertid ikke, at han og to af hans medarbejdere i dag sidder på anklagebænken.

"Jeg synes stadig, vi gjorde det helt rigtige, da vi viderebragte FE's Irak-vurderinger. Den viste jo, hvor lidt regeringen reelt vidste om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, og det har været et vigtigt bidrag til diskussionen om grundlaget for den danske krigsdeltagelse," siger han.

Niels Lunde peger desuden på, at Frank Grevils afsløringer til Berlingske Tidende har bidraget til en øget åbenhed, der bla. betyder, at Folketinget nu har adgang til FE's trusselsvurderinger hver gang danske soldater skalhave mandat til at deltage i internationale missioner.

Han ser anklagemyndighedens beslutning om at retsforfølge Berlingske Tidende som en del af en større international tendens.

"Der er en klar tendens til at indskrænke frihedsrettighederne, herunder også pressefriheden i kølvandet på krigen mod terror. Det ser vi både herhjemme, i USA og Storbritannien," siger han og peger på en række sager herhjemme, hvor journalister er blevet dømt for at bryde loven, selv om det er sket i offentlighedens interesse.

Netop begrebet offentlighedens interesse bliver afgørende i den kommende retssag, der ventes afsluttet på fredag. Ligesom Frank Grevil påberåber Berlingske Tidende sig straffrihed med henvisning til at, avisen har handlet i "varetagelse af åbenbar almeninteresse", som loven formulerer det.

En anderledes sag

Men Lunde mener, at han og de to journalisters sag står langt bedre end Grevils gjorde.

"Der er stor forskel på at være en offentlig ansat embedsmand, der bryder loven og udleverer fortrolige papirer og så være en avis, der videregiver dem. Vi er jo blot budbringerne," siger han.

Alligevel er Niels Lunde ikke sikker på, at han og de to journalister bliver frifundet,

"Både byretten og landsretten har jo valgt at tilsidesætte hensynet til offentligheden i Grevil-sagen, så man kan jo ikke vide, om det vil ske igen," siger han.

I et forsøg på at dokumentere offentlighedens interesse agter Berlingske Tidendes advokathold at føre et batteri af forsvarere for ytrings- og pressefrihed som vidner, heriblandt de to tidligere udenrigsministre Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S), formanden for den internationale dagbladsorganisation WAN (World Association of Newspapers), Timothy Balding, formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregaard og forhenværende DR-nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

Anklagemyndigheden fører kun to vidner: chefen for FE kontreadmiral Jørn Olesen og tjenestens daværende presseofficer Niels Juhl.

Hemmelige beviser

Som under Grevil-sagen bliver det afgørende, hvordan retten vælger at vurdere netop FE-chefens vidneudsagn.

Både Københavns Byret og Østre Landsret fandt det under Grevil-sagen bevist, at udleveringen FE's Irak-vurderinger kunde skade FE's samarbejde med andre efterretningstjenester. Om det vitterligt er sket blev aldrig dokumenteret.

Et andet interessant spørgsmål bliver, hvordan et nyt dommerpanel vurderer selve bevismaterialet; de hemmeligtstemplede trusselvurderinger, som Grevil gav Berlingske Tidende.

Hverken byretten eller Østre Landsret fik lov at se dokumenterne, men fandt det alligevel uberettiget, at Grevil havde udleveret dem.Niels Lunde understreger, at han ikke ønsker at procedere sagen i pressen og vil derfor ikke gå ind i detailspørgsmål. Men dommen over Grevil vil han gerne kommentere:

"Det må være forfærdeligt at være dømt på grundlag af hemmelige beviser," siger han og finder det på den baggrund helt berettiget, at Grevil-dommen er indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Han forventer imidlertid ikke samme situation nu.

"Det sker formentlig ikke i vores sag, fordi det centrale bevismateriale ikke vil være de dokumenter, vi fik, men de få citater, vi valgte at bringe i avisen."

I fredags blev Berlingskes journalister hædret med Se & Hørs nyindstiftede journalist-pris på 150.000 for deres arbejde.

De senere afklassificerede dele af FE's Irak-vurderinger kan læses på www.fe-ddis.dk - se under pressemeddelelser, 19. april 2004.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her