Læsetid: 3 min.

Besættelsen er stadig farlig

En 1999-afsløring af A.P. Møller-samarbejde med nazisterne udløste salg af Berlingske-koncernen og særbevilling til historikerundersøgelse af erhvervslivets rolle under besættelsen
20. april 2005

Den tysk-nazistiske besættelse af Danmark 1940-45 er stadig sprængfarlig. Visse af begivenhederne er så ømtålelige, så omtale af dem kan få vidtrækkende følger.

Berlingske Tidende bragte i november 1999 en artikelserie om den A.P. Møller-dominerede danske virksomhed Riffelsyndikatets våbensalg til nazi-regimet.

Det fremgik, at Riffelsyndikatet ligefrem pressede det danske udenrigsministerium for at få godkendelse af våbensalget, og at det gik uden om de danske myndigheder i sit samarbejde med tyskerne. Først i 1943 trak A.P. Møller sin betroede repræsentant ud af Riffelsyndikatets bestyrelse, men beholdt sine aktier. Syndikatet fortsatte sit våbensalg til tyskerne også efter, at den danske regering i august 1943 opgav videre samarbejde med tyskerne. En del af sine indtægter herfra lod A.P. Møller dog ad omveje tilflyde modstandsbevægelsen til våbenkøb.

De kulegravende journalister ønskede blandt andet at få Mærsk-virksomheden til at oplyse, hvordan forholdet var mellem indtægter fra Riffelsyndikatet og udgifter til modstandsbevægelsen. Men skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller ønskede intet at oplyse. Han skrev i et brev til journalisterne: "De stillede spørgsmål vil ikke blive besvaret."

Chefen fyret, bladet solgt

Journalisterne på Berlingske Tidende havde oplevet deres daværende chefredaktør, Peter Wivel, som utilpas ved at trykke historien, og det førte til faglig uro, da Wivel gav, hvad journalisterne opfattede som en ordre at standse arbejdet med historien.

At Berlingske Tidende endte med at trykke historien, førte til alvorlige repressalier fra Mærsk. Chefredaktør Wivel blev fyret og hele bladhuset bortsolgt til den norske koncern Orkla.

Også på Christiansborg rullede dønningerne. Enhedlistens Frank Aaen stillede som betingelse for at stemme for SR-regeringens finanslov, at der blev afsat en bevilling til en uvildig undersøgelse af dansk erhvervsliv under besættelsen.

Det gik daværende finansminister Mogens Lykketoft med til, men søgte siden at få forskningsminister Birte Weiss til at hente pengene - fem millioner kr. - fra de faste bevillinger til Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Det ville Birte Weiss ikke, så Lykketoft endte med at måtte hente pengene ved en ekstraordinær bevilling på finansloven for 2001.

Penge til unge og yngre

I januar 2001 indkaldte Center for Virksomhedshistorie på CBS, Handelshøjskolen alle interesserede besættelseshistorikere til et møde, hvor man enedes om at indgive en fælles samlet ansøgning, og at bevillingen fortrinsvis burde gå til unge og yngre forskere.

Et udvalg blev udpeget til at forestå forløbet: Professor, dr. phil. Henning Poulsen, Aarhus Universitet, lektor dr. phil. Henrik Nissen, Københavns Universitet, begge veteraner i besættelsestidsforskningen, lektor Claus Bjørn, Københavns Universitet, professor, dr. phil. Flemming Just, Syddansk Universitet, og professor, dr. phil. Ole Lange fra CBS, Handelshøjskolen. Forskningslektor Joachim Lund, ph.d. virkede som sekretær for udvalget, der senere supplerede sig med daværende RUC-lektor Anette Warring, der nu er professor (og interviewet i Informations besættelsestids-serie den 6. april.)

Udvalget blev enig om en prioritering med opslag om forskningsprojekter inden for industrien, landbruget, fiskeriet, arbejde i Tyskland og entreprenørbranchen.

Rene hænder?

På den konference, der i dag finder sted på Handelshøjskolens Center for Virksomhedshistorie vil der komme en foreløbig afrapportering fra de forskere, der har fået del i bevillingen på de fem millioner kr.

Konferencen holdes under overskriften: "Rene hænder, nødvendigt samarbejde eller opportunisme?"

Det er navnlig tre spørgsmål, som forskerne vil samle sig om:

- Hvilke motiver lå bag samarbejdet med den tyske besættelsesmagt? Var der ideologiske eller politiske eller samfundsmæssigt hensigtsmæssige motiver i forhold til samlingsregeringens officielle holdning som udtrykt i regeringens officielle erklæringer? Eller var der tale om hovedsageligt økonomiske og markedsmæssige motiver?

- Hvilke paralleller eller lignende handlingsmønstre kan spores mellem bestræbelserne på det økonomiske samarbejde og det kulturelle samarbejde 1940-45? Er der et holdningsskred omkring 1943?

- Er det muligt at give et samlet billede af de danske holdninger - officielle og uofficielle - til spørgsmålet om samarbejde med den tyske besættelsesmagt i de forskellige sektorer af det danske samfund 1940-45.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her