Læsetid: 4 min.

Beskæftigelsen stiger

15. oktober 1998

Der findes to slags mennesker: De, der omhyggeligt løser alle knuder og masker på sejlgarnet, når de åbner en pakke, og de, der uden videre skærer båndet over.
De første er i stand til at brække alle neglene på en genstridig knude, hele båndet er ikke al den møje værd, men det er nu engang deres princip eller en mani hos dem. De er nogle snøvl, der spilder tiden, som de kunne anvende bedre til at erobre verden eller gøre karriere.
De, der skærer båndet over, er ikke bange for at rydde enhver hindring af vejen, det er travle og geskæftige folk, der ikke spilder tiden med overflødige hensyn, men går direkte løs på målet. Desuden er de utålmodige og hastige, og man kan ikke stole på dem.
Karel Capek

FORFATTEREN KAREL CAPEK blev født i Tjekkiet i 1890 og døde i 1938 af sorg over sit lands skæbne, som han både oplevede begyndelsen til og forudså fortsættelsen af med et forfærdende profetisk klarsyn. Som omfattede mere end nazismens, fascismens og stalinismens sejrsgang. Han forudså tydeligere end noget andet menneske på hele jorden robotternes sejrsgang. Det er en kendsgerning, der for en gangs skyld er positivistisk indiskutabel og ikke overladt til dekonstruktiv og diskursiv fortolkning: Karel Capek er nemlig manden, der opfandt selve ordet robot - i netop den begrebslige betydning, hvori dagbladet Børsen i går kundgjorde: "Robotterne stormer frem i dansk industri" og den engelske avis Financial Times meddelte: "Flere og flere robotter befolker verdens fabrikker".
Opfindelsen af ordet eller måske snarere begrebet 'robot' gjorde Karel Capek for kun 77 år siden, da han uddrog det af det tjekkiske ord for hoveriarbejde robota.
Ældre er robotterne ikke, skønt de i dag omtales og anvendes med en selvfølgelighed, som havde de været menneskehedens højeste mål for alle fremskridt siden tidernes morgen.

REAKTIONÆRE læsere aner dog sikkert allerede af det indledende citat af Capek (hvis læserne ikke allerede véd det), at så positivt så opfinderen af ordet ikke på de samtidige udviklingstræk, der inspirerede ham til det sproglige kup: "Det stammer fra hans satiriske drama 'R.U.R', der så lyset i 1921," skriver Åse Henriksen i sin indledning til oversættelsen af Karel Capeks Fortrolige småstykker. "Med dette stykke vandt den den tjekkiske forfatter og hans robot internationalt ry. Det skildrer maskinalderens kulmination, opfindelsen af de mekaniske mennesker, der er konstruerede til arbejdsmaskiner uden menneskelige krav, men som en skønne dag er blevet så talrige, at de gør oprør, udrydder menneskeheden og tager jorden i besiddelse."
Arbejdsmaskiner uden menneskelige krav; jamen, det er i dag just det ved fine dem, som Dansk Robot Forening selv udtaler til Børsen: "Robotten kan i princippet arbejde 24 timer i døgnet uden at komme i karambolage med 11-timers regler og frokostpauser."

EFTERSPØRGSLEN af de mekaniske mennesker - på bekostning af dem, der ikke kan arbejde 24 timer i døgnet, men bl.a. gør krav på frokostpauser - vokser derfor nu over den ganske jord, som Capek forudså:
Ifølge ILO, FN's selvstændige organisation for arbejdsvilkår, har arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen blandt de umekaniske mennesker aldrig været større end i dag og omfatter allerede nu mellem en femtedel og en tredjedel af hele verdens befolkning. Til gengæld vil robotterne snart også trænge for alvor ind i hjem, sygehuse og sociale virksomheder.
Financial Times bygger sin historie på en anden FN-rapport, der bl. a. forudser, hvordan de mekaniserede mennesker i det næste århundrede overtager rengøring, vedligeholdelse og reparation, plæne- og hækklipning, lettere madlavning, kirurgiske operationer, pasning og overvågning.
Kun fantasien sætter grænser. Men det er netop, som fantasiens mester, Shakespeare, siger (i bl.a. En skærsommernatsdrøm), fantasiens væsen, at den ingen grænser kender. Så læseren kan bare fortsætte:
Undervisningsmaskiner, f.eks.: Det for den økonomiske vækst forfærdende uproduktive ved en skolelærer er, at hun eller han også skal have spisefrikvarter. En robot sparer derimod Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Marianne Jelved og Margrethe Vestager for en masse spildtid.
Og så kan Dansk Industri/Dansk Metal helt anderledes end med de ædende og drikkende medlemmer af Danmarks Lærerforening direkte programmere undervisningsrobotterne til at indlære den opvoksende arbejdskraft de færdigheder i matematik, engelsk og informationsteknologi, som er påkrævet af hensyn til Danmarks konkurrenceevne på de globale kapitalmarkeder.

MAN MÅ UNÆGTELIG spørge Socialdemokratiet, som ifølge vores egen forsidehistorie i går pludselig er kommet i tanker om det geniale ved den danske hjemmeservice-ordning til løsning af en del af udstødningskatastrofen på også det danske arbejdsmarked (for umekaniske mennesker), hvordan det dog skulle kunne hjælpe, når de mekaniske arbejdsmaskiner åbenbart står på spring for også at overtage al den service, hjemmene har brug for?
Globaliserings-fælden klapper, som Hans-Peter Martin og Harald Schumann så præcist beskriver det i deres bog af samme navn om "angrebet på demokrati og velstand". Der går en lige linje fra Capeks orddannelse i 1921 til deres bog fra 1996 (på dansk 1997).
Hvad skal standse vanviddet, der går under beteg-nelsen fremskridtet? Andet end kærligheden til alt
det snøvl, med hvilken verden ikke kan erobres og
karrieren ikke gøres. Men som har med det umekaniske at gøre. Livet såmænd, forstået som andet end en maskine.el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu