Læsetid: 5 min.

Beskæftigelsesområdet er et fagligt u-land

Hvordan har det kunne lade sig gøre at have så mange beskæftiget med aktivering og arbejdsformidling, uden at der er udviklet et fag og en uddannelse i jobformidling?
28. september 2006

Hvordan har det kunne lade sig gøre at have så mange ledige på overførselsindkomst i så mange år med så mange beskæftiget med aktivering og arbejdsformidling uden, at der er udviklet et fag og en uddannelse i jobformidling? Svaret blæser i vinden, og det gør de nye jobcentre, som de nye storkommuner skal slå dørene op for senest 1. januar 2007 også.

Her skal den statslige arbejdsformidling af job til ledige på dagpenge og den kommunale indsats for job til ledige på kontanthjælp samt hjælp til sygemeldte på dagpenge samles under et tag.

Det er i sig selv en stor, spændende og i bedste fald også rigtig sammenlægning. Der arbejdes da også på højtryk for at samarbejde de to virksomhedskulturer, medarbejdergrupper og organisationsformer.

Men de har ingen faglighed og metodik for arbejdet at samles om. Det gælder både socialrådgiverne, socialformidlerne, AF-konsulenterne samt job- og virksomhedskonsulenterne. Det gælder også for de private aktører på feltet nemlig private firmaer, frivillige sociale organisationer og som noget nyt A-kasserne.

Afklaring mangler

Der findes nemlig ingen faglig og metodisk afklaring af, hvad der er indsatsområderne og metoderne for arbejdet med ledige med og uden særlige vanskeligheder. Den tilsvarende afklaring mangler, når det drejer sig om det vigtige samarbejde med virksomhederne, der både er dem, der skal tage imod de ledige, og dem hvis medarbejdere nødigt skal udstødes til livet på overførselsindkomst, før de skal pensioneres.

Der er altså tale om velfærdsmæssige kerneydelser, som der ikke er fagligt hold på. Det er også en del af forklaringen på, at så mange bliver fastlåst i livet på overførselsindkomst frem for at have et selvforsørget og dermed mere beskyttet liv.

Forligspartierne bag velfærdsaftalen er klar over, at der er noget galt. I aftalen fra juni er der et afsnit om 'Forsøg med metoder', hvori der står, at der i de nye jobcentre skal igangsættes forsøg, der kan afklare metoder, der kan bringe ledige hurtigere i arbejde og inden ni måneder. Det kan f.eks. være intensive kontaktforløb. 'Målgrupperne kan f.eks. være ledige, der er jobsøgende inden for flaskehalsområder eller ledige med risiko for langtidsledighed'.

Ikke under huden

Partierne har fat i problemet, men er ikke inde under huden på det. Det grundlæggende er nemlig, at der mangler faglighed, metoder, lærebøger samt grund-, efter- og videreuddannelser på feltet. Jo, der er nogle sociale uddannelser og mange kurser. Undervisningsministeriet har også en tværfaglig diplomuddannelse 'i beskæftigelse' i støbeskeen. Men hvad hjælper det, når den faglige afklaring, lærebøgerne og dermed også lærerne mangler, når det gælder beskæftigelsesindsatsen i forhold til ledige borgere og virksomheders sociale medansvar også i forhold til egne medarbejdere.

Der er gennemført et utal af forsøg og projekter i mere end 10 år. Det første var Projekt Arbejdsfastholdelse i Vejen, Brørup og Holsted, der startede i 1992. Siden har de hundrede blomster blomstret og alverdens ildsjæle lavet projekter, skrevet evalueringsrapporter og pjecer betalt af fonde og kommunale koordinationsudvalg. Der var fokus på samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder om: Forebyggelse, fastholdelse og integration. Men erfaringerne er ikke indsamlet, vurderet, systematiseret og sat på en faglig og metodisk form.

Akut problem med de nye jobcentre

Muligvis er årsagen, at der ikke er en akademisk og dermed forskningsmæssig forankring af hverken socialt arbejde eller af arbejdsformidling. Lærerne har deres pædagogiske universitet og sygeplejerskerne ligger i forlængelse af de medicinske universitetsuddannelser. De sociale og beskæftigelsesmæssige problemer har ikke haft samme forskningsmæssige og metodiske bevågenhed. Kommer det af, at det oftest er de udsatte samfundsgrupper, der bliver ramt af sociale problemer og svær ledighed? Problemet er akut med de nye jobcentre. Opgaven kan i første omgang løses på overkommelig vis, hvis forskere fra enten et samfundsvidenskabeligt universitetsinstitut med fokus på arbejdsmarkedet eller en af de mere praksis- og anvendelsesorienterede forskningsinstitutioner forenede sig med en inspirationsgruppe sammensat af praktikere og institutioner med reflekteret og væsentligt indsigt i feltet. Opgaven kunne være at indsamle det store antal evalueringsrapporter fra de mange projekter på beskæftigelsesområdet og desuden lave intensive interviews med udvalgte praktikere med kvalificeret viden om jobformidling og samarbejdet med på den ene side borgere med sociale vanskeligheder og på den anden side virksomheder. Det er også relevant at interviewe kvalificerede repræsentanter for samarbejdsparter som praktiserende læger, virksomhedsrepræsentanter, fagforeninger, uddannelsessteder og større frivillige organisationer.

Kobling mangler

Der er to traditioner på området: Socialforvaltningerne og deres sociale medarbejdere med fokus på klienterne og arbejdsformidlingerne med fokus på virksomhederne og deres jobåbninger. Men den faglige og metodiske afklaring af koblingen mangler i al sin kompleksitet. Nogle ledige er syge eller har massive problemer evt. også hjemme, nogle kan ikke læse og skrive ordentligt, og de fleste arbejdspladser påtager sig ikke sociale opgaver, der er for bureaukratiske og fremmedartede for dem. Hvordan inddrages kollegerne - vil en af dem være mentor - hvordan kvalificeres vedkommende til opgaven? Hvordan samarbejdes der med langvarige sygemeldte og deres arbejdsplads, så fyring forebygges? Hvordan oprettes og bevares et fleksjob? Hvad med den etniske integration på arbejdsmarkedet?Og hvad med støtte til virksomhederne i udviklingen af sociale personalepolitikker med f.eks. seniorordninger, som kollegaerne bakker op om?

Hvad ligger der fagligt og metodisk i begreber som: ind- og omplacering i matchgrupper, ressourceprofil, uarbejdsdygtighed, arbejdsevne? Og hvad er juraen i dem? Hvad forstås ved en førstegangssamtale, rådigheds- og jobsamtale, jobformidling, arbejdsfastholdelse, udbud og efterspørgsels af arbejde, jobåbninger eller opfølgning i sygedagpengesager og revalidering? Hvad er de relevante forløb i samarbejde med borgeren for at opnå de bedste resultater? Hvordan påvirker det samarbejdet, når borgeren får sin hjælp sat ned eller frataget som sanktion? Hvordan omgås samarbejdsparter med vidt forskellig identitet og kultur? Hvordan er kommunikationen? Og hvordan afklares de forskellige parters ansvarsfordeling i forløbene? Det er altid i overgangene, det går galt!

Der er faglige forståelser og metoder, der går igen i næsten alle sager, og der er forskelligheder afhængig af personernes og problemernes art.

Socialfaglig ensomhed

Men spørgsmålet er, om den skærpede kontrol og det skærpede bureaukrati med alverdens form- og dokumentationskrav til sagsbehandlingen - der er kommet i takt med kravet om at få flere i aktivering og beskæftigelse - ikke også skyldes den efterlyste faglige fundering?

Betydningen af tværfagligt samarbejde er også afgørende, så sagerne ikke forbliver uløste på grund af 'socialfaglig ensomhed'. Resultatløn, bonusordninger, konkurrence via udbud og straffe via nedsat statsrefusion gør det ikke.

Alle offentlige instanser, institutioner og organisationer jeg har talt med, er enige i, at vi har et problem. Det er et oplagt emne i de videre forhandlinger om velfærdsaftalens virkeliggørelse.

I bedste fald bliver der politisk opbakning og bevillinger til at sætte forskning og udredning af arbejdet på beskæftigelsesområdet i gang. Så er grundlaget der for at give bevillinger til at få skrevet lærebøgerne og udarbejdet undervisningsmaterialet. Og så er vejen banet for at udvikle relevante uddannelser og kurser, hvor der undervises med fagligt belæg - en faglighed, hvor etik og kritik indgår. Velfærds-, forsørger- og konkurrencestaten har brug for kyndige folk ved pumperne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her