Læsetid: 2 min.

Beskatning af højtlønnede duer ikke

Ny rapport fra Rockwool Fonden konkluderer, at topskatten påvirker arbejdsmarkedet mere negativt end hidtil antaget. Det er dog tvivlsomt, om en fjernelse kan betale sig selv, lyder det fra flere sider
25. november 2006

Næsten hver femte skattepligtige dansker betaler topskat. Nu viser en ny rapport fra Rockwool Fonden, at skattelettelser netop for denne gruppe, vil kunne betale sig selv igen. Den form for skat er nemlig ikke særlig effektiv, fordi den påvirker lysten til at arbejde negativt. Den nye forskning viser, at jo højere skatteprocent, jo færre penge til staten og til den enkelte.

Det er for første gang nu forsøgt analyseret i forhold til det danske skattesystem.

Undersøgelsen bygger på en forudsætning om, at skat påvirker vores adfærd. Højere skat kan få nogle til at vælge at arbejde i færre timer, og andre undlader måske at søge at job til en højere løn.

Ifølge den nye analyse er skattens negative effekt på arbejdsmarkedet således større end hidtil antaget. En sænkelse vil derfor have den effekt, at flere vil knokle flere timer, og arbejdsudbuddet bliver større, hvilket i sidste ende vil give flere penge i kassen.

Professor og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, siger:

"Det tyder på, at skattetrykkets negative effekter på arbejdsmarkedet er større, end vi har været klar over. Men om det derfor vil være selvfinansierende at fjerne topskatten, mener jeg er tvivlsomt," siger han.

Han understreger, at selvom gulerodseffekten erfaringsmæssigt er størst, kan man ikke med sikkerhed sige, om skattelettelser giver ekstra iver til at arbejde mere og dermed øge indtjeningen. Eller om folk bare vil arbejde mindre og tjene det samme.

"Det vil kræve yderligere analyse," siger han.

Analysen tager dog hensyn til den usikkerhed, der kan ligge i, hvordan folk reagerer på skattetryk, men ikke desto mindre mener Henrik Kleven og Claus Thustrup Kreiner, to af forskerne bag analysen, at netop for den gruppe, der betaler topskat, vil et økonomisk incitament til at arbejde være afgørende.

"En række studier fra bl.a. Sverige viser, at den faktor kan have stor betydning for især mennesker i toppen af arbejdsmarkedet," siger Henrik Kleven.

Politiske hensyn

Skatteminister, Kristian Jensen, mener, at analysen er et vigtigt indlæg i debatten, men så heller ikke mere.

"Hvis vi havde økonomisk råderum til det, så var skatten på arbejde noget, vi prioriterede højt. Men det, man skal holde fast i, er, at det både handler om et økonomisk råderum, men også om det arbejdsmarkedspolitiske råderum," siger Kristian Jensen.

Torben M. Andersen påpeger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at en fjernelse af topskatten muligvis vil have effekt på løndannelse.

"Man skal være sikker på, hvordan man finansierer den del af det, der handler om påvirkning af løndannelse. Normalt vil det have den effekt, at dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, vil gå en anelse ned i løn, hvilket giver mindre i skat," siger Torben M. Andersen.

Socialdemokraternes skattepolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, mener, at analysen mangler væsentlig viden.

"Det, som undersøgelsen jo også slår fast, det er, at vi skal vide noget mere om, hvordan vi reagerer på økonomiske incitamenter. Der ved vi simpelthen ikke nok," siger John Dyrby Paulsen.

Ifølge Torben M. Andersen kan der sagtens være noget fornuftigt i at lette topskatten: "Det kræver bare samtidig en skatteomlægning, hvor noget af skattetrykket flyttes til boligejerne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her