Læsetid: 3 min.

Beskidte hænder

2. december 1997

"For mig er det en historisk erfaring, at det bliver sværere at føre ansvarlig økonomisk politik, jo tættere man kommer på et folketingsvalg"
Finansminister Mogens Lykketoft, 1. december 1997

Valgår, mindretalsregeringer og en stram, ambitiøs, langsigtet økonomisk og social politik hører ikke sammen. Det er gårsdagens finanslov er et mesterligt eksempel på.
Socialistisk Folkeparti indgik en stemmeaftale med regeringen, fordi "det er vigtigt, at venstrefløjen ikke bare står på sidelinien med rene hænder", som Holger K. Nielsen sagde det. Nu står venstrefløjen så på banen og har beskidte hænder, kan man udlede.
Men de beskidte hænder bliver aldrig særligt beskidte i valgår.
SF har fået en aftale, der vil gøre gavn for grundvandet. Ikke ved forbud over for landmændene, men via erstatninger, hvis landmændene holder op med at svine. Så bliver landmændene heller ikke alt for sure.
Derudover har SF fået for 250 millioner kroner uspecificeret hjemmehjælp til senere fordeling.
Også V og K har fået beskidte hænder. De har været med til at gennemføre en tvangsopsparing i ATP, og de har været med til at spare to milliarder, mod til gengæld at få penge til politiet og domstolene og sygehusene.
CD fik snavset hænderne til blandt andet ved at forhindre en afgift på sprinklervæske til biler - for det ville jo være et sikkerhedsproblem, hvis bilisterne lod være med at rense deres forruder, som Peter Duetoft har udtrykt det.
Og Jacob Haugaard har fået 5 millioner til eksperimenterende teater, samt 5 millioner til alkohol-afvænningsuddannelse på Bornholm.
Han leverede nemlig den 90. og afgørende stemme, der sikrede, at V og K under ingen omstændigheder kunne vælte regeringen på finansloven.

En meget stor del af finanslovens nye spændende indtægter er kommet via engangsforeteelser. For at dæmpe økonomien har man indført en et-årig tvangsopsparing i ATP, der piller fire milliarder ud af økonomien næste år.
Og for at få penge ned i kassen, så vil staten blandt andet score godt fem milliarder på fremrykkede indbetalinger fra diverse arbejdsgivere og virksomheder.
Det er to øvelser, der skal gentages næste år. Ellers går statens regnskaber i rødt, og økonomien koger over.
Af besparelser er der i år fundet for et par milliarder: De 250 millioner kommer fra en generel en-procents beskæring af de statslige budgetter. Resten er i hus ved at fjerne reserver. Altså spare "fri" penge, i modsætning til øremærkede.
"Det vil betyde nogle hårde prioriteringer, når det hele skal udmøntes", sagde Mogens Lykketoft i går.
Men det skal først udmøntes senere. Ligesom de mange penge, der skal findes næste år, først skal findes senere. Gårsdagens populære finanslov er med andre ord blandt andet en udskydelsesforretning. Her og nu er det godt. Men problemerne vil stige til vejrs igen næste år.

Selvfølgelig vil det være en succes for Mogens Lykketoft bare at komme til at være finansminister, når næste finanslov skal forberedes. Det kunne lige så godt blive Anders Fogh Rasmussen, der fik den ære. Og selvfølgelig vil en fuld- og varmblodspolitiker som Lykketoft slås for sin arbejdsplads med en populær, ukontroversiel og gennemførlig finanslov.
Men det er stadigvæk trist at se fornuften og det kølige rationale hyldet i ord og glemt i gerning.
Regeringen har ikke gennemført store og svære reformer siden 1994-reformerne på arbejdsmarkedet. Det er en mindretalsregering uden fast parlamentarisk flertal, og for overhovedet at leve må finansloven altså slæbes igennem via engangsindtægter og gaver til højre og venstre og til Haugaard.
Reformerne må udskydes til efter et valg. De svære prioriteringer må udskydes til efter et valg. Og måske længere.
"Personligt vil jeg godt anfægte, at man ikke hvert år kan skaffe engangsindtægter. Det har man jo kunnet hvert år, også under borgerlige regeringer", sagde Lykketoft i går, og lignede ikke en mand, der havde problemer med kreativiteten desangående.
Forhåbentlig vil der en dag blive politisk mulighed for at få snavset fingrene til på de store og vigtige reformområder, som kommer de 800.000 udstødte fra arbejdsmarkedet til gode. Forhåbentlig bliver der en dag plads til oprydning i velfærdsstatens mange gamle ordninger, så de svage svage får mere på bekostning af de stærke svage. Forhåbentlig bliver der en dag plads til pensionskassedemokrati. Forhåbentlig bliver der en dag plads til en skattereform, der forgylder de lavestlønnede, så jobfesten kan fejres blandt de allerede marginaliserede.
Men det bliver nok ikke i et valgår. Ras

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her