Læsetid: 4 min.

Beskidte metoder

24. september 1997

I et årligt ritual blev 1. Avenue i New York lukket for trafik mandag, mens sorte og lange limousiner bragte statsledere fra hele verden, herunder vor egen statsminister, til FN-bygningen for at starte generalforsamlingen. I almindelige new yorkeres øjne udgør denne begivenhed slet og ret årets værste dag. Noget, man helst glemmer hurtigt. At bringe 180 toppolitikere igennem Manhattans snoede gadenet, sikkert og hurtigt, uden at skabe enorme propper, er simpelthen for meget at forlange af politi og secret service. De Forenede Nationer trækker masser af penge til byen, men alle disse "arrogante" diplomater og regeringschefer er ikke populære.
Denne anekdote falder i pennen, fordi showet oven i købet kan være søvndyssende, hvis man for alvor prøver at følge de mange taler indenfor i bygningen i denne uge. Sidste år livede seancen i det mindste lidt op, da amerikansk politi opdagede en sending heroin skjult på det fly, som fløj Colombias præsident Ernesto Samper til New York. I år tyder noget på, at en kontrovers om besætningen af Cambodjas faste plads i FN vil bryde ud i lys og lue. FN har på USA's initiativ nægtet at lade kupmageren Hun Sen komme til orde, og denne er derfor rejst til byen for om muligt at tiltvinge sig adgang til FN-bygningen. Vi får se, om han tør anvende samme skrappe metoder som i Phnom Pen.
Noget revolutionært synes imidlertid at være under opsejling på FN's bonede gulve denne gang. Nemlig en vilje til at sige tingene lige ud - som de er. Det skyldes ikke FN's nye generalsekretær Kofi Annan. Ej heller statsminister Poul Nyrup Andersen, der debuterede som FN-taler i mandags kort efter Bill Clinton. Den amerikanske præsident forlangte, at USA's årlige finansielle bidrag til verdensorganisationen bliver skåret ned fra 25 til 20 pct. Ikke fra dags dato, men med tilbagevirkende kraft!
Hvor USA idag skylder FN 1,5 mia. dollar, ønsker de kun at diske op med 1 mia. dollar, og dét vel at mærke når FN har efterkommet senator Jesse Helms helt uanstændige reformkrav, der har til hensigt at omforme FN til et instrument for supermagtens udenrigspolitik i det 21. århundrede. Resten af verdenssamfundet står med andre ord overfor pengeafpresning, og bør selvfølgelig stille sig op på stole og hyle nej og atter nej. Det kunne Poul Nyrup nu ikke få sig selv til. Han krævede, at alle medlemslande betaler deres fulde kontigent, men glemte at nævne hvem synderen er - altså USA.
Så forsigtig var Japans udenrigsminister Keizo Obuchi ikke. Hans talsmand kritiserede i går USA og påpegede, at Japan betaler 15,6 pct. af FN's budget, skønt landets økonomi kun er halv så stor som USA's. Under forberedelsen af en kommende finansreform i FN-regi er det desuden kommet frem, at Japans andel vil stige til 20 pct. ved årtusindeskiftet. Altså svarende til det niveau, som USA håber at komme ned på. Japanerne er imidlertid til at snakke med. De vil gerne betale mere, men kun hvis de bliver permanent medlem af FN's sikkerhedsråd.
Samme krav stiller Tyskland, og både USA og Storbritannien er interesserede i at få flere allierede ombord for at neutralisere Rusland, Kina og måske genstridige Frankrig. Spørgsmålet om USA's betaling af sin gæld, og i almindelighed byrdefordelingen i FN, er således blevet hægtet på en reform af sikkerhedsrådet. Det kan måske være en udmærket idé. Den globale geopolitiske magtbalance er ændret siden den Kolde Krig, hvilket taler for en udvidelse af rådets permanente medlemmer på bekostning af Englands, Frankrigs og Ruslands indflydelse. Set i det perspektiv giver det mening, at kontigenter ikke kun afspejler medlemslandenes økonomiske styrke, men også deres reelle indflydelse i organisationen.
En sådan reform bør imidlertid ikke være et carte blanche for USA til at slippe udenom. Det tør amerikanernes nærmeste allieret - nemlig englænderne - sige ligeud. Inden udenrigsminister Robin Cook gik på talerstolen i FN igår, sagde en britisk talsmand: "Vi mener, at et amerikansk bidrag på 20 pct. er for lavt. Intet land kan unddrage sig fra sin elementære forpligtelse til at betale sit fulde kontigent; ellers smuldrer De Forenede Nationers fundament".
Det lyder næppe som sød musik i senator Jesse Helms ører. Som formand for Senatets udenrigsudvalg belærer andre nationer om, hvordan de skal opføre sig. Det måtte selveste Robin Cook føle på egen hud. Da de to mænd mødtes fornylig gik samtalen ikke godt. Ifølge britiske diplomater havde udenrigsministeren forstået, hvor svært det må være for Clinton at føre dialog med gnavpotten og despoten fra Senatet. Cook kunne næppe komme til orde, da Helms begyndte at skyde fra hoften, lod de diplomatiske kilder forstå.
Senatorens talsmand Marc Thiessen replicerede: "Hvis Englands udenrigsminister fremfører sig ligeså udiplomatisk i sin tale til FN som under mødet med Helms, er jeg sikker på, at han igen vil støde hovedet imod en mur".
Det er med andre ord "udiplomatisk" at afbryde den ordstrøm, der flyder ud af den mægtige senators mund, og prøve at give sin egen mening til kende. Så sørgeligt står det til i Washington.
Verden kan selvfølgelig ikke stå stille af den grund. Der skal stadig tages beslutninger, men ingen skal komme og sige, at den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright står overfor en let opgave. Hun kender organisationen fra sin tid som USA's FN-ambassadør, og kilder omkring hende hævder, at et kompromis med Jesse Helms om tilbagebetaling af gælden og reformindholdet er på trapperne og vil blive fremlagt, inden generalforsamlingen ender i december. Vi får se.
Det bedste ville være at slippe for Helms. Optimister kan håbe, at midtvejsvalget i november 1998 vil styrke demokraterne. En tredjedel af Senatet skal nyvælges, og selv om republikanerne sidder på et solidt flertal med 56 ud af 100 pladser, er der en chance for et magtskifte. For ikke kun udlændinge forfærdes over Jesse Helms metoder. Partiets moderate fløj anser ham efterhånden også for en byrde, man helst vil være foruden. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu