Læsetid: 3 min.

Beskyt børnene

19. februar 2004

»Det er først, da Aisha går om bord i flyet i Abu Dhabi International Airport, at det går op for hende, at noget er helt galt. Flyet er fyldt med sorte mennesker. Som hende selv. Det er i det øjeblik, at den 12-årige danske skolepige forstår, at hendes mor har løjet for hende. Hun er ikke på vej hjem til skolen, veninderne og sin danske landsby. Hun er på vej til Somalia.«
Indledningen til Informations beretning om den 12-årige Aisha Mohammed Yusuf fra Stenlille, som blev narret til genopdragelse, omskæring og tvangsægteskab i Somalia

DEN AFMÆGTIGHED, der ramte enhver, som ved nytår læste vores rystende rekonstruktion af den 12-årige somaliske pige, som blev revet ud af sin trygge tilværelse på Sjælland, virkede lammende. Pigen, der mod sin vilje blev sendt tilbage til sine forældres hjemland for at blive renset for sin moderne danskhed, er mærket for livet. De pinsler, som genopdragelsen og omskæringen påførte den forsvarsløse pige, burde hun have været beskyttet mod. Det overgreb på Aisha, som hendes familie stod for, burde aldrig kunne finde sted.
Det nøjagtige tal for, hvor mange indvandrerbørn, som sendes på lignende opdragelseslejre, kendes ikke – men Socialministeriet anslog for nyligt, at omkring 25o børn hvert år sendes på længerevarende genopdragelse. De danske myndigheder har hidtil stort set ingenting gjort for at beskytte børnene, som på trods af dansk statsborgerskab derved nærmest er retsløse.
Børneforsker Lis Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har derfor anklaget Danmark for at overtræde FN’s Børnekonvention, der udtrykkeligt »forpligter os til at sætte barnets tarv i første række,« og til at »bekæmpe fjernelse af børn til udlandet«. Klaus Wilmann, formand for Børnerådet, har opfordret myndighederne til gribe kraftigt ind mod de åbenlyse overgreb på børnenes rettigheder. Alle synes enige om, at noget må gøres. Alle børn har krav på beskyttelse – også mod deres forældre. Så langt, så godt.

STRAKS VANSKELIGERE bliver det at blive enige om den lovgivning, der skal beskytte børnene. I en misforstået respekt for de kulturelle forskelle mellem vores universelle værdier og den mest formørkede del af de islamiske normer har det danske samfund i for lang tid undgået at gribe ind. Der står altid en repræsentant fra godhedsindustrien parat til at hæve den moralske fane højere end den bør hæves. Enhver burde kunne se, at når et barn mod sin vilje bliver sendt på lange ophold – de såkaldte genopdragelseslejre – i et tredjeverdensland, ja, så er der altså noget helt galt.
Forstår man ikke det, ja så er der tale om et massivt svigt fra samfundets side, som Manu Sareen, indvandrerkonsulent i Københavns Kommune og forfatter til en stærk bog om blandt andet generationskonflikter mellem herboende indvandrere, så rammende har formuleret det. De børn, som sendes afsted på lange ophold i forældrenes oprindelseslande, er ifølge Sareen nærmest umulige at få tilbage i en fornuftig integrationsproces. Det må ikke ske.

BERTEL HAARDER har som minister ansvar for både flygtninge, indvandrere og integration. Den del af hans politik, der handler om at begrænse antallet af flygtninge, som får adgang til landet, er urimelig hård. Den meget lave starthjælp (næsten halvdelen af kontanthjælpen), som VK-regeringen har indført for de flygtninge, som kommer hertil, er uanstændig. Når det er sagt, er det dog også fair at understrege, at Haarder som ansvarlig for integration har ført en mere konsekvent, sammenhængende og reel integrationspolitik end sine socialdemokratiske forgængere.
Den beskyttelse, som især piger med indvandrerbaggrund har fået mod arrangerede ægteskaber som følge af stramningerne af reglerne for familiesammenføringer, ser ud til at have positiv effekt. For få uger siden fremlagde Haarder så den konkrete udmøntning af det udlændingeforlig, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne blev enige om i efteråret – blandt andet mod overgrebene på børnene.
I lovforslaget indføres især ét kontroversielt tiltag – at børn, som har været på meget lange genopdragelsesophold, mister deres ret til at vende tilbage til Danmark. På overfladen ser det mærkeligt ud – det ligner en straf mod børnene – men loven handler i virkeligheden om at skære det ud i pap for de forældre, som sender deres børn afsted, at den slags får endog meget hårde konsekvenser. Det signal skal tilsyneladende være endog meget hårdt – for at få den afskyelige forældreadfærd bremset.

-dt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her