Læsetid: 4 min.

Beslan-retssag sår tvivl

Der er rejst alvorlig tvivl om forløbet af gidselaffæren, der for et år siden kostede over 300 mennesker livet på Skole nr. 1 i Beslan
1. september 2005

En retssag mod den eneste overlevende gidseltager fra terroraktionen mod skolen i Beslan for et år siden, giver et noget andet billede af hændelsesforløbet end det officielle. Ifølge vidneudsagn brugte de russiske myndigheder kampvogne, granater, militære flammekastere og kamphelikoptere i angrebet på skolen. Under retssagen har enkelte vidner endda hævdet, at der blev brugt napalm. Der er heller ikke tvivl om, at mange af de dræbte og sårede faldt for russiske våben.

Men ellers er der rejst tvivl om næsten alt. Blandt andet om hvem der bærer det egentlige ansvar for gidselaffærens katastrofale udvikling. Beslan-mødrenes komité er imidlertid ikke i tvivl. Dens talskvinder peger nu på præsident Putin som den øverst ansvarlige.

For nøjagtig et år siden blev Skole nr 1 i byen Beslan i republikken Nordossetien besat af terrorister. Gidselaktionen endte på tredjedagen i et blodbad, over 330 gidsler blev dræbt, deraf halvdelen børn. Der er stadig omkring 40 savnede, og man har fundet ligrester fra skolen på en losseplads uden for byen. Beretninger om gidslernes situation var rædselsvækkende. De blev nægtet vand i sommerheden og måtte drikke urin, og gidseltagerne skød efter børnene og de øvrige gidsler, da de flygtede.

En enkelt af gidseltagerne, den 30årige tjetjener Nurpashi Kulajev, overlevede. Han er stillet for retten i Vladikavkaz, Nordossetiens hovedstad. Retssagen har stået på siden 17. maj. Kulajev og mange andre har vidnet deriblandt også gidsler og skolebørn, og den officielle version begynder at virke hullet.

Undervejs i retssagen har der været et bemærkelsesværdigt stemningsomsving. I retssalen udspiller der sig utrolige scener, hvor mødre til de dræbte børn nærmest tilgiver terroristen Kulajev og trygler ham om blot at fortælle sandheden. De har dannet en komite, Beslan-mødrenes komité, der i stigende grad har lagt skylden for katastrofen på myndighederne, og især præsidenen. I sidste uge besatte de nogle retslokaler og forlangte et møde med Putin, hvor de kunne konfrontere ham med deres anklager.

Tallene passede ikke

Kulajev fremstiller sig selv som nærmest tvunget med til gidselaktionen af sin storebror og hævder, at han ikke bar våben under aktionen og dårligt vidste, hvad der skulle ske. Men hvor han i begyndelsen virkede velindstuderet og stort set afgav forklaringer, der stemte overens med den officielle version, fortæller han nu i detaljer om, hvad han så. Anklagemyndigheden har tilsyneladende mistet kontrollen over Kulajev. Han kan alligevel med sikkerhed se frem til livsvarigt fængsel.

Fra begyndelsen var de officielle oplysninger aldeles utroværdige. Det hævdedes f.eks. hårdnakket, at der var godt 300 gidsler, hvad lokalkendte vidste måtte være stærkt underdrevet. Det var årets første skoledag, og alle børn var mødt op med talstærk familje. Det rigtige tal viste sig at være over 1.300.

Der hersker også alvorlig tvivl om antallet af terrorister. Det officielle tal er 33, hvoraf altså kun Nurpashi Kulajev overlevede, men både gidsler og andre vidner taler om mange flere, mellem 50 og 60. De sikkerhedsafspærringer, myndighederne angiveligt havde lagt om skolen, var hullede og aldeles uprofessionelle og adskillige af disse 'ekstra' terrorister kan nemt være undsluppet.

Måske flere terrorister

Måske var der også et andet hold terrorister, synes nogle af vidneudsagnene at tyde på. Ligeledes er det uklart, om de bragte alle deres våben med sig, eller om der i forvejen var lagt et depot ud i skolen.

Umiddelbart efter katastrofen opgav myndighederne, at der blandt de dræbte terrorister var "arabere". De 33 terrorister var dog først og fremmest tjetjenere og ingusjere. Kreml havde til hensigt - og havde held til - at fremstille gidselaktionen som en aflægger af international terrorisme, d.v.s. al-Qaeda, hvilket er de russiske myndigheders faste skema til forståelse af krigen i Tjetjenien og de terroraktioner, der følger i dens kølvand. Der er ingen tvivl om, at der er arabisk indblanding i Tjetjenien - både med mandskab og penge, og tjetjenienkrigen spiller en symbolsk rolle for muslimer verden over. De begræder det tapre lille broderfolks vanskæbne. Men alligevel har denne krig sine rødder i Kaukasus og Moskva og ikke hos al-Qaeda.

Den tiltalte Nurpashi Kulajev kom med de ønskede udtalelser om, at Tjetjeniens folkevalgte præsident Maskhadov stod bag aktionen sammen med den berygtede terrorist Shamil Basajev. Basajev har taget 'æren' for aktionen, hvorimod Maskhadov på det skarpeste tog afstand fra den. Han tilbød også at sætte sin egen sikkerhed på spil og personligt møde frem på skolen for med sin betydelige moralske autoritet at udvirke en ublodig udgang på aktionen. Forberedelserne til Maskhadovs ankomst var i fuld gang, da den katastrofale undsætningsaktion gik i gang.

Et andet besynderligt forhold var, at myndighederne i begyndelsen påstod, at terroristerne ikke stillede nogen politiske krav, udover at de ville tale med Nordossetiens præsident, Aleksandr Dzasokhov, Ingusjiens præsident, den russiskindsatte FSB-general, Murat Ziyazikov, og den kendte børnelæge Leonid Rushal, der også var mægler ved den tjetjenske gidselaktion i Moskva i oktober 2002. Rushal ankom, men Dzasokhov og Ziyazikov kom aldrig i forhandling med terroristerne, hvad de er blevet bittert kritiseret for. Dzasokhov forsvarer sig fortvivlet med at de russiske myndigheder ikke ville give ham lov.

Stillede politiske krav

At myndighederne påstod, at terroristerne ingen politiske krav stillede, var ifølge flere gidsler, der har vidnet ved retssagen i Vladikavkaz, den handling, der udløste det barbariske forbud mod, at gidslerne fik noget at drikke.

Deres politiske krav var det samme som ved alle større tjetjenske aktioner: De russiske styrker skal forlade Tjetjenien øjeblikkeligt.

Det vil også være kravet ved fremtidige gidselaktioner, som der er al mulig grund til at frygte vil komme.

Forløbet i Beslan var som det er blevet tradition i Rusland. Ved alle større gidselaktioner er hovedparten af de omkomne ofre for befrielsesaktionen, ikke for terroristerne. Terroristerne tager ikke hensyn til 'almindelig mennesker', men det gør den russiske stat heller ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her