Læsetid: 3 min.

Det er til at besvime over

9. juni 2006

Siden har hr. og fru George W. Bush aflagt et vellykket besøg i Danmark, hvor Fogh generøst gav oppositionspolitikere som Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt lov at sludre med den amerikanske præsident himself. Det lignede et smart træk sidste sommer. Siden er situationen gradvist forværret i Irak. I dag er oppositionen tæt på at danne fælles front i sin kritik af Foghs forblindede støtte til Bushs terrorbekæmpelse. Thorning-Schmidt har for nylig holdt en konference om en alternativ, mindre USA-afhængig dansk udenrigspolitik. Søvndal har skrevet et brev til Bush, som han naivt håber, at Fogh vil overrække præsidenten i Camp David i dag. Tonen i Søvndals brev tangerer det anti-amerikanske. I sin forståelige vrede over marineinfanteristers klodblodige mord på 24 civile i byen Haditha undlader SF-formanden at nævne islamistiske terroristers og sunni-oprøreres rædselsvækkende overgreb på civile hver dag i Irak. En pinlig forglemmelse. Det er altid godt at sætte tingene i det rette perspektiv, Søvndal, især når man skriver et personligt brev til USA's præsident.

Nu skal hr. og fru Fogh Rasmussen altså beværtes på præsidentens landsted. Bush har taget fem timer ud af sit skema. De to regeringschefer skal endda ud at cykle i skovene, og det er jo også fint. Da Vladimir Putin var i Camp David, nøjedes de to med at spadsere. Både Bush og Fogh lægger en dyd i beskedenhed. Statsministeren vil overlade det til andre at tolke den fornemme indbydelse som hans personlige triumf. I den forstand er der ikke noget at komme efter. Det er såmænd Danmarks centrale plads i universet (altså i amerikansk udenrigspolitik), som bliver fejret i Camp David i dag. Man kan dog nære tvivl om, hvorvodt Danmarks dubiøse internationale berømmelse i forbindelse med Foghs håndtering af Muhammed-krisen vil stå højt på de to regeringschefers dagsorden, selv om det næppe er forbigået Bushs opmærksomhed, at de største og mest voldelige demonstrationer mod Danmark faktisk fandt sted i Afghanistan og Pakistan, USA's nærmeste allierede i kampen mod islamistisk terrorisme. Foghs uelegante og langt henad vejen uforsonlige linje vakte bekymring i Det Hvide Hus og Pentagon.

I Dagbladet Børsen i går hævdede USA's ambassadør det modsatte. At Muhammed-krisen har bragt Danmark og USA tættere sammen, fordi "USA er vant til at blive lagt for had i store dele af verden og som følge heraf har sympati med Danmark". Det var utvivlsomt mange amerikaneres instinktive reaktion. Men amerikanske beslutningstagere havde nu gerne set den krise håndteret med større diplomatisk tæft. Ambassadør James Cain er naturligvis stolt over sit arbejde med at få Fogh inviteret til Camp David - så stolt, at han overdriver betydningen af besøget. I Børsen siger Cain, at Fogh kun er den sjette regeringsleder, der besøger Camp David i Bushs tid. Det er ukorrekt. De andre gæster har været: Tony Blair, Vladimir Putin, Junichiro Koizumi, Silvio Berlusconi, Jose Maria Aznar, Pervez Musharraf, Hosni Mubarak og kong Abdullah. Fogh er med andre ord den niende.

En gennemgang af listen over udenlandske regeringschefers besøg hos Bush illustrerer præsidentens særlige personlige diplomati. Han er villig til at vie små trofaste allierede lande som Danmark masser af opmærksomhed, mens stormagter som Frankrig og Tyskland bliver ignoreret, blot fordi han ikke kan fordrage Gerhard Schröders og Jacques Chiracs kritik af USA's udenrigspolitik. Men verden er jo skruet sammen på en anden måde. Statsmænd handler i overensstemmelse med deres nationers egne interesser. Det betyder ikke, at de står urokkeligt fast på deres politik. Bush kunne måske have opnået en tilnærmelse med Frankrig og Tyskland i sin første embedsperiode, dersom han havde slået sine personlige animositet fra og startet en konstruktiv dialog med Chirac og Schröder. I stedet blev Berlusconi, Aznar, Fogh og Balkende faste gæster. Men hvorfor spilde tid på sine trosfæller? Snart vil Danmark være det eneste af de fire lande, som har soldater i Irak. Hvis de bliver trukket ud til januar, skal Fogh ikke forvente en invitation til ranchen i Texas i juni 2007.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her