Bent Blindbæk var kørt til Bremen. Lederen af Huset i Århus skulle til det halvårlige møde med lederne på de andre europæiske uafhængige kulturinstitutioner, Trans Europe Halles. Han var kørt hjemmefra den dag, hvor byrådet skulle holde møde om sparerunden. 410 millioner skulle findes. Og han havde en mistanke. Og så alligevel ikke.
"Jeg havde hørt rygter om, at Huset var kommet på bordet, men jeg tænkte, at det kan jo ikke passe, at de vil spare hos os. Vi har jo ikke haft de tre-fire måneder til at arbejde for vores overlevelse, som de andre har," siger han.
Da han nåede til Bremen klokken 22 den fredag aften i september, ringede han hjem til sin kone. Den var god nok. Hun havde hørt nyt fra forhandlingslokalerne, og Huset var truet. Bent Blinkbæk satte sig straks ind i Ford Mondeoen igen og kørte tilbage mod Århus. Ved midnat ringede konen igen. Hun havde talt med et byrådsmedlem. Byrådet havde besluttet at lukke Huset. Bent Blindbæk var hjemme i Århus klokken fire om natten og mødte i Huset klokken ni. Ved middagstid var de første 200 mennesker samlet ved Huset for at vise deres støtte, og sådan har det været lige siden september.
Protester
Husets brugere og Århusborgerne generelt har rejst sig i en storm af protester mod lukningen af stedet. Huset er et åbent kreativt værksted og kulturhus, der har eksisteret siden 1972.
"Man kan faktisk gå lige ind fra gaden og bruge værkstederne. Vi stiller ingen spørgsmål," siger Bent Blindbæk, mens han viser rundt i Huset med 12 forskellige professionelle værksteder. Viser stolt keramikværkstedet, atelieret, lydstudiet, sypladserne, fotoatelieret og det digitale værksted frem. Her sidder hver dag mange forskellige mennesker og arbejder.
"Det her er faktisk en god visualisering af, hvad det er, der er Husets styrke," siger Bent Blindbæk og peger på hylden med keramikting, der er kommet ud af ovnen.
"Sådan én her laver man jo ikke første gang, man er her," siger han og stryger fingrene hen over en smukt formet vase.
"Man laver måske sådan en her."
Man kan se, at den lille kop er formet på et drejebord, men den er faldet sammen under brændingen. Ved siden af står små figurer, der bærer præg af et barns fingre.
"Mange professionelle kunstnere og designere begynder her. Vi har mange maskiner og arbejdspladser, som de ikke selv ville have råd til. Og der opstår en form for synergieffekt med Husets andre brugere. Man hjælper jo hinanden," siger Bent Blindbæk.
En ung designer kan for eksempel farve tekstilerne, lave grafisk tryk på det, sy tøjet, tage billeder til en udstilling, samle det i et promotionkatalog eller en bog, lægge det på en cd, og det hele ville se ud som om, det var blevet lavet af professionelle.
Kunstnere i arbejde
I træværkstedet vil Bent Blindbæk meget gerne præsentere Information for Ejvind. Han er tilknyttet træværkstedet i Huset. Og gennem de 25 år, han har været der, har han set mange kunstnere stå ved drejebænken lige uden for hans kontor, inden de har udstillet på møbelmesser forskellige steder i Danmark.
"Det er i virkeligheden det, der er vores stærkeste ressource. De mennesker, der arbejder her, er selv kunstnere. De er ikke pædagoger. De har selv fingrene nede i kunsten hele tiden og er derfor til stor hjælp for dem, der behøver det," siger Bent Blindbæk.
Lige nu arbejder Huset på at hjælpe kunstneren Jesper Rasmussen, der skal lave en af sine kæmpe trappelignende træskulpturer til Brandts Klædefabrik. I lokalet ved siden af står en mand og laver et beslag til sin parabolantenne.
"Det er der mange, der spørger om: Hvorfor skal der være et sted, hvor folk kan lave parabolbeslag. Men man skal ikke undervurdere glæden ved den skabende proces. At man har noget stående i sit hjem, man selv har lavet. Om det så er et parabolbeslag eller et glasfad."
Bent Blindbæk fortæller, at 11-12 procent af brugerne har indvandrerbaggrund. Han virker lidt betuttet ved at skulle fremhæve det.
"Vi har ikke selv gjort noget for det. De kommer helt af sig selv. Måske har det noget at gøre med, at vi ikke stiller spørgsmål eller kræver noget af dem. Jeg ved det ikke, men de kommer her i hvert fald."
De fandt ud af, hvor mange det var, da de lavede en undersøgelse for at dokumentere brugen af Huset. 100.000 brugere er der.
"Ikke unikke brugere," skynder Bent Blindbæk sig at fastslå.. Men 100.000 går gennem døren.
På mange af dørene er der klistret en stor plakat med ordene: "Hvad vil du gøre, hvis denne dør er lukket?" Kampen for Huset er allestedsnærværende.
På pladsen foran Huset står cirka 30 V-håndtegn i træ, hvorpå der står ord, som fællesskab, byggesten, samarbejde, mangfoldighed og inspiration.
I Husets reception ligger flere støttebrochurer, blandt andet en avis, hvor kunstnere som Peter Laugesen, Lars Bukdahl, Ebbe Stub, Poul Pava og Torben Eskerod har bidraget. På væggene hænger artikler om de aktioner, der er sket til fordel for Huset.
"Det er meget overvældende. Til en demonstration kom 5.000 mennesker og deltog, og Marie Frank, Allan Olsen og Peter Laugesen gav koncert bagefter," siger Bent Blindbæk.
På et af billederne fra demonstrationen kan man se et banner, hvor der står "Uffer-skammet". Det er om nogen det radikale byrådsmedlem Uffe Elbæk, der har fået skylden for lukningen af Huset.
Og det var da også de radikale, der foreslog lukningen. En lukning, der bliver en realitet 31. december 2007.
Elitært
Men kan Bent Blindbæk ikke se det fornuftige i, at man lukker én institution i stedet for at gøre dem alle lidt dårligere?
Jo, det kan han i princippet godt.
"Jeg synes bare det er en mærkelig måde at prioritere på. Nu har vi jo fået en stor bygning heroppe," siger han og peger op mod kunstmuseet ARoS, "og det har vist sig, at der har været nogle fejlberegninger, så den står og suger penge til sig. Så vælger man at lukke et sted som dette. Man vælger altså en elitær betalingskultur i stedet for deltagerkultur. Det har jeg svært ved at forstå. Byen er stærkest, hvis vi har begge dele. Mange af de kunstnere, der sidder her nu, vil måske engang udstille på ARoS. Men hvad nu hvis de aldrig havde haft muligheden for at sidde her. Var de så endt på ARoS?"
Bent Blindbæk er desillusioneret. Han har mistet gejsten og har sagt sin stilling som leder op efter ni år i Huset.
"Med den indstilling til politikerne, jeg har, kan jeg ikke hjælpe Huset. Der er brug for en, der brænder 200 procent. Jeg kan ikke komme mig over, at det er den form for kulturpolitik, Århus vil føre, og jeg kan ikke komme mig over, at man tilsidesætter den demokratiske proces og lukker os, der ikke fik mulighed for at lave lobbyarbejde, dokumentere vores eksistensberettigelse og vise vores værd. Vi var ikke nævnt på listen over sparetruede institutioner. De, der var, fik tre-fire måneder til det arbejde. Det gjorde vi ikke. Og så vælger de at lukke os."
Bent Blindbæk stopper i Huset, når denne måned ender. Det gør han efter at have kæmpet uafbrudt siden september.
"Selv efter at vi på tre uger får samlet 40.000 underskrifter og får støttetilkendegivelser fra alle sider - fra kunstnere, brugere og fra andre kulturinstitutioner i byen, siger de stadig, at der ikke bliver flyttet et komma i beslutningen. Det er en mangel på respekt, jeg ikke kan leve med. Med den indstilling bliver jeg nødt til at overlade kampen for Huset til en anden."
