Læsetid: 3 min.

Betjent på hævntogt

22. august 1998

Det er forstemmende, at vi så ofte har hørt de magtesløse skrige "død over Amerika", at vi ikke længere hører dem. Ikke fordi opfordringen er berettiget, men fordi vores døvhed hindrer os i at høre deres bevæggrunde.
Derfor er de hadefulde forvredne ansigter blevet reduceret til baggrundsbilleder i tv-aviser, så klichegjorte at hele nationer rækker ud efter kaffekopper, når man i aften igen kommer dertil på skærmen. Man kan formelig høre ligegyldigheden stige som suk fra de tusinde hjem.
Det er forstemmende, fordi skrigene afspejler en regulær virkelighed, oven i købet én, der bliver mere og mere virkelig, som disse år går med stigende fattigdom i de arabiske lande - ledsaget af en stigende desperation i deres befolkninger over at blive behandlet som mindreværdige, der ikke har krav på respekt eller retfærdighed.
Torsdag fik de yderligere næring til deres desperation:
Først meddeler den israelske regering, at den i strid med folkeret, FN-resolutioner, retfærd og god gammeldags ordentlig opførsel godkender udvidelsen af jødiske bosættelser med 4.800 nye boliger i de besatte Golan-højder, der retteligt tilhører Syrien.
Dernæst meddeles det fra FN's Sikkerhedsråd, at de kvælende sanktioner mod Irak forlænges yderligere to måneder.
Og så bombarderer USA Sudan og Afghanistan.
Uanset modargumenterne: At Syrien har truet Israel militært fra Golan, at Irak ikke samarbejder med FN's våbeninspektører, og at Sudan og Afghanistan har huset terrorister, som har myrdet i USA (World Trade Center), Saudi Arabien, Kenya og Tanzania - så kan den arabiske verdens muslimer ikke fortænkes i at rase over en sådan parodi på retshåndhævelse af verdens politibetjent.

På denne plads blev der efter de afskyelige bombninger i Kenya og Tanzania udtrykt håb om, at USA ikke så meget ville lade sin reaktion være styret af hævnlyst, som af omtanke og ønsket om at mindske risikoen for fremtidige konfrontationer. Der blev udtrykt håb om, at USA identificerede de skyldige og straffede dem.
I skrivende stund står det klart, at de amerikanske angreb allerede har gjort verden til et farligere sted at leve, især for amerikanere, og at de allerede har kostet uskyldige civiles liv eller førlighed. Disse civile ofre havde lige så lidt at gøre med den bagvedliggende politiske konflikt, som ofrene i Kenya og Tanzania havde det. Sådanne drab på uskyldige plejer at blive klassificeret som terror.
Andre er blevet uskyldige ofre for netop den reaktion, der er blevet advaret mod: De første ofre var tilfældige europæere, der arbejdede for FN i Afghanistan - de blev skudt på. Siden blev en afghansk demonstrant i Pakistan skudt. Flere følger utvivlsomt.
USA hævdede i første omgang, at torsdagens militære aktioner var nødvendige for at standse specifikke, allerede planlagte terroraktioner. Sidst på dagen fremhævedes i stedet "den symbolske betydning" af angrebene. De skulle "signalere", sagde udenrigsminister Madeleine Albright, at USA ikke vil lade sig intimidere. Det lyder umiddelbart som et skalkeskjul for militær fiasko.
Netop symboler har en dødbringende betydning i terrorisme. Godtages CIA's ord for, at den saudiske oliemilliardær Osama bin Laden, som var målet for bombningen i Afghanistan, er den hovedskyldige for de to terrorbomber - og det er der ifølge den arresterede medskyldige tilsyneladende god grund til - så bliver hævntogtet mod Sudan og Afghanistan yderligere uproduktivt.
For hvem blev ikke afstraffet? Bin Laden!
For fjorten dage siden var han relativt ukendt. I dag er han idol for hundredetusinder af afmægtige arabere, hvoraf nogle brænder efter at tjene ham og den sag, han er blevet et symbol på. Det vil de gøre som "signal" om, at arabere ikke finder sig i USA's og Israels intimidering.

Hvor forfærdende! USA har kapaciteten og opbakningen fra sine allierede til en nådesløs jagt på bagmændene. Stik mod forventninger fik man hurtigt forrygende gode spor, inklusive en indrømmet medskyldig. Men med denne forhastede aktion har USA ikke bare mindsket muligheden for succes.
Det Hvide Hus har - desværre igen - demonstreret en himmelråbende mangel på forståelse for terrorens årsag. Og det har øget faren for terror, frem for at mindske den.pety

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her