Læsetid: 4 min.

En bette gen-splejs

21. august 2002

BIOTEK-GIGANTEN Monsanto skrumper forventningerne. Bliver det sådan ved, risikerer firmaet at blive en bette splejs af en virksomhed – i det mindste i forhold til de tidligere stormogulske udsigter.
I et interview med Financial Times i denne uge sagde formand og direktør Hendrik Verfaillie, at Monsanto ikke regner med at gøre fremskridt på markederne i Europa og Brasilien de næste tre år. Virksomheden har også pengeproblemer. For nylig ville det rejse penge på lånemarkedet men formåede kun at hive ca. 60 procent hjem. Forsigtige finansfolk vil ikke give kredit eller låne til nogen, som de ikke er ret sikre på at få pengene tilbage fra.
Ude på landet i Storbritannien er det efterhånden et velkendt syn at se en flok politimænd fare rundt i en tilsået mark og anholde nogle hvidklædte hættemænd og -kvinder. De hvidklædte er typisk miljøaktivister, som forsøger at flå genplanter op af jorden i protest mod, at de overhovedet er blevet plantet.
For nylig kom det frem, at et af de firmaer, som har plantet netop de planter, Aventis, har rodet to forskellige sorter af olieraps sammen. Desværre havde Aventis kun tilladelse til at plante den ene sort. Selv i lande, som ikke nødvendigvis har råd til at være kræsne med deres mad, er der ballade om genmaden. For nylig afviste Zambia at tage imod amerikansk nødhjælp, der bestod af genmodificeret mad. Nu har landet dog sagt ja tak, hvis det pågældende korn kan ankomme i form af mel. Ellers er regeringen bange for, at kornet finder vej til de lokale marker og skaber uforudsete komplikationer dér. Det er jo udviklet til at vokse i Nordamerika – ikke syd for Ækvator.

DET ER sådanne hændelser, som gør, at Monsanto og kollegerne i biotek-branchen er på retræte. De har på helt spektakulær vis ikke vundet kampen om den offentlige opinion. I den del af verden, som ligger uden for USA i det mindste.
Hvad gør virksomhederne så? De forsøger at tvinge genmaden igennem ved at lægge pres på de nølende lande såsom dem i EU. Det sker ikke mindst via den amerikanske regering.
Den britiske miljøminister Michael Meacher forsikrede over for BBC i sidste uge, at Blair-regeringen ikke sådan ville lade sig skræmme til at godtage GMO-mad. Men spørgsmålet er, om den position holder ret mange meter. Premierminister Tony Blair er jo selv tilhænger af genmodificeret mad og den teknologi, der ligger bag. Så det er ikke nødvendigvis regeringen, der er problemet for Monsanto m.v.
Det er befolkningen.
Ifølge en MORI-måling fra maj udført for Greenpeace undgår 51 procent at spise GMO-mad, mens kun 3 procent aktivt foretrækker det. Fyrre procent er ligeglade, men hele 76 procent mener, at det er vigtigt med mærkning, så folk som flest selv kan få lov til at bestemme.

HVIS biotek-virksomhederne virkelig mener, at deres teknologi er til bedste for alverdens befolkninger, er de tal mærkværdige. Hvis teknologien er så god, hvorfor er det så så svært at overbevise folk om det?
Der mangler i helt udpræget grad en pro-aktiv holdning fra virksomhedernes side. Det er ikke nok at forsøge at presse en upopulær teknologi igennem ved at få den amerikanske regering til at gøre det snavsede armvridsarbejde. Det er heller ikke nok at få en række hvidkitlede videnskabsmænd og -kvinder til at smile huldsaligt, nikke venligt og sige noget beroligende.
Skal befolkningerne overbevises om GMO-madens fortræffelighed, må der anderledes positive eksempler til. Der må svares på spørgsmålet: Hvorfor GMO? Og svaret skal vel at mærke være noget mere bredtfavnende end: Det gør livet og økonomien lettere for vestlige landmænd. Ellers kommer det til kort.
Måske har bio-industrien indset det. På Monsantos webside kan man f.eks. læse formand og direktør Verfaillies fortælling om firmaets nye ’løfte’ – en slags mål for social ansvarlighed.
»Jeg håber, at løftet med tiden vil hjælpe til med at ændre vores virksomhed fra at være et videnskabs-fokuseret firma til at være et firma, der har basis i videnskab men også føler forpligtelse over for dets sociale ansvar – en virksomhed, der er åben, gennemsigtig og til gode for alle interessenter,« skriver han.
Det lyder jo godt. Problemet med den slags er bare, at man risikerer at få den forstemmende tanke, at den profil burde firmaet da have i forvejen.
Monsantos åbneside på nettet viser et noget umotiveret motiv med en ung pige, der står og flår i en dør, som er placeret ude på en åben mark. Det skal formentlig signalere, at Monsanto gerne vil åbne døre.
Jamen så gør det dog. Med åben og ærlig information om fordele og ulemper ved den omstridte teknologi. Ellers risikerer bio-industrien, at dørene til de tvivlende forbrugeres køkkenregioner bliver ved med at smække i.

beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her