Læsetid: 6 min.

Bibliotekarens diskrete modstandskamp

Bibliotekaren Albert Fabritius satte livet på spil for at redde Det Kgl. Biblioteks samling af illegale tryk fra tyskerne. Heriblandt blade fra den illegale pressetjeneste Information
4. maj 2005

Der har i den seneste tid været opmærksomhed omkring bogtyverierne på Det Kgl. Bibliotek, på bibliotekets sikkerhed og på, hvordan bøger ulovligt er fjernet fra de dyrebare samlinger.

Men med til bibliotekets historie hører også beretningen om, hvordan illegale bøger og blade er blevet skjult på biblioteket, som det skete under Anden Verdenskrig.

Det Kgl. Bibliotek råder i dag over landets største samling af illegale tryk fra Anden Verdenskrig. Det er en samling, der er en unik og vigtig kilde fra krigsårene, selv om den ikke er komplet.

Det er her, man finder de originale blade fra Information, der fra sommeren 1943 til befrielsesdagen for 60 år siden fungerede som illegal nyhedstjeneste, der leverede information og nyheder til de øvrige illegale blade, til ministeriernes departementschefer, til Frihedsraadet og til de allierede. Tyskerne havde også samlet illegale bøger og tryk under krigen - langt flere end Det Kgl. Bibliotek - men tyskernes samling gik tabt lige før befrielsen, da Royal Air Force bombede Shell-huset den 21. marts 1945.

Hemmelig procedure

At Det Kgl. Bibliotek i dag råder over en stor samling af illegale bøger og blade, skyldes især bibliotekaren Albert Fabritius' usædvanlige indsats under krigen.

En beretning, man kan læse om i en forskningsartikel skrevet af Det Kgl. Biblioteks forskningschef, John T. Lauridsen.

Under krigen sendte mange af udgiverne af illegale aviser, nyhedsblade og bøger anonymt deres udgivelser ind til Det Kgl. Bibliotek. Her havde man oparbejdet en diskret procedure for håndteringen af det illegale materiale, som kun ganske få medarbejdere kendte til. Ud over Albert Fabritius var lederen af bibliotekets danske afdeling, R. Paulii, og den daværende rigsbibliotekar, Svend Dahl, bekendt med de usædvanlige procedurer.

Pakkerne med illegale bøger og blade havde besynderlige afsendere, f.eks. "Foreningen til Skadedyrs Udryddelse" og "Solstrålen. Det ny Middel mod Utøj, uhyre virksomt". På biblioteket var man klar over, at det ikke var muligt at opspore udgiverne eller at rekvirere blade, der manglede i udgivelsesrækken.

Fabritius, der ene mand havde fået betroet opgaven af bibliotekets ledelse, tog stilfærdigt imod, hvad der kom med posten, og låste det ned i sin skrivebordsskuffe. Når bunken blev for stor, pakkede Fabritius omhyggeligt det usorterede illegale materiale ind og gemte det af vejen i det rum, hvor bibliotekets 'henlagte sager' blev opbevaret. Det var kun Fabritius og bibliotekets chef, Svend Dahl, der havde nøgle og adgang til rummet.

Frygtede clearings-mord

Selv om håndteringen af de illegale tryk foregik i hemmelighed, og kun få af bibliotekets ansatte kendte til det, kunne noget alligevel være sluppet ud. Mange mennesker havde deres gang i biblioteket.

I hvert fald havde tyskerne oplysninger, der pegede direkte på Fabritius. For den 2. december 1944 blev Fabritius vækket af Gestapo idt over kl. 3 om natten og ført med.

Fabritius vidste, hvad det betød: "baade min Kone og jeg havde den samme Tanke (...) at det maaske ikke var Gestapo, men et simpelt Mord paa en aaben Landevej, der ventede mig," skriver Fabritius i en senere redegørelse for forløbet.

Fabritius frygtede et clearings-mord, og derfor valgte hans kone at tage med, da tyskerne kørte ham væk. De kunne foreløbig ånde lettet op, da bilen styrede mod Shell-huset og ikke ud af byen, som de havde frygtet.

Under afhøringerne hos tyskerne tilstod Fabritius i løbet af natten hele proceduren for arkiveringen af det illegale materiale. Efter afhøringerne tog Gestapofolkene Fabritius med på ransagning i biblioteket, hvor han skulle vise dem samlingen. Der var ikke elektrisk lys i den del af magasinerne, og derfor foregik razziaen med lommelygter i morgenmørket den 2. december. Det dårlige lys betød, at Fabritius kunne nøjes med at udlevere en lille del af pakkerne med illegale tryk. Kun de 10 pakker, der lå nærmest indgangen, blev beslaglagt. De rummede de sidste tre til seks måneders indkommet materiale, som aldrig kom ind i samlingen igen.

En af tyskerne interesserede sig særligt for en række ensartede pakker i rummet, fremgår det af John T. Lauridsens artikel, men da Fabritius sandfærdigt forklarede, at de rummede skattelister fra Københavns Kommune, som skulle ligge urørt i 100 år, blev manden grebet af ærefrygt og opgav den videre eftersøgning.

Razziaen fortsatte hjemme hos Fabritius, men Gestapofolkene må have været tilfredse med deres beslaglæggelser, for Fabritius blev løsladt samme aften.

'Pligtaflevering'

Anholdelsen af Fabritius og beslaglæggelserne på biblioteket fik en række konsekvenser.

Det illegale nyhedsbureau Information skrev allerede den 4. december om sagen. "Hele lagret blev kørt væk," hed det i Information. Og den 13. december skrev Information: "I Overensstemmelse med sin gerning i Videnskabens Tjeneste havde Det Kgl. Bibliotek oparbejdet en Samling af illegale Publikationer. Ingen kan bestride, at en saadan Samling vilde være et fortrinligt Materiale for den videnskabelige Forskning i Fremtiden."

Information opfordrede til, at de illegale blad- og forlagsgrupper stoppede "pligtafleveringen" af materiale til Det Kgl. Bibliotek. Selv om de illegale forlæggere formelt ikke var omfattet af afleveringsforpligtelsen, var det væsentligt både for Information og for biblioteket at fremhæve den illegale udgivervirksomhed som lovlig og dermed omfattet af pligtafleveringen, fremhæver John T. Lauridsen.

Det var også vigtigt at signalere, at trafikken af illegalt materiale til biblioteket var stoppet for at undgå flere razziaer og opmærksomhed omkring biblioteket. Både i Information og i den øvrige illegale presse blev det understreget, at hele samlingen var blevet beslaglagt.

På rigsbibliotekarens opfordring klagede Udenrigsministeriet til Werner Best over beslaglæggelsen og krævede de 10 pakker retur til biblioteket. Men Best var afvisende og mente ikke, at den illegale litteratur var en opgave for Det Kgl. Bibliotek.

I praksis fortsatte afleveringerne dog, selv om Information 'officielt' havde opfordret til at standse dem. Og på biblioteket havde man ændret strategi. Fabritius og rigsbibliotekar Svend Dahl samlede stadig ind, men nu spredte de pakkerne med illegalt materiale rundt om i biblioteket, gemt bag reolerne, så de var mindre sårbare for nye razziaer. Den nye taktik havde dog en bagside. Det viste sig nemlig efter krigen, at Dahl og Fabritius ikke kunne huske alle de reoler og steder, de havde gemt pakkerne. Og helt frem til 1955 dukkede der pakker med illegale tryk op.

Efter krigen bad Det Kgl. Bibliotek offentligheden om hjælp til at øge samlingen. Mange sendte materiale ind. Og samlingen blev åbnet med en udstilling, der er en af bibliotekets bedst besøgte nogensinde.

Civil-courage

Den dramatiske historie om Fabritius og de illegale tryk viser, at indsamlingen og arkiveringen af historisk materiale ikke bare handler om at lægge tryksager og papir på hylder og i kasser. Det kan have stor betydning for, hvordan historiske begivenheder bliver forstået i fremtiden.

"Det vidner om, at der i bibliotekssystemet var en klar bevidsthed om, at man skulle opbevare alt. Man opbevarede jo også Fædrelandet og andre natizistiske blade," siger pressehistoriker Jette Søllinge og fortsætter:

"Den gode Fabritius foretog et stykke kompetent biblioteksarbejde. Og så udviste han et godt mål civil-courage. Mindre end det kan man ikke sige om hans indsats," mener Søllinge.

"Samtidig havde akademikere på den tid et vist hovmod eller snarere selvsikkerhed. De tog kun imod ordrer fra folk med større akademisk pondus end dem selv. Det har også spillet en rolle for, at Fabritius ikke har ladet sig koste rundt med af tyskerne," mener Jette Søllinge.

"Fra en historisk synsvinkel ville det have været meget sørgeligt, hvis Fabritius havde udleveret hele samlingen af det illegale materiale til tyskerne," siger pressehistorikeren og fremhæver, at tyskerne sandsynligvis ville have opbevaret bibliotekets samling i Shell-huset, hvor den ville være gået tabt ved bombardementet få måneder senere.

"Der ville have været store mangler i dokumentationen af, hvilke informationer befolkningen fik uden om den etablerede presse under krigen. Vi ville have manglet en af de virkelig væsentlige kilder," siger Søllinge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu