Han blev berømt og berygtet som troubaduren, der besang Tysklands indre splittelse - delingen mellem Vest- og Østtyskland - og som blev frataget sit statsborgerskab af DDR-regimet efter i årevis at have kritiseret sit land i sine sardoniske sange. Biermann kaldte sig dog stadig socialist - det var kun 'den virkeliggjorte socialisme', han ikke kunne lide - og fortsatte kritikken fra Vesttyskland, som bestemt heller ikke undgik at måtte stå for skud for hans ramsaltede vid.
At Biermann stadig er mand for at skabe kontrovers, illustreres af den debat, der er rullet gennem de tyske medier i denne uge. Den borgerlige opposition i Berlins bystyre vil nemlig hædre den socialistiske protestsanger ved at udnævne ham til æresborger, og Biermann, der i dag bor i Hamburg, har sagt ja tak til at tage imod den prestigiøse titel. Forslaget er fremsat af den kristdemokratiske kultur-ordfører i Berlin-parlamentet, Uwe Lehmann-Braun og støttes af FDP og De Grønne. Braun motiverer sin indstilling således: "Biermann er en ægte frihedskæmper. Han har brugt sit talent på ikke blot at skabe poesi iklædt musik, men også på at udfordre et diktatur, som udsatte mange mennesker for nådesløs forfølgelse."
Støtter Irak-krigen
Fra den yderste venstrefløj siger man imidlertid kategorisk nej til at gøre Biermann til æresborger. Carola Bluhm fra PDS/Die Linke udtalte således, at det var udelukket, at partiet, der er koalitionspartner for det regerende SDP og har rødder i DDR-tidens kommunistparti, SED, kunne godtage en sådan hædring af en mand, der offentligt er gået i brechen for Bushs krig i Irak, hvad den Israel-venlige Biermann, hvis far var jøde og kommunist, vitterligt er.
Også hos socialdemokraterne har modviljen været udtalt, om end mere indpakket. Socialdemokraternes gruppeleder, Michael Müller, erkendte således, at "Biermann da har mange fortjenester, men for at blive æresborger kræves der noget helt enestående".
Drøje hug
Den mistanke var nærliggende, at socialdemokraterne kun sagde nej for ikke at lægge sig ud med sin koalitionspartner. Mange socialdemokrater bærer også gammel nag til Biermann for dennes skarpe kritik af, hvad han kalder SPD's "politiske pagt" med PDS. Ifølge Biermann har PDS-politikerne stadig "ærmer, der er tilsølet af blod", ligesom han har kaldt det røde koalitions-bystyre en "skandale af verdenshistoriske dimensioner" og "en bankerot hos de socialdemokratiske apparatniks".
Alligevel besluttede SPD tirsdag så pludselig, at nu ville man godt støtte Biermanns æresborgerskab - førnævnte Michael Müller talte nu om hans "enestående politiske engagement og kunstneriske værk". Dermed er der politisk flertal for, at Biermann kan blive byen Berlins 115. æresborger - førhen har notabiliteter som Alexander von Humboldt, Otto von Bismarck, Marlene Dietrich og Willy Brandt kunne smykke sig med titlen.
Men hele forløbet har været en kedelig påmindelse om, at ånden fra SED lever videre i visse kredse, mener Der Spiegels Reinhard Mohr. PDS's modstand skyldes, at man er angst for at tabe vælgere blandt gamle DDR-kommunister, antyder han.
"Det værste var de udtalelser, der kom fra gamle partikammerater med Lenin-sygekassebriller, som da de nedlagde kranse ved Østberlins mindesmærke for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht - dette årlige pilgrimsmål for Stasi-bedstemødre og -fædre - kaldte Biermann for en 'forræder', hvis landsforvisning i 1976 var 'fuldt korrekt'. Havde det stået til disse Parteigenossen, skulle Bierman have rådnet op i spjældet til sin dødsdag. Ikke nok med, at han føler sig hjemme i det zionistiske Israel, en af DDR's gamle fjendestater - til sin 70. årsdag fik forræderen tilmed et Bundesverdienstkreuz af Forbundsrepublikken foruden, at han i forvejen har fået Hölderlin-prisen, Mörike-prisen, Georg Büchner-prisen og Heinrich Heine-prisen. Det værste er dog, at han er Hamburg-borger."
Forfejlet kritik
Det venstreintellektuelle berliner-dagblad Die Tageszeitung hylder i sin leder Biermann og mener, han til fulde har fortjent æresborgerskabet, skønt han ser galt i sin kritik af den røde koalition, der ifølge bladet er præcis, hvad den tidligere delte by har brug for at kunne forsones, og skønt han "har et ego på størrelse med bystyrets budgetunderskud". Men Biermann var modig i DDR. Han sagde, hvad næsten ingen anden vovede og var inkarnationen af de venstreintellektuelles brud med det kommunistiske regime.
Som Biermann selv synger i en af sine nyere viser: "I øst var jeg dragedræber, i vest var jeg bare ulv. Men aldrig var jeg en luset og hund, og aldrig lod jeg mig føre i snor."
