Læsetid: 4 min.

Bifteck à la française

16. november 2000

FOR FÅ ÅR siden var det England, der var på
anklagebænken for kogalskab, og det var der stærke grunde til. I dag ser det pludselig ud som om, Frankrig er det mest risikofyldte land på dette område, og de britiske konservative ønsker, at London skal dekretere embargo mod fransk oksekød. En vaskeægte populistisk det-kan-du-selv-være-reaktion over for Frankrig, der har trodset EU for at opretholde sin embargo mod britisk oksekød... Den slags er naturligvis ikke seriøst.
Seriøs er derimod Frankrigs socialistiske regeringschef, Lionel Jospin, og det er på en måde hans problem. Det siges, at han har ’tøvet’ med at efterkomme folkekravet om omgående og totalt forbud mod kød- og benmel, men det er ikke det rigtige ord. Han fastholdt længe og stædigt, at en sådan beslutning burde træffes på grundlag af en videnskabeligt begrundet kendelse fra det dertil indrettede fødevaresikkerhedsnævn, der først ventes om nogle måneder.
Hermed viste Jospin grænsen for sin politiske fingerspidsfornemmelse. Ikke alene gav han sin politiske hovedmodstander, præsident Jacques Chirac, chancen for at score nogle nemme points ved i en til demagogi grænsende tv-tale at gøre folkekravet til sit, men han måtte også opleve, at hans egen finansminister og partifælle, Laurent Fabius – regeringens nummer to – sagde omtrent det samme som Chirac, om end ikke på samme måde.
Nu har Jospin indhentet det forsømte, og han har gjort det med den ’germanske’ grundighed og seriøsitet, som han er kendt for. Forbudet mod kød- og benmel ledsages af seks andre foranstaltninger – fra forbud mod T-bonesteak (på grundlag af de videnskabelige advarsler mod alt, hvad der er tæt på dyrenes centralnervesystem) til forstærket veterinærkontrol og en tredobling af bevillingerne til forskningen på området.

Den krise, Frankrig har gennemlevet de sidste tre uger, drejer sig om andet og mere end kogalskab, og det er umuligt at forstå den, hvis man ikke interesserer sig for det psykologiske aspekt. De folkelige reaktioner – drastisk fald i efterspørgselen efter oksekød, forbud mod oksekød i skolekantinerne i talrige byer og 80 procent tilslutning til kravet om totalt og øjeblikkeligt forbud mod kød- og benmel – er ikke for ingenting blevet betegnet som en ’psykose’.
Der er ikke noget psykotisk eller irrationelt i den erkendelse, der nu er slået igennem – at det er naturstridigt og farligt at fodre planteædende dyr med kødfoder. Tværtimod, denne reaktion er et sundhedstegn. Men kød- og benmel blev forbudt som kvægfoder allerede for 10 år siden, og frygten for, at det stadig bruges i små mængder, skyldes mangelfuld kontrol – bl. a. på grund af utilstrækkeligt personel – og tilfælde af svindel. Frankrig har måske verdens strengeste regler på området, men samfundssind og respekt for regler er ikke sikre værdier i dette land, så mistænksomheden har let ved at brede sig.
Der er tale om en tillidskrise. Når antallet af registrerede tilfælde af kogalskab i Frankrig er i stærk stigning i indeværende år (ca. 100 mod 30 i 1999), skyldes det til dels, at kontrollen er forbedret. Men det må også bemærkes, at de tilfælde, man oplever nu, er de forsinkede følger af perioden 1980-96, og at der således ikke fundamentalt er tale om en forværring af situationen. Og de franske tilfælde af kogalskab tåler ingen sammenligning med de tusinder af britiske tilfælde.
Men de mindste faresignaler udløser kædereaktioner i en nation, der ofte gør sig bemærket ved irrationel adfærd. Officielt hylder Frankrig sin store filosof,
René Descartes, som indbegrebet af den franske
raison, tankens og fornuftens sejr over lidenskaberne, men folket er en anden sag. Når det drejer sig om
fødevarer, reagerer franskmændene stærkere end på noget andet område, og oksekødet er næsten helligt. At tjene til dagen og vejen hedder på fransk ’gagner son bifteck’.

Kravet om absolut sikkerhed på dette område – hvor der som på andre ikke findes nogen nul-risiko, det gentages ofte – har fået forkæmperne for trafiksikkerhed til at drømme. Tænk hvis franskmændene var lige så sikkerhedsbevidste med hensyn til biler! siger de. Mens de menneskelige dødsofre for kogalskab nærmest er et teoretisk fænomen, bliver der årligt slået ca. 8.000 mennesker ihjel på de franske veje, hvilket modtages med udbredt ligegyldighed. En ny europæisk statistik placerer atter Frankrig som langt det værste land i Europa på dette område.
Ifølge meningsmålingerne har 80 procent af franskmændene støttet kravet om forbud mod kød- og benmel. Men når regeringen lufter planer om virkelig drastiske skridt til bekæmpelse af farlig og uansvarlig bilisme, er det noget i retning af 80 procent, der protesterer.
Dette blot for at minde om, at sikkerhedsbevidsthed er et meget relativt begreb. Det forbud, der nu er
gennemført i ’forsigtighedsprincippets’ navn, er helt på sin plads. Måtte dette princip finde udbredelse til andre områder!

B.V.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu