Læsetid: 3 min.

Bilister fyrer op under politikere

Europæerne demonstrerer mod benzinpriserne, men politikerne er stort set lammede. Herhjemme kan energipolitik igen blive en varm kartoffel, vurderer analytikere
16. september 2005

Her til morgen er der en kør-langsom-aktion på M4-motorvejen i Wales. Tilhængere af organisationen Less Tax on Fuel forsøger at presse den britiske regering til at sætte benzinafgifterne ned. Tidligere på ugen gik franske landmænd og lastbilchauffører i protest gennem den nordfranske by Arras. Forrest i optoget var der en traktor trukket af heste, "fordi brændstof koster for meget", som en bonde sagde.

Protesterne forskellige steder i EU mod benzinpriser omkring 10 kroner får politikerne til at reagere. Den franske ministerpræsident, Dominique de Villepin, har således lagt pres på olieselskaberne for at få dem til at sætte priserne ned og motivere dem til at investere i "vedvarende energiformer." I Storbritannien har premierminister Blair udsat en årlig inflations-opskrivning af energiafgifterne, og regeringerne i Holland og Italien overvejer at gøre det samme. I Ungarn har regeringen valgt at fremrykke en reduktion i afgifterne, som ellers var planlagt til 2006.

Politikerne vil gerne virke handlekraftige, men realpolitisk kan de ikke gøre så meget. Det mener Michael Lewis, som står i spidsen for Deutsche Banks analyser af handlen med råvarer.

"Europæerne kan faktisk ikke gøre så meget ved de høje oliepriser. De skyldes den globale vækst, der øger efterspørgslen, uforudsete hændelser som Katrina og mangel på raffinaderi-kapacitet," siger Lewis til International Herald Tribune.

Afhængige af afgifter

Lewis påpeger endvidere, at EU-politikernes store problem er, at de fleste lande har svært ved at undvære indtægterne fra brændstofafgifterne. I Danmark er der et eksempel på afhængigheden. Lokale kraftvarmeværker ønsker at bruge mere halm, men det ville betyde et indtægts-tab i statslige energiafgifter på op til 700 mio. kr. Regeringen har på den baggrund nedlagt et forbud mod afbrænding af mere halm. Halmenergien vil ellers være både billigere for forbrugerne og forurene mindre end f.eks. kul. Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten om halm-sagen:

"På kort sigt har staten ikke råd til at gå glip af de penge. Afgiftspolitikken forhindrer simpelthen en mere fornuftig energipolitik."

I stedet for at barbere energiskatterne har EU's politikere i denne uge forsøgt at påvirke branchens aktører. Ud over at lægge pres på olieselskaberne for at lade fald i olieprisen på verdensmarkedet udløse prisfald ved benzinpumperne, så har f.eks den britiske finansminister, Gordon Brown, opfordret landene i De Olieproducerende Landes Organisation (OPEC) til at sætte deres produktion op. Men de har meldt tilbage, at de ikke kan levere mere, end de gør.

Dansk debat

I Danmark betyder stignin-gerne i brændstofpriserne ifølge Oliebranchens Fællesrepræsentation, at en gennemsnitsfamilie kommer til at bruge cirka 5.000 kr. mere på kørsel og opvarmning i år sammenlignet med i fjor. Stigningen har dog ikke udløst noget politisk stormvejr. Vicedirektør i Amternes og Kommunernes Forsknings-institut Anders Larsen siger:

"Hidtil har der været en forbløffende grad af enighed i Folketinget om energipolitikken. Der er en lang tradition for brede forlig. Politikerne vurderer, at det er et teknisk område, hvor der ikke er så mange stemmer at hente. Men hvis energipriserne fortsætter med at stige, så kan det meget vel være, at nogle politikerne vil rejse en politisk debat, fordi de vil kunne score nogle point hos f.eks. bilejere."

Markedsanalytiker Kåre S. Andreasen fra Instituttet for Fremtidsforskning forudser også mere politisk debat på grund af de højere energipriser.

"Kontinuerligt høje priser på olie vil lægge pres på politikerne. De vil blive nødt til at finde måder at fremme alternativ energi på. Og i Danmark vil man sikkert blive nødt til at arbejde mere med biobrændsel til køretøjer, selv om politikerne hidtil har afvist det" siger Kåre S. Andreasen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her