Læsetid: 4 min.

Bill med det ekstra ben

27. januar 1998

Da den hæderkronede amerikanske avis The Washington Post i søndags bragte sin ugentlige klumme fra avisens forbrugerombudskvinde, beskrev hun, hvordan hun hele ugen var blevet sønderbombet af forargede henvendelser fra læsere, der i stort tal mente, at medierne var gået langt over gevind i dækningen af de seneste sex-anklager mod Bill Clinton. Læsernes klare budskab var, skrev hun: "Vi er ligeglade med præsidentens sexliv".
En af de læsere, ombudskvinden valgte at citere som repræsentativ, skrev: "Vi vidste, at han var utro... Hvad der bekymrer os er, om landet fungerer ordentligt. Vi er trætte af disse konstante undersøgelser, disse konstante forsøg på at vælte ham".
At læserne ikke laver avisen, er samme søndagsavis et illustrativt eksempel på: Ved siden af ombudskvindens sagte pip på forbrugernes vegne bragte avisen seks hele sider om skandalen.
Samtidig er rygterne om indholdet af de famøse 17 timers båndoptagelse med den unge kvinde Monica Lewinsky skrumpet ind. Der er nu kun tale om, at hun har haft oral- muligvis kun telefonsex med præsidenten.

Lad os lige spole tilbage til mediestormens opståen sidste uge: Det er ikke forbudt for præsidenten at have sex, heller ikke med sine kolleger, og derfor koncentrerede de første spekulationer sig om det, der kunne være forbudt. Det ville i sidste uge først og fremmest sige insinuationen om, at Lewinsky angiveligt siger på båndene, at Clinton eller hans rådgiver Vernon Jordan har opfordret hende til at lyve i en edsvoren erklæring.
Det skulle være alvorligt nok til at fælde en præsident, at han har opfordret til at lyve for den amerikanske ret. Men Lewinskys sagfører sagde torsdag, da han meddelte, at Lewinsky "var ved at dø" efter at fortælle sandheden, at hun ikke vil bevidne, at de to har opfordret hende til at lyve.
Tilbage står så kun ét punkt som kernen i skandalen: Lørdag den 17. januar måtte Clinton give møde for sagførere, der repræsenterer Paula Jones (der forgæves i årevis har sagsøgt Clinton for sex-chikane). Her måtte han undergå den ydmygelse at blive udspurgt, om han havde haft seksuelle forhold til en lang række navngivne kvinder. Da advokaterne bragte Monica Lewinskys navn på banen, svarede præsidenten nej - siges det ifølge lækager fra afhøringen.
Dette er sagens juridiske kerne: Præsident Clinton talte under edsansvar. Hvis det kan bevises, at han har eller har haft et seksuelt forhold til Lewinsky, har han altså begået mened. Oven i købet overfor en af statens vigtigste fundamenter, Kongressen.

Så vidt så godt: Har præsidenten løjet under ed, må der falde brænde ned. Muligvis så meget, at han må gå af. Det lyder dog ikke umiddelbart, som om det er amerikanernes ønske: De interesserer sig ikke for sexlivet i Det Hvide Hus, men livet i deres egne huse.
Når dette blad ikke har deltaget for fuld udblæsning i den seneste lille uges savlende dækning af sagen, skyldes det ganske enkelt, at vi har ønsket at gå efter sagens substans. Eftersom der kun er meget lidt af denne, har vores dækning tilsvarende været minimal.
Foreløbig ved ingen i offentligheden, om Clinton har haft et forhold til Lewinsky, og dermed heller ikke, om han har løjet. Spekulationerne har vi ikke ønsket at deltage i, og dermed heller ikke i den frejdige kommentatorvirksomhed, der stortrives også i danske medier.
Kan man undre sig over, at Clinton ikke mere magtfuldt har afvist anklagerne? Ja, afgjort. Den langsomme reaktion fra hans stab har gjort ham sårbar, og - som det åbenlyse resultat - stort set lammet hans handlemuligheder.
Til gengæld har forløbet også vist, at "verdens mægtigste mand" tilsyneladende er forsvarsløs. Fem gange - senest i går - har han afvist at have haft et seksuelt forhold til Lewinsky. Alligevel buldrer medietrommen videre, tilsyneladende kun opildnet ved hans afvisning.
Lyver Clinton er sagen klar: Han går længere og længere ud på planken, hvor resultatet må være ham givet.
Lyver han ikke, står han overfor et dilemma. Han ved, at mægtige kræfter i årevis har forsøgt at knalde ham, og han ved, at de har Lewinsky i et jerngreb. Foreløbig ved han og vi, at Lewinsky har løjet. Enten i sin edsvorne erklæring om, at hun ikke har haft et forhold til ham, eller i pralerierne overfor den båndoptagende veninde Linda Tripp med, at de havde et forhold.
Har Clinton ret, så er alt, hvad der kræves af hende for at komme ud af denne klemme endnu en løgn: Eftersom der endnu ikke er påstande om, at der har været flere til stede under den påståede sex, er der heller ingen vidner, der kan bakke ham eller hende op. Det vil blive hendes ord mod hans, og det er ikke svært at se, hvem der bliver mest skadet af en sådan tilstand.
Den højt respekterede kommentator Gore Vidal mener på forsiden af denne avis, at præsidenten ganske enkelt er udsat for et komplot. Vi får se - hans kollega David Gergen, tidligere kommunikationschef i Det Hvide Hus opsummerer essensen af dramaet: "Enten står vi over for det 20. århundredes værste tilfælde af selvdestruktion, nogen præsident har begået - eller også står vi overfor århundredets værste tilfælde af en smædekampagne".
Svaret har konsekvenser for mere end en præsident: Hele den højtbesungne amerikanske ytringsfriheds bannerfører, de toneangivende medier, har tilsyneladende lagt deres anseelse og fremtid i hænderne på en 24-årig forvirret kvinde, om hvem vi foreløbig kun ved én ting: Hun har løjet. De spiller højt spil i Washington.pety

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu