Læsetid: 4 min.

Billede af en selvmordsbomber

Yasmina Khadra alias Mohammed Moulessehoul kortlægger selvmordsattentatets mangel på forklaring
21. september 2006

Doktor Amine Jaafari er en velassimileret israelsk statsborger af arabisk herkomst.

Han har forladt sin slægt, har uddannet sig, skiftet nationalitet og lever godt og respektabelt som hospitalslæge i Tel Aviv. At Amine er respektabel betyder ikke alene, at han lever regelret, oppe i højderne, i et nobelt kvarter og med kvinden i sit liv, men også at hans vej, fra stammen, som det siges et sted i Attentatet, til moderniteten er grunden i hans selvrespekt og til den accept, han som assimileret araber mødes med af det israelske samfund. Amine Jaafari har sjældent eller aldrig haft nødigt at se sig tilbage. Det ideelle verdensbillede, han bebor, behøver ikke korrektion.

Det er udgangspunktet i Yasmina Khadras roman, den første som oversættes til dansk af et forfatterskab, som både er bedstsælgende, rost, kritiseret og kontroversielt. Det sidste først og fremmest, fordi det i 2001 blev afsløret, at den algeriske Yasmina Khadra - forfatter til en række romaner om mellemøstlige konflikter - var et nom de lettres for Mohammed Moulessehoul, tjenstgørende officer i den algeriske hær, også under borgerkrigen i 1990erne.

Bombe i tilværelsen

Moulessehouls brug af pseudonym kan begrundes på mange måder, hvilket forfatteren har gjort i L'écrivain (2001) og L'imposture des mots (2002). I 2001 forlod Moulessehoul hæren og gik i eksil i Frankrig. Kontroversen angik naturligvis sammenhængen mellem officerens liv og forfatterens romaner, bl.a. deres gennemgående kritik af islamisk fundamentalisme. Sammenhængen mellem liv og værk var intellektuelt langt mere spiselig, for ikke at sige appetitlig, mens Yasmina Khadra var en algerisk forfatterinde, og måske så meget mere tvetydig og foruroligende, da han viste sig at være tidligere officer. At officeren om nogen havde brug for et pseudonym for at undgå både censur og selvcensur er én sag, at han valgte et kvindenavn og (mod)tog sin kones to fornavne, er ikke mindre interessant. For hvad er et navn? For en bedstsælgende og selveksileret forfatter ikke så lidt.

Ambivalens og foruroligende mange, mulige grunde er også layoutet i Attentatet. Under en dagvagt, hvor Amine netop er på vej hjem til hustruen Sihem, sættes hospitalet i højeste beredskab. Fra splitsekundet, hvor lyden af bomben rammer hospitalet, til sårede og absurd sønderlemmede lig køres ind på bårer og fylder stuer og gange, går der ikke længe.

Og hospitalsmaskinen kører, og alle hjul og trætte læger arbejder med. Der bedøves, opereres, amputeres, sys og så den næste. Omtrent som kunne dygtighed og vilje og lægeløftet annullere synet af røgsøjlen fra bymidten og Khadras ublu beskrivelser af eksplosion, ødelagte kroppe og afrevne lemmer. Netop her, i den effektive arbejdsomhed for at redde liv, ser man naturligvis en anden grund til Amines selvrespekt, evnen til at helbrede, til at reparere, at slette spor. Men lige så selvfølgeligt er det, at ødelæggelsen ikke lader sig reparere. Bomben efterdetonerer i den udmattede læges tilværelse, da han må identificere endnu et ufattelig maltrakteret offer for bomben - hustruen Sihem, og samtidig konfronteres med, at hun er attentatkvinden, en selvmordsbomber.

Sorgarbejdet

Herfra begynder Amines deroute, idet han tvinges til at se sig tilbage. Eller hans sorgarbejde. Hans vægren sig ved at tro, fulgt af raseriet mod Sihem. Fulgt af skyldfølelsen over ikke at se det komme, ikke at have været opmærksom i det øjeblik, hun gjorde gestus mod ham. Sorgen over at være så fuldstændig forladt af Sihem, fordi hun ved at gøre sig til en dødsmaskine også annullerede sin andel i det fælles liv og slettede Amines billede af den bedste af alle verdener.

Amine rejser tilbage, i sporet på Sihem og i sporet på sig selv: fra Tel Avivs modernitet, til det splittede Jerusalem, til Betlehem, hvor den nye mur gennem det delte land begynder, tilbage til slægten og stammens rod, som han skal komme til at rykke op.

For Amine insisterer på en kriminalistisk forklaring, som ikke lader sig finde bag Sihems død - han vil finde den, de eller dét, som er skyldig i hendes død: Kan det være fætteren, som har forført hende til attentatet? Er det imamen? Er det religiøs fundamentalisme og driften mod at blive martyr? Eller en af de mange andre grupper og bevægelser? Ved vejs ende og meget for sent, mens israelske bulldozere jævner slægtens gård med den jord, som dårligt længere tilhører dem, står Amine ved ødelæggelsens rod, idet han ser en generationslang krænkelse i øjnene og ikke mindst forstår den gennemgribende resignation bag attentater og selvmordsbombninger.

For meget plot

Det er meget præcist blevet sagt om Khadras Attentatet, at den er en kriminalroman uden detektiv og løsning.

Det er vel en refleks af, at Yasmina Khadra tidligere har skrevet politiske politiromaner, men især fordi manererne løber af med Attentatet. Hvorfor skal der være så meget plot? Så mange foregribelser, advarsler og så mange forhindringer på Amines vej mod en mangel på løsning. Den hårdkogte noirs virkemidler er strammet til det yderste, når Amine lammetæskes af imamens gorillaer i en betlehemsk baggyde og som en anden Marlowe rejser sig og stryger blodet af læben. Men historien om Amines rejse til den politiske volds bagland er ikke historien om en private eye, og Khadra skulle have begrænset sig til noirens tilværelsesbillede, hvor verden er besat af korrumperende og selvidoliserende magt, hvis pletvise afsløring ikke løser misèren.

På den baggrund er der ingen tvivl om, at Attentatet, trods sit noget høje tempo, er en vedkommende - og rammende individualiseret - fortælling om én mulig af mange selvmordsbombninger, i Jerusalem, i Tel Aviv, i Bagdad, i Basra, i Khadras Algeriet. Det rammende i billedet af Sihem er manglen på sammenføjende helhed og iøjnefaldende forklaring. Det rammende er naturligvis også Amines insisteren på en direkte årsagsforklaring, en insisteren som gennem Attentatet forekommer mere og mere kontraintuitiv, mens krænkelser, mure og ruiner til gengæld hober sig op for øjnene af os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her