Læsetid: 3 min.

Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål

Der er uenighed blandt forskere og imamer om billeder af profeten Muhammed i Kåre Bluitgens bog er i strid med det islamiske billedforbud. Billedforbuddet er nemlig i høj grad et spørgsmål om fortolkning
17. september 2005

Om en video fra brylluppet, fotografier fra sommerferien eller Kåre Bluitgens bog med illustrationer af profeten Muhammed er i strid med det islamiske billedforbud, er et spørgsmål om fortolkning. Sådan lyder meldingen fra en række imamer og islam-eksperter. En af dem er dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen.

"Det postulerede billedforbud har aldrig været en generel regel for den islamiske verden som helhed. Der er blevet udlagt 56.000 fortolkninger, og der har aldrig været nogen generel enighed. Praksis blandt de religiøse lærde har været, at man ikke på nogen måde skal afbilde hverken Gud eller profeten Muhammed, fordi det er blevet betragtet som et forsøg på at skabe noget, som dogmatisk set er forbeholdt Gud alene," siger Jørgen Bæk Simonsen, som til daglig leder Det Danske Kulturinstitut i Damaskus. Han understreger, at det ikke er et påbud, der konkret står i Koranen.

"Det er fuldstændig ligesom med kristendommens næstekærlighed. Det er svært at finde eksempler på, at det finder sted," mener Jørgen Bæk Simonsen.

Islamsk billedtradition

Den muslimske verden har altid haft en rig billedtradition. Fra islams fødsel og til dags dato er der blevet produceret endeløse rækker af billedlige manuskripter og bøger, der er fyldt med levende mennesker.

"Billedforbuddet er aldrig nogen sinde blevet håndhævet med den rigorisme, som man her gør gældende. Derfor er det også moderat hysterisk, når danske tegnere begrunder, at de ikke vil illu-strere en bog, som en dansk forfatter af en eller anden underlig grund har sat sig for at ville lave," mener Jørgen Bæk Simonsen. Han peger på, at diskussionen er sprængfarlig, netop fordi det handler om følelser, religiøsitet og identitet.

Imam Fathi Alev er enig med Jørgen Bæk Simonsen i, at fortolkningerne af billedforbuddet varierer.

"Der vil altid være muslimer, der i kraft af deres islamfortolkning vil være modstandere af, overhovedet at lave skildringer af menne-sker. Så vil der være andre, der vil mene, at profeten ikke skal skildres, mens andre godt må. Selv hælder jeg mest til, at profeten ikke skal skildres, men at andre må, siger Fatih Alev. Han mener dog klart, at begge synspunkter ifølge islam er lige legitime.

Ifølge Fatih Alev bunder billedforbuddet i, at der ligger en risiko i at afbilde religiøse skikkelser.

"For at billederne ikke med tiden skal gå hen og blive tilbedelsesobjekter, bliver man nødt til at overholde visse regler," siger Fatih Alev.

Det er dog regler, som kun gælder muslimer.

"Det her er en regel for muslimer. Ikke-muslimer må gøre som de vil, ligesom jeg ikke kan blive forarget over, at en ikke-muslim drikker, spiser svinekød og har et seksualliv uden for ægteskabet," siger Fatih Alev.

Og det er en pointe Abdul Wahid Pedersen støtter ham i.

" Vi har et forbud i islam mod at afbilde levende mennesker, dyr og i særdeleshed profeter, fordi det ville være at forsøge at eftergøre skaberværket. Men det forbud gælder kun muslimer, det gælder ikke ikke-muslimer. Derfor er jeg bundet, men det er min nabo ikke," siger Abdul Wahid Pedersen.

$SUBT_ON$Billeder kan give uro

At billedforbuddet varierer fra fortolkning til fortolkning kan studieadjunkt ved Carsten Niebuhr-instituttet Ulla Prien kun bekræfte.

Hun har forsket i arabisk sprog og litteratur og set, at den rigide form af billedforbuddet ikke altid bliver fulgt.

"Billedforbuddet bliver på ingen måde overholdt. Folk i den muslimske del af verden køber tegneserier, viser fotografier af hinanden og optager bryllupper på video uden af den grund at opfatte sig som dårlige muslimer. Det må netop være et fortolkningsspørgsmål," siger hun.

Men når der i Kåre Bluitgens bog kommer til at være illustrationer af profeten Muhammed, tror Ulla Prien alligevel, at det kan skabe uro i visse muslimske kredse. For billeder af almindelige mennesker er en ting, religiøse skikkelser er noget helt andet.

"Det vil være helt utraditionelt at afbilde Muhammed. Det gør man bare ikke, og jeg mener ikke, at jeg nogensinde har set noget, der skulle forestille Muhammed uden at han har været tilsløret," siger hun, og refererer til, at der både findes film og tegneserier om profeten Muhammed, hvor profeten enten er tilsløret eller ikke selv er tilstede. Noget, Ulla Prien heller ikke mener, er nødvendigt at vise.

"Jeg tror, det bliver svært at finde nogen, der synes, det er ok at afbilde Muhammed. Samtidig kan jeg ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt at få illustreret ham, der er jo in-gen, der ved hvordan han har set ud," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu