Læsetid: 8 min.

Efter billedstormen

Billeder kan udtrykke det, ord ikke kan. Billeder af katastrofer kan tage en æstetisk form, uanset hvor gruopvækkende katastrofen end måtte være. Angrebet på World Trade Center var tilrettelagt for kameraet, og bag aktionen lå en klar bevidsthed om billedets magt. Det mener en billedkunstner, en filminstruktør, en fotografi-teoretiker og en filmteoretiker
9. september 2006

"Der er dage, hvor ord bliver for små. Hvor ens øjne er større end ens mund," rapporterede journalist Poul Høi fra New York den 12. september 2001, dagen efter terrorangrebet.

Danskerne sad paralyserede foran fjernsynsskærme og så med store øjne den samme scene med World Trade Center, der styrtede i grus igen og igen og igen. En scene, nogle har betegnet som noget, der ligner en billig Hollywood- produktion, og andre har betegnet som kunst. En scene som dem, der var tæt på, næsten ikke har kunnet sætte ord på.

Dagen efter angrebet på World Trade Center vakte en verdenskendt tysk komponist stor forargelse med en måske impulsiv og forhastet udtalelse.

"Flyene, der ramte World Trade Center den 11. september 2001, er det største og mest ultimative kunstværk nogensinde," sagde Karlheinz Stockhausen under en pressekonference.

Og på trods af at dette citat er taget ud af dets kontekst, og komponisten senere forklarede, at han havde ment, at det var et kunstværk skabt af 'Lucifer', så står citatet, ligesom billederne, stadig klart i manges erindring.

Peter Schepelern, der er lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, mener, at det er en replik, der er sagt uden situationsfornemmelse, men mener også, at komponisten har lidt ret, hvis man ser bort fra den dårlige timing.

"Nogen sagde dengang, at det lignede en dårlig Hollywood-film, men nej, det ligner en fantastisk Hollywood-film. De, der stod bag angrebet, ville ikke bare gøre en ond og destruktiv gerning, de ville også have den til at tage sig ud på en ganske bestemt måde - iscenesat og tilrettelagt. Og det er her, det begynder at nærme sig noget, der ligner kunst og en happening," siger han.

En æstetisk dimension

Rune Gade, lektor ved Institut for Kunst- og Kultur-videnskab på Københavns Universitet, mener også, at angrebet fra begyndelsen har haft en æstetisk dimension.

"Der er ingen tvivl om, at det var tilrettelagt for kameraet og med en bevidsthed omkring billeder og billeders magt i vores kultur. Jeg synes, udtalelsen er problematisk, for selvfølgelig har det ikke noget med kunst at gøre - kunst har nogle helt andre intentioner," siger han.

Rune Gade kan dog godt forstå komponistens udtalelse i den forstand, at hændelsen minder om fiktion - og fiktion som eksempelvis spillefilm er vi vant til at opfatte som kunst.

"Det er en monumental iscenesættelse, der på en måde også får den virkning, som en spillefilm ville have," siger han.

Billedkunstner Olafur Eliasson mener, at det er forkert at bruge kunstbegrebet i sammenhæng med 11. september 2001.

"Jeg var kun 10 eller 12 gader fra det sted, det skete. Jeg stod ude på gaden sammen med min kone og så det ske sammen med en masse andre mennesker. Der er ret langt fra at have stået og kigget på det til at kunne kalde det et kunstværk. Til forveksling lignede det overhovedet ikke en film," siger han og fortsætter:

"Hvis man sidder og snakker om, hvad der er kunst, og hvad der ikke er kunst på sådan en pervers måde, så kan man jo diskutere, om alt kan være kunst - om Tsunamien var kunst."

Komponisten Karlheinz Stockhausen tilhører en elite inden for den gamle avantgarde. Ifølge Olafur Eliasson kan det, som avantgarden fra den gamle skole siger, tit virke udvandende på kunstbegrebet, som vi kender det i dag.

"Hvis han siger sådan noget, så er der ikke noget, der ikke kan være kunst - så er debatten om kunst død, og det gør det enormt svært for én som mig. Jeg tror, man skal passe på med at begynde at slynge omkring sig med den slags begreber, og Stockhausen fandt selv ud af, at han ikke rigtig tænkte sig om. Det var uhyre usensibelt," siger han.

Filminstruktør og manuskriptforfatter Ole Christian Madsen, der er kendt for blandt andet En kærlighedshistorie og Nordkraft, mener, at det er udtryk for et menneskeligt forsvar, når nogen ser angrebet som fiktion eller kunst.

"Vi er konstant udsat for en storm af billeder, og vi er konstant nødt til at forsvare os imod dem. Jeg tror, at de fleste mennesker så billederne fra 11. september som fiktion - medmindre de var meget tæt på," siger han.

Filminstruktøren blev dengang ikke forarget over komponistens udtalelse, selvom han mener, at den må være problematisk for de mennesker, der var personligt involverede. Han mener, at billedstormen i høj grad lægger op til en grad af æstetisering og en fornemmelse af fiktion.

"Jeg synes, det er en naturlig konsekvens af alle de billeder, der er, at man begynder at tale sådan om det, og jeg synes egentlig, at det var en imponerende form for amoralskhed og nihilisme, komponisten udviste," siger Ole Christian Madsen.

11. september 2001 bliver nu foreviget i fiktionens verden. Oliver Stones Hollywoodfilm World Trade Center har premiere i Danmark i denne måned.

Fortællingen om angrebet er dog endnu ikke blevet optaget i den danske filmkunst.

"Jeg tror, vi oplever en slags fortrængning, hvor vi holder terror på afstand af vores land og bevidsthed. Jeg tror dog ikke, det varer længe, før vi er nødt til at tage det ind i vores nationale mytologi og fortælling," siger Ole Christian Madsen.

Dokumentation

Én af grundende til, at 11. september mediemæssigt blev så stor, er ifølge lektor ved afdeling for Film- og Medie-videnskab Peter Schepelern, at det så helt fantastisk ud.

"Jeg tror, at der er nogle tommelfingerregler for, at noget skal slå meget stort igennem: Det skal være en voldsom begivenhed, det skal foregå i en meget komprimeret tidshorisont, det går ikke med en borgerkrig, der varer i halvandet eller 17 år - det er der ingen, der gider blive ved med at høre om - det skal slå hvide mennesker ihjel, og ikke mindst skal der være god billeddækning. Det er de ting, Tsunamien har tilfælles med 11. september 2001 - og det gør det stort," siger han.

I modsætning til World Trade Center var der ingen billeder fra angrebet på Pentagon den 11. september 2001. Det har skabt grobund for flere konspirationsteorier, hvilket ifølge Peter Schepelern er sigende for billeders magt i form af dokumentation.

"Det er blevet en lille smule gådefuldt, hvordan et stort fly kunne lave sådan et forholdsvist lille hul i Pentagons mure. Det er afgørende for troværdigheden, at der er billeddækning, og man ser samme tendens, når man går tilbage i historien."

Mordet på John F. Kennedy blev tilfældigt optaget af Abraham Zapruder på en lille uskarp smalfilm. Uden den havde historien omkring mordet ifølge Peter Schepelern ikke været den samme. Det samme gælder den store zeppeliner, der sprang i luften i 1939 i USA, hvor 36 mennesker blev dræbt. Luftskibet, der brød i brand og eksploderede, blev filmet og fotograferet i stor stil, og historien blev efterfølgende filmatiseret i 1975.

"Her findes der en fantastisk filmoptagelse, og billederne gør, at det bliver nærværende på en helt anden måde, end når for eksempel et kæmpe hangarskib går ned i Stillehavet, og alle drukner - så er det bare sket," siger han.

Filminstruktør Ole Christian Madsen mener dog ikke, at man skal underkende, at historien om World Trade Center i sig selv er en fantastisk historie - også uden billeder.

"Det er en fortælling om, hvordan nogle mennesker bliver spærret inde i et bombet hus, og hvordan nogle begår selvmord ved at kaste sig ud, fordi de ikke kan holde røgen og varmen ud, mens andre venter i bygningen, til den braser sammen," siger han.

At fokus på Pentagon er mindre skyldes ifølge Ole Christian Madsen også, at det simpelthen er en mindre god historie: Soldater, der rammer soldater, frem for soldater, der rammer civile.

De udvalgte billeder

Billederne fra 11. september dokumenterer ganske rigtigt, ifølge lektor ved institut for Kunst- og Kulturvidenskab Rune Gade, at der finder en terroraktion sted, men de siger ingenting om baggrunden og konflikten.

"Det var nærmest en visuelt tilrettelagt terroraktion. Billederne taler til os rent følelsesmæssigt, de tiltaler os - som chokerende billeder gør - ved at vise os noget, der er uhyrligt, som vi ikke kan forstå, og som skræmmer os. Men de giver os ikke noget, der ligner en løsning på de problemer, som vi sidder tilbage med," siger han.

Billederne bliver ifølge Rune Gade brugt til forskellige formål i forskellige ideologiske sammenhænge.

"Uanset hvor kynisk det lyder, er sådan en terror-aktion belejlig for en præsident som George W. Bush, fordi den styrker ham. Det siger al erfaring. Den type anslag mod en nation skaber sammenhold. På den måde er det rent ideologisk bekvemt - og sådan bliver billederne givetvis også brugt. Fordi de er affekt-påvirkende, og fordi man kan gå ind og manipulere folks følelser," siger han.

Billederne fra 11. september viser brandmænd og redningsaktioner, men aldrig nogen lig, i modsætning til når vi for eksempel ser billeder fra konflikter i Mellemøsten. Rune Gade mener, at der ret tidligt blev indført skarp censur - og selvcensur - i forhold til, hvilke billeder, der fik lov til at optræde i medierne.

"Der er et fotografi, som jeg kun har set ved få lejligheder, og det er af en sort mand, der falder ned. Det er blevet optaget med et kamera med motor på, så der er en hel stribe billeder af ham, der falder gennem luften. En sort fyr i jakkesæt. Det er ekstremt bevægende, fordi man ved, at den her mand har kastet sig ud, vel vidende at han skulle dø, men med intet andet alternativ. Når man ser billedet, tænker man: 'Om lidt vil han være død'. Han er jo selvfølgelig i mellemtiden død for længe siden, men billederne aktualiserer alle de her reflektioner og enormt mange følelser. Det er ikke et billede, der har cirkuleret særlig mange steder," siger han og fortsætter:

"Jeg tror, der har været nogle presseetiske dimensioner, der har afholdt folk fra at vise de mest brutale billeder, for der har uden tvivl været mange lig at fotografere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu