Læsetid: 5 min.

Bio-brændsel kan sikre landbrugets milliarder, men truer naturen

Økonomer og danskere er enige: EU's landbrugsstøtte skal ikke fortsætte som nu. Det kan koste milliarder for landmændene. Bio-brændsel kan redde landbrugets penge, men det hjælper ikke den danske natur, mener Naturfredningsforeningen
10. juni 2006

BRUXELLES - Det danske landbrug "balancerer på en knivsæg. Kun landbrugsstøtten og en historisk lav rente redder erhvervet fra et dundrende underskud," meldte Jyllands-Posten i denne uge. Økonomer, politikere og ikke mindst befolkningen vil gerne af med landbrugsstøtten, og erhvervet ser sig om efter nye indtægtskilder. Og de har fået øje på bio-brændsel.

Også EU arbejder på denne redningsplanke: Inden årsskiftet vil Kommissionen fremlægge en rapport over landbrugsstøtten til energiafgrøder, bebuder landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

Men det er "et skråplan", mener Ella Maria Bisschop-Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening. "Det giver yderligere pres på naturen i det åbne land," siger hun.

Milliarder på spil

Næsten halvdelen af danskerne - 45 procent - ser gerne landbrugsstøtten afskaffet helt. Hele 76 procent vil udnytte EU's nye mulighed for at knytte miljøkrav til en del af støtten. Det viser en nylig Gallup-måling bestilt af Danmarks Naturfredningsforening.

Men at afskaffe støtten kan blive en dyr affære for landmændene, hvis ejendomsværdi gennem årene er sendt på himmelflugt på grund af støtten, et symptom, der kendes fra alle EU-lande.

Landbruget har milliarder på spil. Hvis man rører ved landbrugsstøtten, og hvis renten ændrer sig, kan landmændene straks mærke det på værdien af deres ejendomme, forklarer Jens Hansen, seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut på Landbohøjskolen. Jens Hansen er ekspert i værdiansættelser og laver eksempelvis konsekvensberegninger for lovforslag på området.

Forskerne har en formel for konsekvensberegning af danskernes ønske: Dansk landbrug som helhed er omkring 400 milliarder kroner værd.

Fra 2007 har EU gjort det muligt at tage 20 procent af landmændendes støtte og øremærke dem til andre formål, eksempelvis miljø. Hvis man følger Jens Hansens formel, så vil danske gårde dermed gå 25 milliarder kroner ned i værdi. Igen efter Jens Hansens formel ville dansk landbrug miste 125 af de 400 milliarder i værdi, hvis støtten afskaffes på en gang. Økonomen advarer dog, fordi rente og priser for landbrugsprodukter også spiller ind.

Hvis støtten afskaffes hurtigt, kan en del landmænd komme i vanskeligheder, ikke mindst fordi dansk landbrugs gældsætning slår alle rekorder: Den samlede gæld voksede kraftigt i 2005 og er nu på 242 milliarder, viser et nyligt notat fra Dansk Landbrug.

Her kommer bio-brændstof ind i billedet. Rent økonomisk kan det nemlig blive en redning for landmændene. "Det kan lægge bunden under produktpriserne," siger Jens Hansen. Hvis kornprisen blot kom 10 kroner op pr. tønde, og man kunne få lidt mere for rapsolien, så ville det være en god hjælp for landmændene.

EU-udspil på vej

Det er en pointe, EU også har fået øje på. En udvikling af produktion og brug af bio-brændstoffer til transport kan "blive livsvigtig for klimaforandringer, EU's energipolitik og - ikke mindst - fremtiden for vore landmænd og økonomien på landet," sagde Mariann Fischer Boel i en tale i februar. En pointe, hun har gentaget i flere taler siden da.

Kommissionen vil arbejde på at fremme efterspørgsel, produktion og handel med bio-brændstoffer. Forskningspenge skal bruges på at lære at bruge halm og andre affaldsprodukter som brændstoffer, men også til brug af fødevarer, som det sker allerede.

Emnet er ved at blive "flyttet opad" på EU's dagsorden, fortalte hun ungarske bønder for nyligt. I foråret besluttede EU's regeringsleder, at otte procent af transporten i 2015 skal køre på bio-brændstof.

Mariann Fischer Boel er gift med Hans Fischer Boel, der i 2005 modtog 503.453,50 kroner i støtte for familiens gods på Fyn, samt 5.589,62 kroner for energiafgrøder, og hun har som tidligere dansk landbrugsminister gode kontakter til dansk landbrug.

Fischer Boels græske kollega, miljø-kommissær Stavros Dimas, går ind for bio-brændsel, men er noget forsigtigt: "Det må ikke glemmes," siger han, at intens produktion af biomasse "kan have alvorlige, negative miljø-effekter." I en tale denne uge remsede han op: Forurening og tab af naturens rigdom på grund af gødning, pesticider og monokultur, ligesom jordens frugtbarhed på sigt kan gå tabt ved over-udnyttelse.

EU blev i sidste år verdens største producent af bio-diesel, produktionen steg med 65 procent, og landmænd over hele EU har udnyttet en særlig støtte for energiafgrøder på en halv million hektarer, det svarer til omtrent en sjettedel af al dansk landbrugsareal.

Med armene over kors

Dansk landbrug kæmper for tiden for at bruge korn, sukker eller raps til at fremstille biobrændstoffer. Senere - når teknologien er videreudviklet - skal også halm og andre såkaldte andengenerations produkter laves om til bio-etanol, forklarer Henrik Høegh, formand for Landbrugets energiudvalg.

Regeringen skal leve op til EU's målsætning for bio-brændstof, lyder kravet. Den seneste melding fra regeringen er, at den vil bruge penge på forskning i at lave bio-brændsel ud af halm og andre affaldsprodukter. Men det er Landbruget uenig i. "Den danske regering lægger armene over kors," siger Henrik Høegh. I stedet for at ofre penge på forskning i nye produkter, burde den allerede nu støtte brug af brændstof lavet på korn eller roer, og så lade markedskræfterne udvikle næste generation, mener han.

"Statoil importerer bio-etanol fra Brasilien. Men det er ved at være lige så dyrt, som vi kunne producere det herhjemme," siger Høegh.

Også Henrik Høegh ser bio-brændstof som en mulig vej ud af EU-støtten: "Hvis priserne går op, så er der ikke så meget behov for støtte. Det her er jo globale markeder, det går hele kloden rundt. Så der er god grund til at lave en international aftale," si-ger han. De store landbrugsorganisationer vil kun gå med til at afskaffe støtten, hvis alle andre lande også går med til det i en international aftale.

Danmarks Naturfredningsforening kører for tiden en kampagne for at knytte miljøkrav til landbrugsstøtten. Og de går ikke ind for at producere bio-brændsel på livet løs.

"Hele produktionen med både gylle og sprøjtemidler vil jo fortsætte som i dag, for de skal jo optimere produktionen," siger Naturfredningsforeningens formand, Ella Maria Bisschop-Larsen. Desuden ønsker landbruget at øge svineproduktionen, og begge dele vil øge presset på naturen, vurderer hun.

Bisschop-Larsen vil gerne skelne mellem de to slags bio-brændsel: Det kan være helt fint at bruge affald som halm til bio-brændsel. Men at bruge gylle til bio-gas, og fødevarer til bio-brændsel er et skråplan. Hun frygter for miljøet, hvis man afkobler den industrimæssige svineproduktion fra den mængde land, der skal bruges til at dyrke foderet og sprede gyllen. I stedet for at øge presset på landbrugsjorden, skal den jord, der uden støtte er urentabel, tilbage til naturen: Våde arealer og tørlagte søer vil let gå tilbage og blive natur igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu