Læsetid: 4 min.

Biomassesuggestion

Kontroversen om biomassen illustrerer dels, hvor stærke interesser der er i spil i kampen om Danmarks energifremtid, dels hvor kompleks en opgave det er at omstille et samfund fra den fossile æra til en æra baseret på vedvarende energi. Det er vigtigt at sætte forpligtende mål for den politiske indsats, men hvis målene er forkerte, gør det blot ondt værre. Danmarks energipolitiske måltal skal handle om reduktion af CO2 og fossilt brændselsforbrug - ud fra det skal man tilrettelægge et sammenhængende energisystem, hvor de enkelte elementer ikke konkurrerer, men spiller indbyrdes sammen, teknisk, miljømæssigt og økonomisk. Foreløbig har den danske regering fremlagt et notat på syv sider, kastet nogle løsrevne måltal på bordet og så i øvrigt krydset fingre for, at striden mellem de forskellige markedsaktører om bl.a. biomassen falder heldigt ud.
19. februar 2007

Lille ressourcelære: Biomasse er kemisk lagret sol-energi. I energiforsyningen kan den udnyttes på tre måder: Man kan brænde biomassen, man kan lave biogas af den, og man kan lave flydende biobrændsler. Biomassen kan opdeles i to kategorier: Primære produkter dyrket til føde eller foder: hvede, majs, sukkerroer, raps m.m. Og sekundære produkter i form af diverse 'rester': halm, træ, affald m.m.

I disse år foregår der en gigantisk satsning - nationalt som internationalt - på at nyttiggøre biomassen som redskab til at mindske afhængigheden af fossile brændsler og udledningen af klimaforstyrrende CO2. Helt dominerende er anstrengelserne for at lave flydende biobrændsel - især bioethanol - som alternativt drivmiddel til dagens benzinbiler. Privatbilismen er både hellig og vildtvoksende, og derfor skyes ingen midler for at sikre, at køretøjerne også kan rulle uhindret, når olien bliver for dyr og klimaet for sårbart. Dagens internationale satsning fokuserer således på at producere bioethanol ved hjælp af det, der ellers kunne blive til mad: Hvede, majs m.m.

Man taler om første generationsteknologi, og den har allerede ført til skærpet kamp om landbrugsarealer samt stigning i fødevarepriser.

Derfor arbejdes der i mange virksomheder og forskningscentre - også danske - intenst på at udvikle andengenerationsteknologien, der skaffer bioethanol til bilerne via restprodukter frem for via fødevarer.

BIOETHANOL-EVENTYRET - første som anden generation - kan imidlertid vise sig at være en gigantisk fejltagelse. To hjemlige energieksperter, civil ingeniør Hans Henrik Lindboe og lektor Henrik Wenzel, forsøgte i lørdags her i avisen at råbe beslutningstagerne op. Både ud fra en samfundsøkonomisk og klimamæssig betragtning er det tåbeligt at hælde biomassen i biler i form af ethanol frem for at bruge den direkte som brændsel i de danske kraftvarmeværker, mener de. Man får simpelthen meget mere miljø for pengene, hvis f.eks. halm ryger i kraftværkskedlerne frem for at ryge i den fremstillingsproces for bioethanol, som i dag er under udvikling, og derfra i bilerne. Det skyldes dels, at bioethanol er markant dyrere end indfyring af samme energimængde biomasse i de moderne danske værker, der laver el og varme. Dels at biomassen i disse værker vil erstatte stærkt CO2-forurenende kul, mens den i bilerne vil erstatte knap så CO2-belastende benzin.

De to fagfolk kan finde belæg for deres vurdering i op til flere regeringsdokumenter. F.eks. i en redegørelse fra juni 2004, som fastslår, at "Samlet set er biobrændstoffer næppe til større fordel for miljøet. Biobrændstoffer er ganske vist tilnærmelsesvist CO2-neutrale, men denne gevinst står langt fra mål med meromkostningerne. Det er således væsentligt billigere at reducere CO2-udslippet på andre måder."

Og i juli 2006 i et høringssvar fra Energistyrelsen til EU, hvor det lød således: "I Danmark kan bioteknologien med de nuværende teknologier udnyttes mest effektivt til produktion af varme og el. I det omfang, bioenergien i stedet var anvendt til produktion af biobrændstoffer til transport, ville den resulterende fortrængning af fossile brændsler have været mindre. Dermed ville bidraget til forøget energiforsyningssikkerhed og formindsket CO2-udslip have været mindre, men omkostningerne ville have været større."

Så sent som i regeringens udspil til ny energistrategi fra januar hedder det: "Det er i dag mere effektivt at anvende biomasse som brændsel i energiproduktionen frem for til produktion af biobrændstof. Endvidere er miljøfordelene begrænsede."

TRODS DET HAR transport- og energiminister Flemming Hansen netop på Danmarks vegne tilsluttet sig et nyt EU-mål om 10 pct. bioethanol i bilernes brændstof i 2020. Kovendingen kan forklares med et massivt pres fra såvel landbruget - der ser frem til stigende afgrødepriser ved salg til kommende bioethanol-fabrikker - som fra store virksomheder, der pt. investerer i bioethanol: Statoil, DONG Energy, Danisco m.fl. Nogle kalder ethanol en blindgyde, fordi det ikke gør op med benzinmotoren, men blot reducerer bilernes fossile brændstofforbrug - i 2020 altså med 10 pct. Mere visionært er det ifølge en række fagfolk at bruge kræfterne på f.eks. elbiler, der får strøm fra vindmøller eller kraftværker fyret med biomasse.

Kontroversen om biomassen illustrerer dels, hvor stærke interesser der er i spil i kampen om Danmarks energifremtid, dels hvor kompleks en opgave det er at omstille et samfund fra den fossile æra til en æra baseret på vedvarende energi. Det er vigtigt at sætte forpligtende mål for den politiske indsats, men hvis målene er forkerte, gør det blot ondt værre. Danmarks energipolitiske måltal skal handle om reduktion af CO2 og fossilt brændselsforbrug - ud fra det skal man tilrettelægge et sammenhængende energisystem, hvor de enkelte elementer ikke konkurrerer, men spiller indbyrdes sammen, teknisk, miljømæssigt og økonomisk.

Foreløbig har den danske regering fremlagt et notat på syv sider, kastet nogle løsrevne måltal på bordet og så i øvrigt krydset fingre for, at striden mellem de forskellige markedsaktører om bl.a. biomassen falder heldigt ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu