Læsetid: 3 min.

Biseksuel sjælekamp

31. januar 1997

KÆRLIGHEDEN GLÆDER sig ikke over uretten. Dette i sig selv opløftende skriftsted er titlen på en netop udgivet rapport, hvis indhold dette blad i går kunne indvie sine læsere i. Rapporten er udgivet af otte organisationer, som Kristeligt Dagblad betegner som "den kirkelige højrefløj", bl.a. Indre Mission, Luthersk Missionsforening og Menighedsfakultetet - "den del af kirken, som mange elsker at hade", noterer sognepræst Mikkel Wold i en af gårsdagens kommentarer her i avisen.
Det hele handler om kirkelig velsignelse af homoseksuelle parforhold - et ømtåleligt emne, som landets bi-skopper har nedsat et udvalg om. Dette udvalg, som ledes af præstehøjskolerektor Niels Thomsen, forventes at afgive betænkning til april.
At de otte organisationer ikke kan holde ytringstrangen i ave indtil da, forklarer de med, at biskoppernes udvalg ikke består af "nogen, som man kunne identificere sig med, eller som man kunne formode ville varetage de synspunkter, som de pågældende organisationer har i denne sag". Det angiveligt underrepræsenterede synspunkt er, at kirkelig velsignelse af homoseksuelle par "savner begrundelse i Bibelen og har endog en række klare bibelord imod sig."

OG SKRIFTSTEDER DYNGES da også op i rapportens argumentation - gammel- og nytestamentlige med samme eftertrykkelighed. Det er ikke uden problemer, også for rapportfædrene. For teksterne afspejler for en stor dels vedkommende en forestillingsverden, der ligger fjernt fra vor nutids, sågar også fjernt fra Indre Missions.
Tag nu et eksempel som flerpartneri. Det bliver ét sted i rapporten brugt som skræmmebillede på, hvad velsignelse af homoseksuelle par kan føre til: "Man må forudse, at det næste, der vil blive rejst krav om kirkelig velsignelse af, er pædofile forhold, biseksuelle trekantforhold og i videre forstand polygami."
Det uhyggelige perspektiv, der her manes frem, svækkes unægteligt noget af, at netop polygami er udbredt i det gammeltestamentlige univers: Abraham supplerede op med trælkvinden Hagar, da hustruen Sarah viste sig gold. Kongerne Salomo og David holdt flere kvinder, den sidstnævnte sendte endda Urias ud på sin uriaspost, så han kunne falde i krigen og David udvide hustrubestanden med enken.
Denne modsætning tryller de ærbare rapportskrivere væk med følgende "bibeltolkning": Man må "sondre mellem beskrivelser af historiske forhold og udsagn af læremæssig karakter. Det betyder eksempelvis, at de gammeltestamentlige udsagn om flerkoneri (bigami) ikke kan tillægges læremæssig autoritet."
Ha! Det er jo det, det hele handler om. Med Grundtvigs betragtning: Biblen er ikke Guds ord, men Guds ord er i den. Spørgsmålet er bare hvor? Det havde Martin Luther svar på: Hvad der fremkalder troen på Kristus, er evangelisk, og ellers er det ikke. Vor trosretnings ophav medgav altså, at De Hellige Kanoniske Skrifter kan være, hvad vi i nutidens jargon kalder et tag-selv-bord. Også Luther omtalte dem som blandet kost: "En krybbe, der indeholder både halm og strå". Vi må selv søge at sortere.

OG DERMED ER VI ved sagens kerne: Er det i overensstemmelse med en nutidig opfattelse af kristendommen, at en præst velsigner et partnerskab mellem to personer af samme køn? Den verdslige side af sagen er på plads med partnerskabsloven fra 1989: Det omgivende samfund tillægger det indgåede forhold juridisk betydning.
En Sonar-undersøgelse i Jyllands-Posten i går viser dødt løb i befolkningen: 42% vil hverken vide af kirkelig vielse eller velsignelse af homoseksuelle, mens 32% går med til egentlig kirkevielse, og 13% vil acceptere efterfølgende velsignelse af borgerligt indgået partnerskab - altså samlet 45% for en eller anden form for kirkelig handling.
Den kirkelige højrefløjs sociale og politiske argument (altså bortset fra det med skriftstederne) er, at velsignelsen af registrerede partnere vil blive set som en "legitimering" af det langt større antal af danskere, der "fra tid til anden lever i homoseksuel promiskuitet". De trosstærke organisationer mener at kunne konstatere, at homoseksualiteten "havde sin glansperiode i 1970'erne og 80'erne, men er nu i 1990'erne ved at blive afløst af biseksualiteten" - et tidssignalement, der er som taget ud af Alt for Damerne eller Euroman.
Det er altså kampen om marginalvælgerne - de biseksuelle sjæle - dem, der sniger sig ind og ud af skabet eller glad væk springer fra mande- til kvindefavn, der er de otte vrede organisationers realpolitiske argument. For at hindre, at denne - tilgiv udtrykket: noget uhomogene - gruppe "ledes ind i et homoseksuelt livsmønster", går Indre Mission & Co. i leding mod de frimodigt erklærede homoseksuelle kristnes ret til at få Guds ord lyst over en forpligtende kærlighed.
Det er i sandhed bizart.

dr (David Rehling)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her