Læsetid: 4 min.

En biting

4. december 1998

DET HANDLER OM Rådets direktiv af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr. Det handler om to svogre på Læsø, der blev så voldsomt uvenner, at de holdt op med at tale med hinanden. Det handler om en brun honningbi, der af kritikere kaldes "en svagelig, medicinafhængig bastard". Og det handler om det centrale spørgsmål i EU-debatten om marked contra miljø, natur og sundhed.
Historien tog sin begyndelse for 18 år siden. Da gik det op for øens biavlerforening, at Læsøs bestand af den brune honningbi, Apis mellifera mellifera, blev truet udefra. Den brune bi forekommer ikke andre steder i Danmark, og netop denne stamme findes formentlig ingen andre steder i verden. Det er en fredsommelig bi, som gennem årtusinder har tilpasset sig honningindsamling fra den sentblomstrende lyng på Læsø. Behageligt fri for konkurrerende biarter, der ikke kan forcere farvandet mellem Jylland og Læsø.
Alarmen blandt de brune biavlere gik i 1980, da det blev kendt, at nogen importerede gule bier til øen. De gule honningbier er vidt udbredte uden for Læsø og ifølge manges opfattelse nemmere at arbejde med. Problemet på Læsø var, at de gule bier begyndte at krydse med de brune, og da de gule har de stærkeste gener, var det kun et spørgsmål om tid, før den brune stamme ville være fortyndet til ukendelighed og dermed udryddet.
Fiskeskipper Kaj Klitgaard Christensen havde brun biavl som bibeskæftigelse, og han var som formand for Læsø Biavlerforening en af dem, der forlangte indgreb mod de gule biavlere. Sådan én blev hans svoger, fiskeskipper Erik Riis Sørensen, i 1986, da han skiftede fra brune til gule bier, fordi de brune efter hans smag var for svagelige. Riis Sørensen blev formand for den nystiftede udbryderforening af gule biavlere, og det var på den tid, de to svogre holdt op med at tale sammen.
Slagsmålet bølgede hidsigt mellem de to organisationer, medens antallet af blandingsbier på Læsø steg. I '93 gik regeringen ind i sagen med et lovforslag om fredning af den brune Læsøbi. Forslaget blev vedtaget i maj 1993, og i juni udstedte landbrugsminister Bjørn Westh (S) en fredningsbekendtgørelse, ifølge hvilken de gule bistader skulle tilintetgøres og udskiftes med brune.
Inden ministeriets udskiftningshold rigtig kom i gang, øvede nogen på øen selvtægt og gennemførte en "massakre" på bl.a. Erik Riis Sørensen gule bier, og det var medvirkende til, at de gule for alvor blev hidsige og nægtede at overgive sig.
I 1994 blev én af dem, biavler Ditlev Bluhme, tiltalt for at overtræde fredningsbestemmelsen, fordi han blev ved at holde gule bier. Sagen kom for Kriminalretten i Frederikshavn, hvor Bluhmes advokat fremførte, at forbuddet mod gule bier på Læsø måtte stride mod EF-traktatens artikel 30 om varernes fri bevægelighed og mod direktivet om betingelserne for handel med racerene dyr.
Den tyggede retten i Frederikshavn på, indtil man i 1995 valgte at sende hele problemstillingen til vurdering i EF-Domstolen. Her begyndte man at forholde sig til sagen i 1997, og i går kom man så omsider frem til en besvarelse af forespørgslen fra Frederikshavn.
Domstolen ræsonnerer, at når bekendtgørelsen ikke tillader indførsel af gule bier fra Jylland til Læsø, så tillader den heller indførsel af dem fra andre medlemsstater, "og den kan dermed hindre samhandelen i Fællesskabet. Den udgør følgelig en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion," hvilket er noget af det grimmeste, man ved i det indre marked.

PÅ DEN ANDEN side anerkender Domstolen, at den brune bi er truet på sin eksistens af den gule, og derfor er det ifølge Domstolen berettiget at bringe EF-traktatens artikel 36 i anvendelse. Den siger, at der trods alt kan gennemføres indførselsforbud, hvis det kan begrundes på saglig vis i f.eks. hensynet til dyrs liv og sundhed, og hvis forbuddet ikke kan tolkes som "skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne."
Domstolen finder det "ubestrideligt", at den brune bi er udryddelsestruet af den gule, og "Besvarelsen må herefter være, at nationale bestemmelser, hvorefter det på en ø som Læsø er forbudt at holde bier af enhver anden art end bier af underarten Apis mellifera mellifera (brun læsøbi), i medfør af traktatens artikel 36 må anses for begrundet i hensynet til beskyttelse af dyrs liv og sundhed." På dansk: 1-0 til den brune bi og til værnerne af miljø, natur og sundhed over for det indre marked. Omstændighederne i sagen er dog så specielle, at man skal være forsigtig med at påstå, at der her er tale om en afgørelse, der vil danne skole i kommende konflikter mellem marked og miljø.
På Læsø er alt ved det gamle. Bluhmes advokat siger, at det gule bierhverv på Læsø nu er udryddelsestruet, og Riis Sørensen meddeler, at han ikke har tænkt sig at fjerne sine gule bistader, hvis retten i Frederikshavn skulle finde på at følge Domstolen.
Efter 18 år er bistriden på Læsø i allerhøjeste grad en sag med brod i. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her