Læsetid: 5 min.

Bjergtaget, bedåret og berørt

Niels Skousens andet album siden det bragende comeback i 2002 ikke bare holder stilen, men føjer på det fornemste nye facetter til den elegante og vise sangsmeds uforlignelige kunst
3. juni 2006

Fraset lige Anne Linnets fænomenale Her hos mig, der udsendtes sidste år, må den gode Niels Skousen siges at være den, der har stået for det ny årtusinds til dato mest bragende og bemærkelsesværdige comeback. Det skete i 2002 med det sindssvagt gode Dobbeltsyn, der med syvtommersøm slog hans navn fast som én af sin generations allerstørste sangskrivere og herunder ikke mindst: tekstforfatter af Guds fucking nåde. Og han gav tilmed samme generation et nyt pejlemærke i form af (op)sangen "68", en født klassiker, som det hedder i denne signaturs fag, hvor alt, der er ældre end en generations penge, pr. automatik betegnes klassisk. "68" var måske nok pladens mest fængende skæring, men det er ikke ensbetydende med, at det dermed er dens bedste. Faktisk findes der nemmere måder at knække halsen på end at begynde at fremhæve det ene nummer frem for et andet på dette lykkeligt helstøbte og af livsvisdom rundede udspil.

At Dobbeltsyn ikke var en enlig svale fra Skousens side, kan vi nu gnækkende af lykke forsikre læseren om, thi det spritny Daddy Longleg både holder stilen og føjer nye aspekter til; således giver Skousen den her som fortolker af en enkelt sang af producer Nikolaj Nørlund samt én af producerens gamle venner Olesen-Olesen. Kammerateri er altså ikke forbeholdt politikere, men da sangene (næsten) holder Skousens egen standard, bliver ingen meldt til Konkurrencestyrelsen af dén grund; nu har klare kommunikationslinjer så aldrig været Nørlunds adelsmærke på tekstplanet (ej heller her, hvor titlen såmænd er Vidnesbyrd; om hvad, får stå hen i de pseudopoetiske tåger). Til gengæld har Olesen/Olesen udviklet sig fra blegt indie-outfit til noget af det mest tyngdefyldte og all round-prægnante, den særlige generation har leveret til kulturens fortsatte fremdrift og deres bidrag til løjerne, det af livslede til randen fyldte "Ved siden af mig selv" er mesterligt.

Smertefulde erkendelser

Men det er selvfølgelig his masters voice, der får os helt op i stolen her i firmaet (som i parentes bemærket konsekvent kører med røde tal på bundlinjen). Og nu vi taler tal, er der en sang med samme titel på underet her, hvor Skousen allerede i første vers lige ridser op, hvor skabet skal stå, hvodden geden skal studses, og hvordan den slags i det hele taget skal gøres:

"Jeg er så træt at koder, jeg er så træt af tal/ jeg trykker mig ind og jeg trykker mig ud/ af en labyrint af frie valg/ Tal for tryghed, tal for lykken/ tal for hvert et åndedræt vi ta'r/ Det eneste der ikke er tal på/ er de spørgsmål, der kræver et svar -"

Helledusseda, sådan.

Og det er langt fra en enlig svale, næ, teksthæftet myldrer med præcise, ofte smertefulde erkendelser af den slags, de færreste formår at indfange i en sang. Eller bare i en gemen samtale. Den slags, selv gode forfattere bruger side op og side ned på at skrive sig frem til. Der er noget så ukurant som livsvisdom i spil her, og lytteren sidder ofte måbende tilbage og tænker 'av, min arm, går han ikke lige lovlig tæt på mit liv!' En sang som 'Brevet" om et gement brev fra en (for)tabt datter, der endelig giver lyd fra sig med bl.a. disse benhårde ord:

"Jeg tænker på dig far/ og at du aldrig var der hvor jeg var" og av av av fik tårerne frem i øjenkrogene på dette letbevægelige fjols. Vel at mærke alene ved læsning af teksten i teksthæftet, før pladen overhovedet var blevet afspillet. Uden at ville nedgøre nogen af Skousens mange dygtige kollegaer, kan jeg ikke erindre nogen sinde at have haft en lignende oplevelse med en såkaldt cd-booklet.

Et superhold af musikere

Og så oplever den historiske vise, som Skousen i parentes bemærket lige fra starten har gjort sig i (hvem kan nogen sinde glemme den endeløst lange historie om "Knud Lavard" fra Skousen & Ingemanns dagsordensættende mesterværk, Herfra hvor vi står, fra '71?) her en forrygende renæssance via to væsensforskellige historier; den hårrejsende middelalderlegende "Heksen", fortalt på den anskueliggørende, empatiske facon, en Lars Lilholt konsekvent aspirerer til og ikke mindst den gribende "Ryvangen" om de frihedskæmpere, der lod livet i løbet af de fem forbandede år, hvor tysken havde besat vort lokale smørhul. Sangen konkluderes rygradsrislende med følgende strofer: "Vi fik det hele/ og var der noget vi ikke fik med/ så suser det i birkene/ i Ryvangen et sted -" Ja, undskyld mig et øjeblik, mens jeg pudser næsen og hvad der nu ellers skal til for at redde min stolt erhvervede ret til som mand aldrig at vise mine følelser.

Og så har denne Nikolaj Nørlund med årene lagt alen til sin vækst som producer; i starten led hans produktioner af den der villede kontrære indstilling til tingene, der marter så ufattelig megen såkaldt indie-rock. Nu tør han give sig studiet og dets uendelige muligheder i vold (uden at lade det tage magten fra sig og altid i sangens tjeneste). Som det dog klæder forretningsgangen her på Daddy Longleg, som alt andet lige har mere at byde på, rent klangligt, end sin i øvrigt upåklagelige forgænger. Et sandt superhold af musikere vi nævner i flæng bassist Lennart Ginman, guitarist Rune Kjeldsen og trommeslager Jakob Høyer bakker lydhørt og meddigtende op om komponistens ind i mellem nødtørftige, men altid behørige melodier. Det holder et hundrede procent, hele lortet og så i øvrigt herfra og til evigheden, nu de spørger. Umoderne, ja som i tidløs. Som de pinedød nødvendige ting, vi ind i mellem må fortælle hinanden, menneske til menneske. Umoderne, altså som i fantastisk.

Har altid elsket, hvad der så rammende udtrykkes i titlen til Rodgers-Hart klassikeren "Bewitched, Bothered and Bewildered". I forbindelse med denne Niels Skousens cd bliver det i min fattige oversættelse til: Bjergtaget, bedåret og berørt. Tak for så præcist, elegant og stærkt at sætte ord og melodi på det uudsigelige. Det er simpelt hen sjælerystende. Og stor, stor kunst. Og sådan ku' jeg blive ved -

Niels Skousen: Daddy Longleg (Auditorium/A:larm) Udkommer tirsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her