Læsetid: 3 min.

Noget om bjørne

23. juni 2006

Man må konstatere, at VM i Tyskland med sine 64 kampe virkelig lægger beslag på den sendetid, man plejer at manøvrere rundt i. Men det gør ikke noget. Der har været nogle fantastiske, intense kampe. Argentinas 6-0-sejr over Serbien-Montenegro, for eksempel, hvor FC Barcelonas unge Lionel Messi, der først fylder 19 år i morgen, blev skiftet ind i det 75. minut og scorede Argentinas sidste mål i det 88.

Det ledte tankerne hen på brasilianske Péle, der endnu er VM's yngste målscorer med 17 år og 239 dage. I dag er han 65 og et af verdens stærkeste omvandrende brands. Det er noget af det bedste ved et fodboldverdensmesterskab: Alle nøjagtighederne, al statistikken - tallene står så rent. Disse fakta er ligegyldige, men bliver studeret nøje og memoreret, sammenlignet og analyseret af millioner af mennesker over hele kloden.

Hvis vi ikke skal fortabe os i fodbold - det er der fem-seks journalister og forfattere, der gør andetsteds i denne avis - så vil jeg gerne henlede opmærksomheden på noget godt tv med dyr, som jeg så på DR1 mandag aften. Efter et par år, hvor terrortrusler, tv-dans og Dansk Folkeparti er løbet med al opmærksomheden, er det, som om dyr i almindelighed har fået en genkomst. Jeg bor i noget socialt boligbyggeri, hvor der netop har været stiftende generalforsamling. Her var et forslag oppe og vende om, at beboerne skulle kunne huse op til to hunde/katte pr. lejlighed. Det blev heldigvis stemt ned med et spinkelt flertal. Der lugter allerede rigeligt af hund i elevatoren.

I den forgangne uge har man på Ekstra Bladets hjemmeside kunnet læse dyre-historier, der relaterede til overskrifter som 'Kat idømt livsvarig husarrest' og 'Hund ringede efter ambulancen'. Der er et stærkt lobbyarbejde i gang til fordel for en menneskeliggørelse af dyrene. Folk kalder heller ikke længere deres hunde og katte for Fido og Pusser, nu hedder de Gunnar og Jytte (eller i Sverige Bengt og Babs). Og hver gang jeg zapper forbi udsendelsen Spørg Charlie på TV2 Charlie, tror jeg, at jeg skal se noget om chimpanser, indtil jeg får øje på sludrechatollerne Jens Gaardbo og Ulla Terkelsen. Måske sidder chimpanserne ude blandt publikum.

Lindrende tv

Mandag aften viste DR1 en dokumentarudsendelse om bjørne rundt om i verden. Sjældent har jeg set så lindrende tv. Vi fulgte den fredelige panda, der tumlede rundt i en verden af dufte. I hannernes konkurrence om dominans er det pandaen, der kan tisse højest op af et træ, der vinder. Derfor løfter pandaerne ikke bare bagbenet, de kravler halvt op ad stammen med den ene bagpote, således at der urineres stående på forpoterne i en slags håndstand.

På Antarktis stødte vi på verdens største bjørn, den 400 kilo tunge isbjørn, der vandrer længere end nogen anden bjørneart i jagten på føde. Hver isbjørn dækker et areal på 300.000 kvadratkilometer svarende til hele Italien. Sådan en isbjørnesnude kan lugte en sæl på 30 kilometers afstand. Det forklarer måske, hvorfor Antarktis aldrig har kvalificeret sig til en slutrunde.

Endelig mødte vi brillebjørnen - bjørnefamiliens bedste klatrer - i Andesbjergene i Ecuador, der skal spille mod England i 1/8-finalen. Brillebjørnen viger ikke fra sine unger i de første tre år, og op til 70 procent af dens føde udgøres af bambus.

Det er brillebjørnen, som Michael Bonds historie om Bjørnen Paddington (1958) er modelleret over. Paddington, der ifølge bogen blev fundet af familien Brown på Paddington Station, stammer dog faktisk fra Peru.

Peru har ikke kvalificeret sig til en VM-slutrunde siden 1982. Her røg de ud efter den indledende pulje med to uafgjorte kampe og et forsmædeligt 5-1-nederlag til Polen efter 0-0 ved pausen.

DR1, mandag kl. 20.00: Bjørne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her