Læsetid: 5 min.

Bjørnedans i Berlin

Et lidt svagt år på filmfestivalen i Berlin har heldigvis haft sine lyspunkter
17. februar 2007

Berlin - Man hvisker om det i krogene, og forleden så jeg endda en filmkritiker tale højlydt om det på tv: Årets filmfestival i Berlin har været en skuffelse for mange, og ikke mindst hovedkonkurrencen er svag med mange dårlige, en håndfuld solide og meget få rigtig gode film og potentielle Bjørne-vindere. Flop-Dieter kalder man skadefro festivalleder Dieter Kosslick, som forrige år sagde nej til Florian Henckel von Donnersmarcks De andres liv, der nu er nomineret til en Oscar for Bedste Fremmedsprogede Film - og er favorit til at vinde.

Der spekuleres over, hvilke gode film, Kosslick mon har sagt nej til i år, og hvordan programmet kunne have set ud. Det er selvfølgelig en lidt unfair diskussion, men som en dansk kollega sagde til mig forleden, virker det, som om nogle af filmene i konkurrencen - Gregory Navas efter alt at dømme forfærdelige Bordertown og Ryan Eslinger When a Man Falls in the Forest - udelukkende er valgt, fordi hovedrolleindehaverne, Jennifer Lopez og Sharon Stone, kan kaste lidt stjernestøv over festivalen.

Og som om andre film har fået plads i det officielle program, fordi de har tyske skuespillere i små roller og således forventes at tiltale det lokale publikum - som bestemt også flokkes om billetlugerne - og samtidig kan tilfredsstille den nationale stolthed.

Morsom og mørk

Jeg har set 11 af de 21 konkurrencefilm - jeg ser først afslutningsfilmen, François Ozons Angel i aften - og har indlysende svært ved at forholde mig til konkurrencen helt så kvalificeret, som jeg gerne ville.

Men kigger man på de forskellige kritikerpaneler, som aviser og brancheblade bringer hver dag, og som viderebringer både internationale og tyske filmkritikeres mening, er der ikke mange entydige favoritter, som kunne gå hen og løbe med priserne i aften.

I Screen International er den højeste gennemsnitskarakter til en film, belgiske Sam Gabarskis Irina Palm, f.eks. 2,75 ud af 5 mulige, og det er ikke meget.

Kun Marianne Faithful, der spiller titelrollen i Gabarskis film, siges at være en sandsynlig vinder af en pris for sin præstation.

Personligt er jeg meget begejstret for David Mackenzies fjerde spillefilm, Hallam Foe, der har Jamie Bell i hovedrollen og handler om en 17-årig, ikke helt almindelig skotsk knægt, Hallam, der har meget svært ved at komme sig over sin mors død to år tidligere, faderens giftermål med sin sekretær og det faktum, at han selv er ved at blive voksen.

"A fucked up catcher in the Rye," har Mackenzie kaldt Hallam Foe - ikke nogen helt dårlig beskrivelse - hvori 20-årige Bell leverer sit unge livs bedste, mest nuancerede præstation - han bør også være en contender i morgen aften.

Filmen er både morsom, rørende, sine steder mørk og fuld af spændende, ung pop- og rockmusik fra især Skotland. Altid fantastiske Ciarán Hinds - han spiller Hallams afbalancerede far - Claire Forlani, Ewen Bremner, Jamie Sives og dejlige Sophia Myles er også på rollelisten i den voldsomt velspillede, smukt fotograferede film.

Undergravende

Også Robert De Niros CIA-drama The Good Shepherd er en god film. Den fortæller historien om, hvordan CIA blev grundlagt og om de personlige konsekvenser, det får for Edward Wilson (Matt Damon), der bliver håndplukket allerede på universitetet i årene inden Anden Verdenskrig og snart befinder sig i toppen af den nye organisation.

Edward er den perfekte hemmelige agent, begavet, anonym og loyal, og som chef for kontraspionagen vikles han ind i et spind af hemmeligheder og bureaukratisk brutalitet, som ender med at ødelægge ham og alle omkring ham.

Damon er ikke verdens mest udadvendte skuespiller, men hans afdæmpede, minimalistiske spillestil passer perfekt til rollen som denne grå kontornusser, der er med til at bestemme historiens gang og villig til at ofre alt for sit land og sine hemmeligheder. Over for sig har Damon smukke Angelina Jolie i en af sine bedste roller i lang tid, Michael Gambon, Tammy Blanchard, De Niro selv og John Turturro som Wilsons højre hånd.

I tone og stil kunne The Good Shepherd godt minde lidt om John Le Carré-tv-dramatiseringerne Smiley's People og Tinker, Tailor, Soldier, Spy - og det er ment som en ubetinget ros.

Filmen slutter i 1960'erne, hvor CIA har udviklet sig til at være en magtfuld organisation, næsten et slags skyggekabinet, der holder kortene meget tæt til kroppen, og det er fristende selv at føre udviklingen frem til i dag, hvor USA's efterretningstjenester stort set kan gøre, hvad de vil, og således medvirker til at undergrave demokratiet.

Fodbold og pragmatik

Blandt mine øvrige, personlige favoritter på festivalen har været brasilianske Cao Hamburgers The Year My Parents Went on Vacation, der på baggrund af verdensmesterskabet i fodbold i 1970 fortæller en både personlig og politisk historie om 12-årige, fodboldtossede Mauro, hvis aktivist-forældre må flygte fra det brasilianske militærdiktatur og efterlade drengen hos sin bedstefar.

Men bedstefaderen dør, og Mauro er nu alene i en by, han ikke kender, omgivet af mennesker, han ikke kender, men som kendte hans bedstefar og gerne vil hjælpe ham.

Mauro tror, at forældrene er på ferie, og han venter dem tilbage, inden VM begynder, og Brasilien med Pelé på holdet skal leve op til sin favoritværdighed.

The Year My Parents Went on Vacation er ikke nogen uomgængelig, nyskabende film, men den skildrer indfølt og med humor og varme Mauros gradvise modningsproces og erkendelse af, at der er noget, som hedder piger, at hans forældre ikke er på ferie, og at Brasilien ikke kun er fuld af glade mennesker, solskin og fodbold.

Sidst, men absolut ikke mindst, er der Stefan Ruzowitzkys Die Fälscher (falskmøntnerne), der fortæller om en bizar, virkelig hændelse under Anden Verdenskrig, den såkaldte 'Operation Bernhard', hvor en jødisk falskmønter, Salomon Sorowitsch (Karl Markovics, der har et såre udtryksfuldt, markant ansigt), og en række jødiske håndværkere sættes til i en koncentrationslejr at efterligne og producere de pund- og dollarsedler, som nazisterne skal bruge til at ødelægge England og USA's økonomier med. Salomon vil gøre alt for at overleve. Han er pragmatiker og ligeglad med krigen og de fleste andre mennesker, men i koncentrationslejren knytter han sig til en ung medfange og møder samtidig idealisten Adolf Burger (August Diehl), der udfordrer Salomons måde at leve og tænke på.

Die Fälscher er en spændende, næsten thrilleragtig film, der belyser et forholdsvis ukendt kapitel af Anden Verdenskrig og samtidig fortæller en universel historie om de handlinger, der definerer ethvert menneske.

www.berlinale.de

Mere fra Berlin på luftskibet.information.dk/forsidesensationen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her