Læsetid: 3 min.

Blågårds Plads

27. september 1997

BEGIVENHEDERNE på Indre Nørrebro i København denne sommer er et klassisk eksempel på, hvad journalist Nils Ufer beskriver i bogen "Den nøgne journalist": Massemediers relative ligegyldighed over for udviklinger i samfundet, der kan aflæses på fredelige møder eller beskrives via interviews med forstandige mennesker. Den slags interesserer kun i ringe grad journalister.
Nils Ufer skriver:
"Til gengæld kan de få nogle overskrifter ud af det, når nogle af disse mennesker, hvis diskussioner var så ligegyldige, giver sig til at kaste med sten.
Stenkasterne er noget. Og når journalisterne kommer farende for at dække begivenheden, er der al mulig risiko for, at også de får sten i hovedet, sammen med de politibetjente, der er sendt ud for at oprette ro og orden. Det er egentlig ganske retfærdigt. For havde journalisterne gjort deres pligt og refereret, hvad der bevægede sig, kunne balladen måske have været undgået, og man kunne have talt sig til rette som civiliserede mennesker."
Præcis den situation stod næsten alle danske medier i den 14. juli 1997. Mandagen efter den weekend, hvor en bilradio, der spillede for højt, og nogle unge, som råbte skældsord efter politiet, udviklede sig til en voldsom anholdelse, hvor to politifolk følte sig truet på livet. Og efterfølgende to nætter med gadekampe, stenkast og rudeknusninger.
Som var Indre Nørrebro lige pludselig kommet flyvende fra det ydre rum og landet mellem Rigshospitalet og Åboulevarden, begyndte journalisterne hektisk at afsøge dette ukendte territorium.
BYDELEN FIK i de dage en fyldig dækning i de landsdækkende medier efter mottoet anything goes. En dækning, der uden at gøre læsere, lyttere og seere nævneværdigt klogere, var præget af sensationsjag, anonyme kilder og overdrivelser. Og som må have efterladt de fleste mediebrugere, der ikke i det daglige kan lægge vejen forbi Blågårds Plads, med indtrykket af bydelen som en slags Beirut eller Sarajevo.
Den seneste måned - længe efter at glasskårene var fejet op og gadebelysningen genetableret - har Information bragt en serie større artikler fra kvarteret omkring Blågårds Plads. Denne leder afrunder artikelserien, men selvfølgelig følger avisen også fremover, hvad der sker i bydelen.
Hovedindtrykket efter nogle temmelig almindelige uger på Indre Nørrebro er, at bydelen stort set er så larmende og ufredelig, som den har været i årtier.
BILLEDET AF det multikulturelle Nørrebro er præget af mange parallelle verdener, der sjældent synes at mødes. De mange fremstrakte hænder, som ikke bemærkes og gribes.
Politiet - eller i hvert fald den del af det, som politiinspektør Poul Lind står for, herunder nærpolitiet -
vil gerne spille en social rolle og sige god for tidligere straffede unge over for en arbejdsgiver. Men det kræver, at nærbetjentene kender de unge og får deres gang i de projekter, hvor de færdes. Det kan man ikke acceptere i projektet Gadepulsen i Sjællandsgade, hvor en anden arm af politiet, kriminalinspektør Aksel Norsgårds task force, har foretaget et par - efter projektledernes mening unødige - anholdelser.
Bydelsrådet appellerer til det lokale erhvervsliv om at udvise social ansvarlighed og ansætte de unge - også de tidligere kriminelle. Men dels er erhvervsstrukturen på Indre Nørrebro domineret af små virksomheder, der kun sjældent har ledige jobs. Dels afviser mange erhvervsdrivende blankt at ansætte medarbejdere med pletter på straffeattesten.
Bydelsrådets flertal har vedtaget en ambitiøs helhedsplan, der risikerer at ende som tomme hensigtserklæringer, fordi den er så afhængig af penge udefra. Indre Nørrebro føler sig i forvejen økonomisk underprivilegeret i forhold til andre dele af København, og mulighederne for at få penge fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S), socialminister Karen Jespersen (S) og arbejdsminister Jytte Andersen (S) bliver ikke større af, at bydelsrådets mest markante oppositionsparti (S) meldte sig ud af problemløsningen og stemte nej til den samlede helhedsplan på bydelsrådsmødet den 20. august.
Trods mange gode viljer kan vi endnu ikke være sikre på, at vi næste sommer slipper for knuste ruder, mørklagte gader og alle borgerkrigsreportagerne fra Nørrebro. Desværre.ni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu