Læsetid: 3 min.

Black Label og grøn revolution

Om vinindustrien, klimaforandringer og australske topvine
11. november 2006

Han ligner ikke en miljøtosse, som han står der til vinsmagning en novemberaften i København, den 72-årige vin-magnat Wolf Blass komplet med butterfly og kindkys til damerne. Det er næppe heller halmfyr og asketisk levevis, der fylder op i hans hverdag, men klimaforandringernes indflydelse på australsk vinproduktion tænder vildt lys i hans øjne. Han mere end antyder, at de, der betvivler nødvendigheden af at gøre noget ved problemerne, ikke alene er dårlige økonomer men rene ignoranter. Og han har noget at have sine synspunkter i.

Som topdirektør i og medgrundlægger af det globale vinfirma Beringer-Blass er han på mange måder den typiske, progressive forretningsmand, men når man selv har bygget sit brand op fra bunden og sådan set er brandet, er man nok industrimand, men i bund og grund også bonde. Derfor er der også skærende kontrast mellem hans udtalelser om de mange teknologiske triumfer på forbrug af sprøjtegifte, vinindustrien allerede har oplevet, og så de fremtidsudfordringer, der følger af kaotiske vejrforhold og tørken. Forretningsmanden tænker på bundlinjen, og bonden ved, at det står helt galt til.

I takt med, at der kommer vin i glassene, tager glæden ved produkterne over, og klimaproblemerne fortaber sig i smagningen af de vine, der bærer mandens eget navn, og som uden undtagelse er eksempler på, hvor gode vine der laves i Australien.

Meget at byde på

Blass udvandrede fra DDR i 1961 og grundlagde sit vinfirma i Australien i 1973. Mandens succes har været enorm, og når man smager hans Black Label, er det nemt at forstå hvorfor. Røde vine fra det sydlige Australien, hvert år udvalgt og blandet til perfektion med saft, kraft og usædvanlig behagelig frugt med tydelig taniner og eg. Alkoholprocenten er 14, og der kan indgå alt fra Cabernet Sauvignon over Merlot til Shiraz. Druerne tages der, hvor de er bedst det enkelte år, uanset om det så er Langhorne Creek, Barossa eller Eden Valley. I Danmark udbydes vinen sjældent, men af og til dukker f.eks. 99'eren op. Blass mener selv, at den har potentiale til at slå den topbedømte 98'er, men mener ikke, man rigtig kan udtale sig om det før om 15-20 år. For de fleste danske pengepunge er den uden for rækkevidde, men pyt, Blass har meget andet at byde på. I Gold Label-serien er der f.eks. en 100 pct. Shiraz fra Barossa, der med formidable 15 pct. kan trænge igennem den sureste novemberaften. Årgang 2003 er på én gang kraftfuld og blød, den emmer af frugt og er kun en anelse kortere i eftersmagen end Black Label. Til prisen et fund også med skruelåg! Vinen er til at drikke nu, og egen har et næsten røget præg. Prøv den en mørk vinteraften; den slår det meste fra Europa i samme kategori.

Blass kan meget andet end kraftig rødvin f.eks. hans Yellow Label Chardonnay fra 2005. Her er pære, melon og mere end et strejf af eg. Blød og behagelig og på niveau med californiere, der er 20-25% dyrere.

Som aftenen skrider frem, er det fristende at glemme alt om grønne revolutioner, men ved udgangen minder den iskolde novemberluft oven på et efterår, der nærmest var sommer, andre end vinbonden om, at den er helt gal derude.

****** Black Label 1999 , ca. 600,-

****** Gold Label 2003 Shiraz 109,-

***** Yellow Label Chardonnay 2005 89,95

Alle Wolf Blass, bl.a. i ISO og Superbest

www.vintappergaarden.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her