Læsetid: 4 min.

Blair klar til krig ni måneder før invasion em tilstår mord på brite i Irak

Blair besluttede sig for krig ni måneder før, den gik i gang, fremgår det af hemmelig dokumenter. Blair siger, det ikke var en beslutning, men en overvejelse
2. maj 2005

Storbritanniens premierminister, Tony Blair, og den amerikanske præsident, George W. Bush, var mindst ni måneder, inden krigen mod Irak blev indledt i marts 2003, fast besluttet på, at Iraks leder, Saddam Hussein, skulle fjernes.

Det viser hidtil hemmelige britiske dokumenter ifølge The Sunday Times i går. Blair afviste senere i går i et radioprogram, at han og regeringen skulle have besluttet sig så tidligt.

Afsløringen af dokumenterne kan vise sig at få indflydelse på udfaldet af den kommende torsdags britiske parlamentsvalg, hvor Irak-krigen - og i særdeleshed spørgsmålet om, hvorvidt Blair talte sandt, da han fremlagde begrundelsen for at gå i krig - er dukket op som et væsentligt spørgsmål i den sidste uges hektiske valgkamp.

Blair har hele tiden fastholdt, at han ikke havde forpligtet Storbritannien til at deltage i et angreb på Irak, før Saddam havde fået en sidste chance til at uskadeliggøre forbudte masseødelæggelsesvåben. Han har også tidligere sagt, at et 'regimeskifte' - at styrte den irakiske diktator - aldrig var hans mål.

"Jeg talte faktisk om regimeændring, i fald det ikke var muligt at få ham (Saddam Hussein, red.) til at følge folkeretten, sagde Blair i går i et telefon-radioprogram.

Som reaktion på artiklen i Sunday Times erkendte han, at han i juli 2002 havde diskuteret med regeringens top mulighederne for at få Saddam fjernet. Avisen havde i sin artikel gjort rede for, hvad der skete på det møde.

"Selvfølgelig tænker man hele tiden på, hvad der nu vil ske, hvis vi ikke kan klare det på en fredelig måde, forklarede Blair, men tilføjede så, at det er ukorrekt, at han og hans nærmeste i regeringen allerede besluttede sig for det på det omtalte møde.

ritzau

- Den idé, at vi skulle have besluttet os definitivt til militær handling på det tidspunkt er forkert og modsiges af den kendsgerning, at vi adskillige måneder senere gik tilbage til FN for at sikre en endelig resolution. Hvis Saddam havde overholdt FN-resolutionen, så ville det have været enden på det, sagde Blair.

Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, der er lækket til The Sunday Times, anbefalede Blair på mødet i juli 2002 med deltagelse af højtstående regeringsmedlemmer, militærfolk og personer fra efterretningstjenesten, at Saddam skulle fjernes.

- Hvis den politiske ramme er rigtig, vil folk støtte et regimeskifte, sagde Blair blandt andet.

Udenrigsminister Jack Straw anførte ifølge de nu offentliggjorte dokumenter på mødet, at begrundelsen for at angribe Irak var "tynd", fordi "Saddam ikke truer sine naboer, og hans lager af masseødelæggelsesvåben er mindre end Libyens, Nordkoreas og Irans".

Straw foreslog i stedet, at der skulle udarbejdes et ultimatum til Irak om adgang for FN's våbeninspektører, hvorved der kunne fremprovokeres en konfrontation, der "kunne bidrage til den juridiske retfærdiggørelse for magtanvendelse".

Den britiske efterretningschef, Richard Dearlove, der kort før mødet i juli 2002 var vendt tilbage fra møder med den amerikanske topledelse i Washington, konkluderede på mødet, at en militæraktion mod Irak "nu vurderes som uundgåelig, og at efterretningsoplysninger og kendsgerninger centreres om denne politiske linje".

Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter beordrede Blair chefen for den britiske forsvarsstab, Michael Boyce, til hurtigt efter mødet at fremstille en detaljeret plan for krigen mod Irak.

De nye oplysninger giver oppositionen ny ammunition mod Blair før torsdagens valg. Både De Konservative og De Liberale Demokrater har beskyldt ham for at lyve over for den britiske offentlighed. Netop Irak-politikken har vist sig at være Blairs svageste side i valgkampen, og meningsmålinger har tidligere vist, at netop denne del af politikken placerer ham lavt på troværdighedsskalaen.Fem mistænkte tilstår drabet på britisk hjælpearbejder i Irak. Mindst ni personer dræbt under ny vold det sidste døgn

Bortførelse

Fem mistænkte mænd, som blev pågrebet tidligt søndag af irakiske styrker, har tilstået bortførelsen af den britiske hjælpearbejder Margaret Hassan og det efterfølgende drab på hende. Det oplyste en embedsmand i det irakiske indenrigsministerium.

"De har indrømmet at have taget del i bortførelsen og drabet på Margaret Hassan," sagde embedsmanden til det franske nyhedsbureau AFP. Han tilføjede, Hassans tøj og hendes dokumenter blev fundet under razziaen.

De mistænkte blev anholdt i forbindelse med to separate aktioner i hovedstaden Bagdads sydlige udkant, som irakiske styrker gennemførte sammen med amerikanske soldater. I alt blev 11 personer anholdt under aktionerne.

Den 59-årige Margaret Hassan var leder af hjælpeorganisationen CAREs aktiviteter i Irak, da hun blev bortført i Bagdad i oktober sidste år.

Den arabiske tv-station al-Jazeera meddelte måneden efter, at den havde modtaget et videobånd, hvorpå en mand skød en kvinde, som havde bind for øjnene, og som syntes at være Margaret Hassan. Hun havde boet i Irak i over 30 år og var gift med en iraker.

Selv om liget af hende aldrig er blevet fundet, menes det, at hun blev myrdet.

Hundreder er bortført

Hundreder af udlændinge er i de seneste halvandet år blevet bortført i Irak. Omkring 50 er blevet dræbt, adskillige ved halshugning, efter at bortførernes krav ikke var blevet opfyldt.

I går skød og dræbte oprørere fem irakiske politibetjente ved en kontrolpost tæt på en uddannelsesinstitution for militæret, der tjener som amerikansk kaserne.

Snesevis er blevet dræbt i i over 15 bombeattentater i Bagdad den sidste tid efter en rolig periode efter valget i januar. Søndag gav den nyudnævnte premierminister, Ibrahim Jaafari, meddelelse om et nyt initiativ til bekæmpelse af det blodige oprør.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her