Læsetid: 5 min.

'Det er blevet ok at slå på Tyrkiet'

Forholdet mellem Europa og Tyrkiet belastes af gensidig dæmonisering, tyrkisk paranoia og Europas vaklen over for Tyrkiets demokratisering
10. januar 2007

Når EU-landene belærer Tyrkiet om menneskerettigheder, klinger det hult blandt tyrkerne. Det mener Nora Fischer, der med forholdet mellem Europa og Tyrkiet som omdrejningspunkt er ved at tage sin doktorgrad ved Oxford Universitet.

For hvordan kan EU-landene tillade sig at diktere udfaldet af tyrkiske retssager samtidig med, at der stilles krav om domstolenes uafhængighed, og hvor er Europas opbakning til de kvinder, der gerne vil bære tørklæder på hospitaler, i retssale og på skoler? I praksis har europæiske politikere begrænset deres støtte til menneskerettigheder i Tyrkiet til journalister, kurdere og kristne. Men det tyrkiske tørklædeforbud, som over halvdelen af den tyrkiske befolkning ser som en krænkelse, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) stadfæstet uden, at der har lydt ét kritisk ord i Europa.

Nora Fischers forskning tegner et billede af et 500 år gammel had-kærlighedsforhold mellem Europa og Tyrkiet, der set fra tyrkisk side har udviklet sig til en stribe ydmygelser af både Tyrkiet og tyrkerne de seneste år. Det dobbelte europæiske forhold til menneskerettighederne i Tyrkiet er ifølge Nora Fischer et eksempel på en grundlæggende manglende afklaring i Europa. EU står i en identitetskrise og ved ikke, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer, og derfor ved det heller ikke, hvad det vil med Tyrkiet.

"I lang tid fokuserede EU på den økonomiske krise og menneskerettighedsspørgsmålet, og det var det let for dem at gemme sig bag," siger hun.

"Men efterhånden som Tyrkiet gjorde fremskridt på de områder, kom identitetsspørgsmålet ud af skabet. Og det er der ingen i Europa, der prøver at forholde sig til. Der er en asymmetri i den europæiske selverkendelse. Jeg ser meget sjældent nogen kaste sig ud i en nærmere undersøgelse af, hvad det egentlig vil sige - at få Tyrkiet med i EU."

Europæisk fjendtlighed

Nora Fischer har noteret sig, hvornår det blev acceptabelt at sige, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa.

"Første prik på radaren kom i debatten op til EU-topmødet i december 2004, hvor man for alvor hørte, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa. Før det var tabu at sige, og først da blev det klart hvor meget fjendtlighed, der er i Europa på grund af identitetsspørgsmålet."

For Tyrkiet har den europæiske fokusering på identitet skabt den modreaktion, der for øjeblikket holder den tyrkiske EU-opbakning nede omkring 30-40 procent.

"Jeg synes, det er mærkeligt, at Tyrkiets muslimske karakter skulle være så meget mere ubehagelig for EU-landene end for eksempel Polens katolske. Tidligere var der en mild uvidenhed over for islam og Tyrkiet, men efter 11. september er det blevet til en aktiv frygt for det ukendte. Og det på trods af, at militant islam er aldeles marginaliseret i Tyrkiet, og at islam i øvrigt spiller samme rolle som katolicismen i Polen eller Spanien."

Nora Fischer er født af en kristen-amerikansk mor og jødisk-amerikansk far i Iran, er opvokset i Kina og Japan og har boet i Istanbul de sidste otte år, hvor hun i dag er tyrkisk gift. At hun som (en slags) vesterlænding og akademiker er tyrkisk gift har gjort, at hun bliver konfronteret med masser af fordomsfulde spørgsmål fra folk, der burde vide bedre.

"Europæerne har et fordrejet syn på Tyrkiet. De ved ikke hvad det vil sige at være kvinde i det her land, de tror, at de er på et højere moralsk stade. Jeg kan komme med hundreder af anekdoter om veluddannede europæeres spørgsmål om, at ikke alle kvinder skal gå med tørklæde eller om, hvorvidt en muslimsk familie kan acceptere, at deres søn gifter sig med en kristen. Hvorfor bliver det forventet, at det er den muslimske familie, der har et problem med det og ikke den kristne?"

Beundring for Europa

I både Tyrkiet og Europa foregår der en debat om, hvad Tyrkiets alternativer er, hvis Europa i en eller anden grad lukker døren. De fleste er enige om, at en større politisk tilnærmelse til landene i Mellemøsten er urealistisk. Rusland og de såkaldt tyrkiske republikker i Centralasien er derimod mere realistiske, mener tyrkerne selv. Men for Nora Fischer er der ingen tvivl om, at Tyrkiet ikke reelt har andre muligheder end at fortsætte kursen mod vest.

"Der er ikke et ikke-vestligt Tyrkiet at gå tilbage til. Weekenden kan ikke flyttes til fredag-lørdag som i den arabiske verden, alfabetet kan ikke ændres tilbage til det arabiske og kalenderen kan ikke ændres tilbage til den muslimske. Det er nu alt sammen en del af det at være tyrkisk."

Tyrkiet har siden den moderne stats grundlæggelse modelleret sine institutioner og sin forfatning efter vestlige forbilleder. Det bliver fejlagtigt opfattet som et tyrkisk forsøg på at annullere det, der er tyrkisk og erstatte det med noget, der er vestligt. Men sådan skal man ikke se det, mener Nora Fischer. Det skal i stedet ses som en erkendelse af, at det er gennem demokrati, at Tyrkiet kan bevare det, der er tyrkisk, og beskytte det mod de kræfter inden for og uden for landes grænser, der måtte ønske at dele det op.

"Der er i Tyrkiet en beundring for det Europa, som landet engang dominerede, men også en frygt for, at Europa vil forandre Tyrkiet. Det er ikke fordi, de hader sig selv, at de hellere vil være franske, men fordi de kan lide sig selv og gerne vil være moderne. De kopierer Europa for at bevare deres uafhængighed."

De største slag mod Tyrkiet falder i øjeblikket i den franske præsidentvalgkamp, hvor Tyrkiet er blevet et af hovedemnerne til trods for, at Tyrkiet ikke har udsigt til at blive medlem af EU hverken i den kommende præsidents embedsperiode eller i den næste.

"Tyrkiet og EU-landene laver dæmoner ud af hinanden til eget brug, men det, der er behov for er en mere ansvarlig og samlet indsats fra folk, der støtter Tyrkiet, end det vi har set indtil nu. Der skal skabes opmærksomhed om Tyrkiet, og det er ikke nok bare at skrive en leder i en avis. I alt det her har man helt glemt, at det handler om, at Tyrkiet skal demokratiseres og, at EU skal hjælpe."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu