Læsetid: 6 min.

Blik for fattigdom

Hvad får en sydamerikansk filmpoet til at kaste sig over John Le Carrés britiske diplomati? Brasilianske Fernando Meirelles forklarer, hvorfor han valgte at filme en forbudt bog, der langt hen ad vejen ikke interesserede ham
16. september 2005

LONDON - Efter City of God (2002) har forventningerne til den brasilianske instruktør Fernando Meirelles været store. Filmen, der i et dokumentarisk anslag skildrer, hvordan fattige børn i Rios slumkvarterer vokser op til brutale gangstere, blev nomineret til fire Oscar og i alt præmieret med over 50 priser verden over. I kølvandet herpå blev den tidligere videokunstner og børne-tv-instruktør pludselig et af filmbranchens varme navne.

"Der var i hvert fald mange, der ville lave film med mig," indrømmer Meirelles.

"Uanset hvilken idé, jeg havde, var der en producer, der ville skyde penge i den. Jeg fik tilsendt alle mulige manuskripter fra Hollywood, fra Collateral til... ja, til ting, jeg kun kunne grine ad. Det lagde selvfølgelig et vist pres på mig. Kan jeg leve op til succesen? Hvordan undgår jeg at gentage mig selv? Heldigvis har jeg en god agent, der sagde, at jeg skulle lave, hvad jeg havde lyst til, og i øvrigt ikke spekulere på, hvordan resultatet ville blive modtaget. 'Efter City of God kan du tillade dig at lave to dårlige film, det er først tredje gang, bordet fanger,' sagde han."

I så fald har Meirelles vist stadig ret til at lave to dårlige film. I hvert fald er de fleste i dag enige om, at instruktøren valgte rigtigt, da han takkede ja til at dreje John Le Carrés roman Den standhaftige gartner (2002).

Tilfreds Le Carré

Filmatiseringen af historien om en selvudslettende britisk diplomat (Ralph Fiennes) i Kenya, der i sin jagt på at finde årsagen til drabet på hans kone Tessa (Rachel Weisz) kommer på sporet af en tvivlsom forbindelse mellem britiske politikere og et medicinalfirma, der tester produkter på afrikanske aids-patienter, gjorde en god figur i hovedkonkurrencen på den netop overståede Venedig Film Fe-stival, mens New York Times kaldte den "et yderst velafviklet stykke populær underholdning, der sandsynligvis vil leve videre i dine tanker og måske endda forstyrre din samvittighed".

Alt det ved Fernando Meirelles i sagens natur ikke noget om, da Information for en lille måned siden mødte ham i forbindelse med den britiske premiere på The Constant Gardener. Ikke desto mindre var instruktøren i godt humør. Et par dage inden havde Le Carré set filmen, og i morgenaviserne var forfatteren citeret for at være ovenud tilfreds med resultatet.

"Det, der varmer mig mest, er, at han siger, at filmen lever på sine helt egne præmisser uden at give køb på bogens ånd," fortæller Meirelles, der undervejs arbejdede tæt sammen med Le Carré omkring manuskriptet, der er skrevet Jeffrey Caine.

"Jeffreys første manuskript handlede om det britiske klassesamfund, og en masse scener foregik i alle de her pubber og klubber, hvor engelske mænd sidder og taler alvorligt med hinanden. Det interesserede mig ikke en pind, og det forstod både John og Jeffrey. Jeg ville gerne have filmen ud på gaden, helt ud i slummen i Kibera. Det var det, der interesserede mig ved historien."

- Hvorfor så ikke lave din egen film?

"Jamen, det var jeg egentlig også godt i gang med. En del af den skulle netop foregå i Kenya, og det var chancen for at filme dér, der vakte min interesse for The Constant Gardener. Jeg var sjovt nok på vej hjem fra Kenya, da jeg mødte Simon, produceren, og han gav mig manuskriptet, selv om jeg sagde, at jeg ikke var interesseret i at lave en film på engelsk. Men så læste jeg det og så billederne af dette smukke land for mig. Samtidig syntes jeg, det var spændende at lave en film, hvor medicinalindustrien er forbryderne. De er jo ikke kun slemme, deres produkter gør jo rent faktisk en forskel; det er deres jagt på profit, der virker forkastelig. I Brasilien er de i åben strid med regeringen, der betaler al aids-behandling og derfor ikke vil finde sig i de høje priser på medicin. For fire år siden forsøgte regeringen af nedsætte priserne på medicin, men de blev modarbejdet af firmaerne, med det resultat at regeringen i dag køber upatenteret medicin."

En sand historie

- Er det sådanne sociale kontroverser, der motiverer dig som filmmager?

"Nej. Jeg laver film om det, der interesserer mig, og jeg ser ikke mig selv som en politisk filmmager eller noget i den stil. Jeg prøver at lade være med at dømme eller prædike og i stedet vise tingene, som de er."

- Er dette så et sandt portræt af medicinalindustrien?

"Historien er baseret på en virkelig hændelse, der fandt sted i Nigeria, hvor et amerikansk medicinalfirma testede deres produkter. Folk, der ville have gratis medicin, skrev under på, at de tog det på eget ansvar. Problemet er jo bare, at folk er så fattige, at de ikke kan få medicin på andre måder! Efter fem måneder begyndte patienterne at få problemer med deres ben og mange kunne pludselig ikke gå. Det er den historie, som inspirerede John til sin bog."

- Filmen er vred, men bogen er endnu vredere, synes jeg.

"Ja, vi peger jo ikke fingre ad nogen, som bogen gør. Ingen firmaer er nævnt. Vi skød en scene, hvor Tessa går over til sin computer og læser en masse ting om firmaer, der bliver nævnt ved navn, samt om Læger uden Grænser. Det var nærmest en lille dokumentarfilm, men den fungerede ikke. Det lød, som om jeg prædikede."

- Bogen er forbudt i Kenya, fordi den fremstiller den kenyanske regering som korrupt. Havde I problemer med at filme i landet?

"Faktisk ikke. Bogen blev skrevet under den tidligere præsidents regering, hvor der fandt en masse korruption sted. Det forsøger den nuværende regering åbenbart at komme til livs og distancere sig fra. Så de da vi henvendte os for at få lov til at filme, var folk meget hjælpsomme."

$SUBT_ON$Vant til fattigdom

- Havde I problemer med at optage i slumkvartererne?

"Overhovedet ikke. Tværtimod. Det, der slog mig, første gang jeg oplevede Kibera, var, hvor imødekommende folk er. Stemningen er meget anderledes end i slumkvarterene, hvor vi optog City of God. De brasilianske favelaer er som Beverly Hills sammenlignet med den fattigdom, der hersker i Afrika. I Brasilien er der vand, elektricitet og vægge af beton eller træ eller mursten. I Afrika er hytterne lavet af mudder, man laver mad ved åben ild, og der er ingen sanitet. Dette til trods eksisterer der en glæde og venlighed blandt indbyggerne i Kibera, som overraskede mig meget og står i dyb kontrast til den aggressivitet, der hersker i favelaerne. Jeg talte med en kenyansk mor og sagde til hende, at det var utroligt, så glade børnene var for at tale med os fra filmholdet. Hun spurgte, hvorfor det undrede mig; om ikke børnene, der hvor jeg kommer fra, er sådan. Jeg måtte fortælle hende, at jo, vi lærer vores børn at være høflige, men også at de ikke skal tale med fremmede. Det kunne hun slet ikke forstå!"

- Er der ikke svært at fokusere på at skyde en film, når man ser så megen fattigdom?

"For at sige det lige ud, så er jeg vant til at distancere mig fra den slags. Ikke fordi jeg er filminstruktører, men fordi jeg kommer fra et udviklingsland, hvor man ikke kan eksistere, hvis man ikke kan lukke øjnene for fattigdom indimellem. Det er hårdt sagt, men sådan er det," siger instruktøren, der inden længe vil fortsætte med det projekt, han tilsidesatte for at lave The Constant Gardener.

"Det er en film om globaliseringen. Den skal indspilles i syv forskellige lande, deriblandt Kenya, og kort fortalt vil den handle om, hvordan livet kan anskues på andre måder, end det bliver gjort i den vestlige verden. Den dømmer ikke hverken ideologier eller livsstile, men i sidste ende skulle publikum gerne spørge sig selv, hvad de har brug for - og ikke brug for - for at leve et lykkeligt liv."

- Vil du lave den på engelsk?

"Den bliver på flere sprog, men generelt, så nej. Jeg vil gøre lige som Almódovar, hvis jeg kan: Lave film om mit hjemland og på mit hjemlands sprog til et internationalt publikum. The Constant Gardener var en undtagelse - en glædelig undtagelse!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu