Læsetid: 4 min.

Der er blod i din kaffe

17. august 2006

Filippinerne hærges af politiske drab og forfølgelse af fagforeningsaktivister - med Arroyo-regeringens og den multinationale koncern, Nestlés velsignelse, lyder beskyldningerne

Hætteklædte mænd på motorcykel på øen Negros i Filippinerne lokkede den 20. juni Eladio Dasi-an i baghold og dræbte ham, da han var på vej hjem. Eladio Dasi-an var tidligere medlem af New People's Army - 'Det Nye Folks Hær' (NPA), den væbnede gren af Det Filippinske Kommunistparti (CPP). Dasi-an havde dog forladt guerillahæren og arbejdede nu for menneskeretsgruppen Karapatan. Mordet på Dasi-an var blot endnu et nummer i rækken af politiske mord, der i antal er nået op på over 500 siden Gloria Macapagal Arroyo blev præsident i 2001.

Et af de kendteste er mordet på Nestlé-arbejderen Ka Fort Fortuna i september 2005. Ka Fort var også på vej hjem, da han blev holdt op af to hætteklædte gun men på motorcykel og dræbt med to skud i ryggen. Han var fagforeningsformand på fabrikken Nestlé-Cabuyao Philippines og en højt respekteret faglig leder. At den schweizisk baserede, multinationale fødevarekoncern Nestlé har medansvar for mordet på Ka Fort, er ingen filippinsk arbejder i tvivl om. I snart fire år har arbejderne gennemført en overenskomstmæssig strejke for at fastholde en pensionsordning, som det multinationale selskab vil have ud. Arbejderne mener der er tale om en principiel kamp, der har betydning ikke bare for dem selv, men for alle filippinske arbejdere. Nestlé-arbejderne i Filippinerne har - med henvisning til mordet på deres fagforeningsformand - startet en boykotkampagne mod Nestlé under overskriften There is Blood in your Coffee - boycott Nestlé.

Alene i år er mindst 80 kritikere af regimet blevet myrdet af dødspatruljer af hætteklædte 'ukendte gerningsmænd'. Ofrene er som regel myrdet ved et eller flere skud i ryggen, når de var på vej hjem. De har typisk været politiske, kvindepolitiske og faglige ledere, men i stigende grad også advokater, journalister, katolske præster, studerende og menneskeretsaktivister. Mordene bliver aldrig opklaret for det ønsker myndighederne ikke, og ingen vidner tør stå frem.

$SUBT_ON$Total krig

International Confederation of Free Trade Unions skrev i sidste måned et brev til præsident Arroyo med overskriften: "Alarmerende stigning i antallet af krænkelser af fagforeningerne og menneskerettighederne". I brevet noterer den faglige sammenslutning, at situationen med de mange politiske mord placerer Filippinerne "i samme kategori som Colombia, som sidder inde med den makabre rekord at have det højeste antal mord på fagforeningsaktivister i verden". Den opfordrer præsidenten til at gøre noget for at stoppe bølgen af politiske mord.

Præsident Arroyo udtalte for nylig, at hun nu "har fundet en måde, hvorpå hun vil bekæmpe det kommunistiske oprør, nemlig gennem en strategi med 'total krig' kombineret med udviklingsprogrammer, der skal få bønderne til at stoppe støtten til revolutionen". Hun har proklameret, at hun i løbet af ét til to år vil besejre oprørerne i "de kritiske områder", dvs. der, hvor guerillahæren står stærkt.

Arroyo vil bruge en mia. pesos (cirka 125 mio kroner) til at finansiere militære, politimæssige og efterretningsmæssige operationer mod den kommunistiske guerilla og 75 mia pesos (cirka en mia. kroner) til investeringer og udvikling i de næste 3 år, bl.a. til drikkevand, bedre skoler, sociale tiltag osv.

Da Arroyo overtog præsidentposten i 2001 efter den afsatte præsident Estrada lovede hun, at hendes regering ville fokusere på skabelsen af nye job, sætte mad på hvert et bord og sørge for uddannelse til børnene. Men Arroyo-regeringens økonomiske politik har gjort løfterne til skamme. Hun har fortsat sin forgænger Estradas økonomiske politik med udhuling af lønninger, privatiseringer, fleksjob og kontraktansættelser - alt sammen til skade for arbejderne og til gavn for arbejdsgiverne, som hun yderligere forkæler gennem skattelettelser og investeringsstøtte.

Efter fem år under Arroyo lever mange filippinere under fattigdomsgrænsen, og de fattige må bogstaveligt talt fodre deres børn med affald! 32 procent af den filippinske arbejdsstyrke (godt 36 mio.) er uden job - den højeste arbejdsløshedsprocent siden Marcos' fald i 1986.

De fleste filippinere mener, at livet er blevet vanskeligere og hårdere i de sidste fem år. Det skaber grobund for utilfredshed og potentielt oprør fra de fattige, arbejderne og bønderne.

$SUBT_ON$Mao-inspiration

Det Nye Folks Hær, der blev grundlagt i 1969, er vokset fra en gruppe radikale universitetsstuderende til en af de mest indflydelsesrige kommunistiske oprørsbevægelser i verden. Dens medlemmer, primært arbejdere og bønder, er tilhængere af 'marxisme-leninisme-Mao Zedong-tænkningen, og drager militært fordel af landets ujævne og vilde terræn, når de mobiliserer bønder og arbejdere i de ekstremt fattige landdistrikter.

I dag hævder Det Nye Folks Hær, at den er tilstede i 70 ud af 79 provinser, og den tæller ifølge regeringskilder mellem 7.000 og 10.000 kæmpende guerillaer. Guerillaerne foretager hver uge adskillige angreb på regeringsmål såvel som på erhvervsvirksomheder som nægter at betale hvad oprørerne kalder 'revolutionsskat'.

Arroyos store plan med totalkrig mod kommunisterne er blevet modtaget med skepsis. Hvordan kan hun tro at hendes regime vil kunne besejre den kommunistiske bevægelse med militære midler, når dette ikke er lykkedes for hendes forgængere? Og har hun i virkeligheden en helt anden dagsorden? Forsøger hun med sin heksejagt på kommunisterne at smadre den alliance, der er ved at opstå mellem kommunisterne og utilfredse middelklassefolk omkring kampagnen Oust Arroyo ('Styrt Arroyo') pga. stor utilfredshed med den korruption, som beviseligt lå bag hendes genvalg til præsidentposten. Med sit udspil 'til kamp mod kommunismen' gør Arroyo sin politiske overlevelse endnu mere afhængig af det filippinske militær.

Der er grund til at frygte at Arroys plan vil føre til endnu flere politiske mord.

Irene Clausen deltog i maj i en 'fact finding mission' i Filippinerne, der skulle dokumentere krænkelser af menneskerettigheder med særlig fokus på politiske mord - og besøgte ved den lejlighed de strejkende Nestlé-arbejdere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu