Læsetid: 3 min.

En blodig, ond besked

Det kom tilsyneladende fuldstændig bag på jordanerne, at de kunne være et mål for terrorbombninger. Men det burde det måske ikke gøre
12. november 2005

Det var en blodig, ond besked til den dristige, lille kong Abdullah. 'Hjælp amerikanerne, oplær deres irakiske politifolk, tag godt imod officererne fra deres specialstyrker - og du bliver al-Qaedas nye mål.' Og alligevel ikke så ny endda.

En ansat ved den amerikanske ambassade, Laurence Foley, var det blødeste mål, for han elskede Mellemøsten og boede i Amman. Han blev dræbt for tre år siden. Men 67 dræbte - de fleste af dem jordanere - er et rystende slag for en mand, der engang stod i spidsen for den såkaldte 'elite' af Jordans specialstyrker, og som nu regerer over den lille bunke sand, Churchill skabte og kaldte 'Jordan'.

Og hvis er skylden? Jamen, det er selvfølgelig Abu Musab al-Zarqawis skyld. Den samme irriterende, sære, skånselsløse, tågede Zarqawi, som amerikanerne tilsyneladende har lige så store problemer med at tage til fange eller dræbe, som de har med Osama bin Laden eller Mullah Omah eller for den sags skyld Radovan Karadjic og Ratko Mladic, krigsforbryderne, der slagtede muslimerne ved Srebrenica og andre byer i Bosnien.

Selvmordsbomberne, der dræbte 67 uskyldige mennesker i Amman, bar, med den af alle journalister så elskede kliche, al-Qaedas og al-Zarqawis tydelige sølvmærke. Hvorfor bliver vi ved med at tillægge disse uvæsener med egenskaber ved sølv?

Hvis, altså, al-Zarqawi er i live. Den småkriminelle mand fra den jordanske by Zarqa var i den grad i live i 2003, da den illegale invasion af Irak blev iværksat af USA og England. Men mange i Irak tror, han omkom under krigens første luftangreb. I Zarqa er hans kone, som han var meget dominerende over for, nu begyndt at arbejde for at forsøge familien.

Da hans mor døde sidste år, modtog familien ingen kondolencehilsner fra al-Zarqawi, en besynderlig forglemmelse fra en mand, der tilsyneladende følger en meget streng fortolkning af islam.

Gentagne gange har amerikanske efterretningsofficerer 'identificeret' al-Zarqawi på videobånd, der viser henrettelse af vestlige gidsler. Men morderne var altid skjult bag tørklæder, og talte med forvrængede stemmer. Hvordan kunne amerikanerne genkende al-Zarqawi?

Ubesvarede spørgsmål

Der er mange ubesvarede spørgsmål om al-Qaedas rolle i Irak - og nu i Jordan - som vi journalister i dag foretrækker at lade ubesvarede. Hvorfor Jordan? Hvorfor nu?

Jo, dels fordi kong Abdullah er en så loyal tjener for præsident George W. Bush. Dels fordi hans styrker træner irakiske soldater. Dels fordi han giver amerikanske specialstyrker lov til at træne disse soldater på hans jord. Dels fordi Jordan også er blevet luftbase for amerikanske bombefly, der angriber byer i selve Irak. Og endelig fordi Jordan, med sit ukonstitutionelle monarki og voksende slumkvarterer af muslimer i de store byer, udgør 'Vestens' svage punkt i Mellemøsten.

Lige siden faderens død, har jordanere såvel som andre arabere spurgt sig selv, om kongen kan retfærdiggøre sin eksistens i det, der engang hed Transjordanien.

"Hvad er kongen der for?" blev jeg spurgt for ikke så længe siden i Jordan. Et farligt spørgsmål - og enhver voldelig handling mod hans kongedømme gør spørgsmålet endnu mere ildevarslende. Jordans fredsaftale med Israel er så upopulær som nogensinde i landet.

Radisson Hotel, et af onsdagens bombemål, blev ofte benyttet af israelske gæster i Jordan. Fordi han er så populær i Vesten, fordi han taler engelsk bedre end arabisk, fordi han er søn af den dristige, lille Kong Mark den Første, kong Hussein, og fordi han er uddannet på Sandhurst, er kong Abdullah en populær person i Europa og USA, altid velkommen i Downing Street og Det Hvide Hus. Men der er folk i Jordan, der ikke ønsker ham det godt.

De ondskabsfulde angreb onsdag nat var en advarsel om, at kongen måske ville være sikrere i London end han er i Amman.

© The Independent

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her