Læsetid: 2 min.

En blomst i slow motion

Et talent folder sig ud: tung emotionalitet og farverige detaljer i pianisten Christoffer Møllers hyldestsuite, 'To The Long Lost', til og med Palle Mikkelborg
6. oktober 2005

I december 2003 uropførte den unge jazzpianist og kirkeorganist, Christoffer Møller, en suite, "To The Long Lost", ved en koncert i Copenhagen Jazzhouse. Værket var en hyldest til og med trompetisten Palle Mikkelborg. En brusende koncertoplevelse dengang.

Nu er en cd-indspilning langt om længe en realitet med visse justeringer i besætningen og muligvis også i værket.

Store dele af de fire satser i "To The Long Lost" er fokuseret på fortættede stemninger og lange udviklingsforløb i krydsfeltet mellem det fast komponerede og musikernes improviserede udfoldelse, levendegjort med en oktet af blæsere og rytmegruppe plus Mikkelborg, der som hovedsolist præger indspilningen med sit luftigt dvælende og ind imellem ekstatisk stræbende trompetspil.

Møllers kompositioner folder svævende klange og melodier ud i rummet, og lader den fremragende amerikanske trommeslager, Danny Gottlieb, som han har fået et fortløbende samarbejde med, pulsere i musikkens bund og skabe rytmisk sammenhæng.

Stærke folk som Fredrik Lundin (tenorsax og fløjte) og Peter Fuglsang (altsax og klarinet) sidder i blæsersektionen. Og mens Lennart Ginman (bas) sværger til klippefast akkompagnement, krydrer den delvist Bill Frisell-inspirerede Jeppe Kjellberg begivenhederne med både ynde og forreven kant på el-guitar.

Ambitiøst og personligt

Det er musik, der i første omgang forekommer tung i sin mørke emotionalitet og rolige udvikling, men pladen vinder ved genhør og afslører sine smukt udformede melodiske og harmoniske detaljer - og de mere eksplosive i den for balancens skyld meget vigtige tredje-sats, "Unbodied" - som en blomst, der folder sig ud i dramatisk slow motion.

"To The Long Lost" er et ambitiøst og personligt værk med større rækkevidde end triopladen SAN, der i foråret indbragte Christoffer Møller prisen som årets nye danske jazznavn ved Danish Music Awards Jazz 2005.

Mere i vente?

I tillæg til suiten høres tre andre selvskrevne kompositioner med Møller på klaver og Prags filharmonikere. Disse vignetagtige og mere anonyme crossover-stykker forstærker indtrykket af Møller som en musiker, der ligesom Mikkelborg selv - og for den sags skyld væsentlige instrumentkollegaer som Keith Jarrett, Chic Corea og Joachim Kühn - er optaget af både jazzens rytmisk-improvisatoriske væsen og den europæiske kompositionsmusik.

Man har ligesom på fornemmelsen, at der er mere i vente. Det er en god fornemmelse, for så vidt som Møller ikke giver køb på energien og uforudsigeligheden i sin musik.

Christoffer Møller With Palle Mikkelborg: To The Long Lost (Universal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her