Læsetid: 6 min.

'Havde jeg blot anet...'

24. marts 2006

Min ære er blevet beklikket, og det vil jeg ikke have siddende på mig, siger Informations kritiker Erik Skyum-Nielsen, der mener, at Poul Behrendt sammenblander dom og anklage over ham i sin nye bog ’Dobbeltkontrakten’

I dag udkommer Poul Behrendts nye bog Dobbeltkontrakten, der beskriver en ny litterær tendens til at sammenblande fakta og fiktion hos bl.a. forfattere som Peter Høeg og Claus Beck-Nielsen.

Desuden anklager Behrendt bl.a. Informations højtestimerede kritiker Erik Skyum-Nielsen for ved mindst en enkelt lejlighed selv at have indgået en hemmelig dobbeltkontrakt med sin avis' læsere.

Nemlig da Skyum den 19. januar 1994 over en hel avisside i Information sendte en bredside af litteraturkritiske missiler mod de kritikerkolleger, der havde givet den internationalt anerkendte bestsellerforfatter Peter Høeg alt for ukritisk medløb for romanen De måske egnede, der var udkommet nogle måneder før.

Men mere interessant såede Skyums bredside, betitlet 'Forfatteren som blind passager - Betragtninger over sidste sæsons mest overvurderede bog', også begrundet tvivl, om hvorvidt bogen stod som dokument, eller udelukkende var fiktion.

Faktisk forventedes læseren at acceptere værket som begge dele. Netop det fænomen, Behrendt nu navngiver 'dobbeltkontrakten' (se interview med Poul Behrendt Information den 22. marts, red.).

Men samtidig fortav Erik Skyum-Nielsen sin egen dobbeltrolle, mener Behrendt. Nemlig, at han i januar 1994 samtidig var forældre-medlem af bestyrelsen for Bordings Friskole, selveste forbilledet for Høegs lidet smigrende beskrivelse af 'Biehls Privatskole'.

Oplysningen har Behrendt fundet i Kraks Blå Bog 1996, da Skyum var avanceret til styrelsesformand på skolen og angav at have været medlem af forældrebestyrelsen de seneste fem år.

Skyum kunne med andre ord have interesse i at undergrave romanens portræt af privatskolen som en brutal opdragelsesanstalt. Hvilket han, ifølge Behrendt, netop gjorde ved at så tvivl om historiens ægthed.

- Burde du have gjort redaktionen og læserne opmærksom på din dobbeltrolle?

"Poul Behrendt mener åbenbart, at jeg i 1994 burde have gjort opmærksom på, at jeg var medlem af styrelsen for den skole, der kan skimtes bag 'Biehls Privatskole'. Men i januar '94 var jeg ude i et litterært og metakritisk ærinde," siger han.

"Jeg mente ikke, at mit engagement på mine børns skole var relevant, og det faldt mig ikke ind at præsentere mig som forælder og styrelsesmedlem. Jeg læste De måske egnede, forholdt mig til den som opreklameret bog og prøvede at tage udgangspunkt i anmeldernes tvetungethed. Søren Vinterberg, Thomas Thurah og Søren Schou bedømte den alle som en stor bog, men tog samtidig store forbehold."

- Synes du i dag, at det var forkert ikke at fortælle om dit engagement på skolen?

"Set nu i bagklogskabens perspektiv, i lyset af Poul Behrendts bog, tænker jeg på, at det måske ville have styrket min argumentation, at den kunne have fremtrådt som et enkelt fejlbarligt menneskes indlæg. Ved at pege på en mulig subjektiv bias som friskoleforælder gennem mange år kunne jeg måske have fremtrådt knap så olympisk."

"Men den refleksion er jeg netop først kommet til ved at have læst Poul Behrendts bog."

- Ifølge Behrendt 'frikender' din læsning skolen, men hænger Høeg-forældrene ud?

"Jeg mener ikke, jeg frikender nogen skole, og jeg anklager ikke de empiriske forældre for omsorgssvigt, men prøver at sætte mig i deres sted, hvad jeg klart markerer som en fremsat formodning, en fornemmelse. Det twister Poul Behrendt i en grad, som der ikke er belæg for."

- Du beskriver i artiklen et voldsomt ubehag ved at læse 'De måske Egnede'. Kan det ikke have påvirket din læsning, at du selv havde din gang på skolen og oplevede den anderledes?

"Da jeg læste De måske egnede, følte jeg mig sentimentaliseret ind i medlidenhed med et offer. Men jeg var ganske enkelt ikke klar over, i hvilket omfang Høegs bog var dokumentarisk."

"Hele bogen var skrevet i en sammenvævning af facts og fiktion. Og dens uhyrligheder med hensyn til korporlig afstraffelse troede jeg var fiktion."

Peter Høeg gik ud af skolen i 1973. Erik Skyum-Nielsen har haft børn på skolen fra 1982 til i dag.

"Den skole, mine børn gik på, var af gode grunde også en anden end den, der lå til grund for bogen. Der havde endda været en ny skoleleder ind imellem, og nu var der en tredje."

- Har du bidraget til Poul Behrendts research?

"Poul B. har på et tidspunkt lånt en udklipsmappe af mig om Høeg-debatten. Jeg regnede med, han skulle bruge materialet i undervisningen, og så låner man da gladelig ud."

Poul Behrendt og Erik Skyum-Nielsen er til dagligt kolleger - begge lektorer ved Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.

- Har Behrendt spurgt dig om sagen?

"Nej. Han behandler mig som en død. Der er muligvis gået en kriminalmand tabt i Poul Behrendt, men han ville blive fyret på sin første sag, fordi han digter på sine kilder og ikke spørger dem, han vil dømme. Min hovedindvending er, at han indlæser den viden, han selv møjsommeligt har indhentet (om Peter Høegs elevtid på Bordings Friskole, red.), i indholdet af min hjerne i 1994. Men den viden havde jeg ikke, og jeg gjorde intet forsøg på at skaffe mig den."

- Vidste du, at Peter Høeg i 1973 blev bortvist fra Bordings Friskole?

"Nej. Jeg var ikke klar over, at forfatteren engang havde været en sag på skolen. Havde jeg i 1994 blot anet omfanget af den, så havde jeg afholdt mig helt fra at kommentere romanen, tror jeg."

- Hvordan opfatter du Behrendts dom over dig selv?

"Han beklikker min ære og betvivler min hæderlighed, og det vil jeg ikke have siddende på mig."

- Hvad vil du gøre?

"Det ved jeg ikke. Vel det, jeg gør nu. Tilbagevise de beskyldninger, som fremsættes på en underlig glidende måde. Først er det bare løse hypoteser, men lige pludselig slås det fast som kendsgerninger."

"Det der startede som en formodning, ender med at stå som et faktum."

- Hvordan forstår du Poul Behrendts bog?

"Styrken ved hans læsning kommer fra al den tid, der er gået, hvor man er blevet mere vant til at omgås den nye blanding af fakta og fiktion. Det er meget indsigtsfuldt, fordi vi i bagudperspektiv kan se, at kritikkens ambivalens skyldtes, at man ikke havde tilegnet sig den læsemåde, som Poul Behrendt kan se, vi nu har."

"Men han tager ikke den eftertanke i betragtning, som 12-13 år betyder, men anklager folk, der reagerer på dagen, eller tre måneder efter, for ikke at være så kyndige og indsigtsfulde, som man først kan være længe efter."

- Mener du, at Poul Behrendt underkender selve dagbladskritikken?

"Han vil ikke se det tidsbundne. Hvad vi foretager os som kritikere, er at prøve en læsning, vel vidende at i morgen har en fantastisk evne til at vælte hele spillet."

"Han underkender det risikable, det prøvende, ved den litterære kritik og indklager den for en evighedsdomstol med krav om den rene skuen."

"Men han lever ikke selv op til det, når han bygger sine påstande om mig på insinuationer. Hans kriminalistiske interesse skygger for hans evne til at anerkende andres menneskers forsøg på at gøre tingene så godt de kan."

- Du lyder presset. Føles det ubehageligt?

"Kollegialt set ja. Det er ikke særlig morsomt at opdage, at en kollega, man møder hver uge på gangen, i årevis har gået og glædet sig til at dolke én bagfra. Men der er snart ikke noget, der kan overraske mig længere i retning af insinuationer og perfidi."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her