Læsetid: 4 min.

Boblen brister

25. oktober 1997

Som en sommerfugls basken med vingerne kan faldende forventninger til aktierne på en børs få kurserne til at falde et andet sted på kloden. Da solen gik ned i Hong Kong torsdag og aktiekurserne på en eneste dag var styrtdykket med 10 procent, så begyndte kolde vinde at blæse ind over det europæiske kontinent. I løbet af en uge har aktierne i Hong Kongs Hang Seng-indeks mistet en fjerdedel af sin værdi, og Hong Kong-dollaren er kommet under pres. Siden Thailands valutakurs blev devalueret den anden juli har den finansielle krise forplantet sig fra land til land i Sydøstasien. Bølgen af konkurrencemæssige devalueringer og stærke spekulationer båret af mistillid til regionens politiske ledere rykker nu også mod vest.
Og det kan blive meget værre.
Torsdag balancerede verdens aktiemarkeder - i kølvandet på Hong Kongs dyk - på grænsen til et nyt globalt aktiekrak, som det der fandt sted for 10 år siden i oktober 1987. "Det er et blodbad," sagde en europæisk aktiehandler, da aktiekurserne i Storbritannien, Frankrig, Tyskland fulgte efter ned fra højderne - dog kun med tre procents fald i løbet af torsdagen. Mange investorer rykkede ud af de overvurderede aktier og ind i mere sikre obligationer.

Andre manede til besindighed og hævdede, at de fundamentale økonomiske forhold ikke - såvel i Hong Kong som i de førende europæiske lande - er så ringe som kursfaldet tilsiger. "Det er en følelsesmæssig overreaktion," sagde en analytiker fra Daiwa-bankens London-afdeling.
I går fik Hong Kongs sårede sommerfugle lidt ny luft under vingerne og aktierne blev i løbet af dagen syv procent mere værd. Og i Europa steg kurserne i løbet af fredagen med i gennemsnit to procent.
Men der er grund til at mane til forsigtighed.
For det første ligger Hang Seng indekset stadig efter fredagens handel ikke mindre end 33 procent under sit højdepunkt i august måned. Der er stærke paralleller til situationen i 1987. Det overoppustede ejendomsmarked i Hong Kong får det værre og værre med store prisfald, og samtidig er lokale investorer kommet i klemme, fordi de for lånte penge i bankerne har forsøgt at komme med til de seneste års aktiefest. Hvis bankerne som for ti år siden i panik kræver lånene indfriet kan det sætte en endnu værre kædereaktion i gang. Masseudsalg der spreder sig til resten af verden.
For det andet er Japan ude af stand til at kickstarte de sydøstasiatiske økonomier, da landet selv står midt i en økonomisk recession og dybe finansielle problemer. Japan forsøgte under juli-krisen for Thailands valuta, baht'en, at få USA og EU-landene til at bidrage til en internationale redningspakke under ledelse af IMF. Men USA og Europa værgrede sig mod at deltage i møder og give direkte finansiel bistand, til Japans store utilfredshed. Japan håber nu, at man kan få sine vestlige partnere med i en redningspakke, der skal spænde et sikkerhedsnet ud under Indonesien.

Låne- og bistandspakker fra det internationale
samfund er dog som dråber i det store hav, og spørgsmålet er, om de kan dæmme op for tidevandets kraft. Forleden meddelte den japanske bilkoncern Toyota, at selskabet ikke agter at investere i de kriseramte sydøstasiatiske lande i de næste år, fordi uroen og krisen vil fortsætte.
For det tredie kan de allerede skete kursfald fremkalde politiske tilbageslag og permanent ustabilitet, der vil få en bredere effekt. Lokalt betyder de store valutakursdevalueringer, at importen af fossile brændstoffer og ny teknologi vil blive dyrere. Og det sætter skub i inflationen og forstærker de sociale uligheder. De økonomiske mirakel-lande, der i begyndelsen af 90'erne har været lokomotiver for verdensøkonomien, skal mentalt til at indstille sig på mådehold. I følge rådgivningsfirmaet Investment Strategy fra London er Sydøstasiens politiske institutioner præget af en "umodenhed", som vil gøre det umuligt for de politiske ledere at overtale de store fattige befolkningsgrupper til at acceptere en faldende levestand. Derfor vil jagten på "syndebukke" sætte ind, som Malaysias ministerpræsident allerede har gjort det i forhold til spekulanterne og finansmanden George Soros. I Thailand kan syndebukkene blive japanerne og i Malaysia og Indonesien kan de blive de ellers så pengestærke kinesiske forretningsfolk.

Trods det, at den geografiske afstand til Asien er stor, så er den på det finansielle marked umådelig kort. Derfor må Asiens krise også skabe eftertanke i Europa, selv om aktiemarkedet rettede sig en smule i går. Meget tyder på, at de såkaldt gode tider med høje papirgevinster og kunstigt oppustede priser på ejendomsmarkedet snart er slut. Den tyske Forbundsbank er begyndt at lirke renten i vejret, det tvinger de andre centralbanker til at følge efter og det lægger en dæmper på ejendomspriserne, investeringerne og finansministrenes handlerum. Oven i det kommer så et andet lille delikat problem. De sydøstasiatiske devalueringer gør importvarer fra disse lande billigere, og det kan tvinge EU-landene til at tage forskellige forholdsregler for at dæmpe efterspørgslen efter disse varer. Alternativet til et indgreb kunne nemlig være øget arbejdsløshed og flere virksomhedskonkurser i Europa.
Alex Brummer, redaktør ved britiske avis The Guardian, skriver i sin klumme, at den seneste udvikling "meget vel kan være signal om, at vi står ved begyndelsen til en verdensomspændende recession." Ingen ved om dette sortsyn ville komme til at holde stik. Men der er mange faresignaler i den aktuelle situation, som det vil være yderst dumt at ignorere. bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu